Man driver, og opdager pludselig man er et andet sted end der hvor man gerne ville være. Man er blevet ført på vildveje, blevet grebet af afdrift og skal til at kæmpe for at komme tilbage på ret kurs.
Det er let at komme ud af kurs, og i havkajakken er det strøm (måske skabt af tidevand) og vind der skaber afdriften, og det hænder at man ikke altid havner præcis hvor man havde tænkt sig det.
Det kan selvfølgelig også ske man kommer på afveje af andre grunde, man bliver optaget af noget andet end kursen: hyggelig samtale med turmakkerne, folk på stranden, spændende fisk, delfiner, fugle og alt det der ellers kan optage et nysgerrigt sind på vandet – lige det problem kan let løses med lidt opmærksomhed.
Men hvad kan man så gøre for ikke at blive blæst til Sverige, for ikke at forsejle sig, for ikke at havne et helt andet sted end det planlagte?
Her er et par forslag til at håndtere afdrift.
Lad os først se på hvordan naturkræfterne påvirker havkajakken (læs eventuelt her om Havkajakens egenskaber). Der er forskel på om det er strøm eller vind der får én ud af kurs.
Afdrift skabt af vind
En kajak stikker ikke særlig dybt i vandet. Derfor er det nemt for vinden at skubbe det lille fartøj gennem vandet, og den afdrift der bliver skabt kan godt være betydelig.
Vinden påvirker også kajakken på en anden måde. Måske har du oplevet det: når havkajakken ligger stille på vandet, kommer den ret hurtigt til at ligge på tværs af vinden, og når den bevæger sig fremad vil den gerne skære op i vinden. Man kan bruge finnen (eller kølen, eller hvad man nu vil kalde den) til at modvirke dette.
Du kan bruge dette til din fordel. Ved at regulere hvor langt finnen kommer ned, kan du skabe en balance mellem hvor meget finnen holder agterenden fast og hvor meget kajakken skærer op i vinden. På den måde er det nemt holde den vinkel der er nødvendig for at kompensere for afdrift skabt af vinden
Afdrift skabt af strøm
Strømmen skubber ikke kajakken gennem vandet, men fører den derimod med sig. Strøm kan være ret kraftig visse steder, især hvor tidevandet løber stærkt, men der er også mange andre faktorer der skaber strøm, og vinden hjælper også godt til her.
For eksempel kan kraftig nordvestenvind skubbe en masse vand ind i de danske farvande, ind i Østersøen og op i Den Baltiske bugt. På den måde kan vinden skabe et usædvanligt højvande. Når vinden så lægger sig eller svinger til et andet hjørne, løber al vandet ud igen og skaber en nordgående strøm. Den kan i Sundet og Bælthavet godt blive ret kraftig.
På vej til Saltholm
Jeg var en tidlig sommerdag i 2019 på en tur rundt om Saltholm.
Da jeg sejlede syd på fra Lynetteløbet, ned langs Benzinøen og Amager Strandpark, undrede jeg mig flere gange over min havkajaks hastighed. Gennemsnitsfarten var lav, og jeg tjekkede igen og igen mit GPS-ur for at se om der var noget galt. Jeg følte mig veloplagt, var inde i en god rytme og havde god energi i rotagene. Jeg syntes derfor det var lidt mærkeligt at kajakkens fart var så lav, men jeg kløede bare på.
På et tidspunkt da jeg var ud for Amager strand, holdt jeg en lille pause for at tage en tår vand og nyde det gode vejr. Jeg sad og kiggede mig omkring, og på et tidspunkt blev jeg optaget af at se ned i det klare vand hvor havbunden flere meter nede var helt tydelig. Jeg opdagede at kajakken drev baglæns over bunden, og det på trods af at den stadig havde opskud og bevægede sig pænt frem gennem vandet.
Senere, da jeg (ulovligt) spiste frokost på Peberøen, tjekkede jeg FCOO på telefonen og kunne se at strømmen løb to knob nordover. Der var en god grund til at jeg måtte slide i det for at komme syd på.
Til gengæld havde jeg masser af hjælp af strømmen på vejen hjem.
At korrigere for afdrift
I princippet er det nemt at korrigere for afdrift, man retter blot kursen til så man kompenserer for hvor man bliver ført hen. For eksempel: hvis du vil sejle til et sted mod øst, og enten vind eller strøm fører dig mod nord, skal du lægge en kurs til et sted syd for der hvor du gerne vil hen. På den måde sejler man i en vinkel i forhold til den kurs kajakken bevæger sig i. Hvor stor vinklen skal være, afhænger af hvor meget du driver.
Der er simpelt sagt to måder som man kan bruge til at beregne hvor der skal korrigeres for afdrift: Landkending, og kort og kompas.
Landkending
Du kan se der hvor du gerne vil hen, og du padler lige hen mod mod stedet. Hvis vinden eller strømmen skubber til dig, og du samtidigt holder en kurs så kajakstævnen peger lige mod det forjættede ishus på stranden, vil du komme til at sejle i en bue.
Når du kigger ind mod ishuset, er du måske så heldig at kunne se en flagstang lige bagved, men et stykke længere inde på land. Kunsten er så at rette din kurs til så flagstangen hele tiden er lige bag ishuset. Du vil så sejle i en lige linje uanset hvor meget strøm og vind flytter rundt med kajakken, og du slipper for at gøre turen længere ved at sejle i en bue.
Er der ikke en passende flagstang bag ved ishuset, og heller ikke et andet tydeligt landmærke, kan du også orientere dig bagud og holde øje med at kajakken stadig ligger på en lige linje mellem der hvor du kommer fra, og der hvor du vil hen. Eventuelt kan du bruge pagajen som sigtemiddel.
Med erfaring bliver det at korrigere for afdrift en fornemmelse. Noget man retter til næsten uden at tænke over det – en sans for hvordan havkajakken bevæger sig i vandet.
Ofte på en kajaktur ror man langs et eller andet: kysten, en mole, en bro eller andet, der gør det let at se hvor meget man driver, og hvor meget man bliver nødt til at korrigere. Ishuset ligger længere henne på stranden, og man behøver ikke bekymre sig om at nå der hen.
Over storebælt – stor afdrift
I 2015 var vi en gruppe fra USGs kajakafdeling der i slutningen af oktober tog turen over Storebælt langs broen. Vi startede fra Sjælland og endte på Fyn (heldigvis). Vejret var fint med en god, frisk vind fra syd, og en ret kraftig nordgående strøm. Tilsammen gjorde vind og strøm at vi drev temmelig meget mod nord. Kursen gik langs bropillerne og var derfor ikke til at tage fejl af. På den måde var det nemt for os at kompensere for afdriften.
Den korrektion vi måtte lave var stor, og på billedet er den tydeligt at se. Det ser ud som om vi sejler væk fra broen, men det er den vinkel vi blev nødt til at holde for at følge kursen langs bropillerne.
Det er klart at den fart man ror med betyder en del for den vinkel man holder i forhold til den sejlede kurs. På vores tur var vi en gruppe med kajakroere på flere forskellige niveauer, og vi blev nødt til at tilpasse vores fart efter de mest langsomme (ikke at de var specielt langsomme, eller at der var nogle på turen der ikke passede til turens niveau, men der var alligevel forskel på hvor hurtigt vi roede).
Vi endte fint på Fyn og havde en dejlig tur.
Kort og Kompas
Det sker at man ikke har nogen landkending og også bliver nødt til at korrigere for afdrift. Typisk er det når man skal lave et længere havkryds og er nødt til tage højde for en masse strøm. I de tilfælde bliver man nødt til at planlægge en kurs på søkortet hvor man har beregnet hvor meget afdrift der skal korrigeres for. Det gør man ved at tegne en såkaldt strømtrekant.
Jeg vil ikke gå i detaljer her med hvordan man gør. Der findes mange bøger og materiale online hvor det kan læres. For eksempel: “Sea Kayak” af Gordon Brown eller “Sea Kayak Navigation” af Franco Ferrero, og læs eventuelt om tidevand her 3 regler om tidevand.
Hvor meget afdrift skaber vind og strøm?
Den afdrift der skabes af strøm er den letteste at beregne på forhånd. Man kan tjekke tidevandstabeller, kigge på FCOO der viser prognoser for strømmen eller forlade sig på lokalviden – sin egen eller folk man snakker med der hvor man er. Og det er meget ligefrem: hvis strømmen løber 2,5 knob driver man 2,5 sømil i timen.
Det er lidt mere usikkert med vinden. Den skifter meget, både retning og styrke, og det er forskelligt hvor meget, og hvordan den påvirker forskellige havkajakker. Her må man forlade sig på sin erfaring.
Det er i sidste ende et spørgsmål om opmærksomhed: at holde øje med hvor man er, at lægge mærke til vind og vejr, tjekke kursen og ændre den hvis det er nødvendigt.
I det hele taget er det en god idé at lægge mærke til alt der sker på vandet.
Over Øresund
Et par venner fra USG (nu KSI) lavede for nogle år siden et kryds fra Vedbæk til Landskrona og tilbage igen. Det var en dag med sydgående strøm og nordvestenvind.
Da jeg snakkede med den ene af dem et par dage senere, viste han mig ruten som de havde logget på GPS. De havde lavet strømtrekanter og sejlede efter kompas og korrigerede samtidigt ud fra hvad de kunne se, og kursen var en fin ret linie lige mod Landskrona.
Midt på ruten var der dog et knæk hvor de over cirka en halv sømil var drevet en del mod syd. Jeg spurgte, og svaret var at de var blevet optaget af deres samtale og havde glemt holde øje med kompasset og omgivelserne i det hele taget. Ikke lang tid, men nok at til de tydeligt var blevet sat sydover.
Afdrift, men ikke for vind og vejr.
Når du er begynder i kajak og lige har været på havkajakkursus, tænker du måske ikke på de store havkryds og sejlads i de egne af Danmark hvor tidevandet er højest og strømmen løber stærkest. På hyggeture i de nære farvande, rundt i havnen eller langs stranden en stille sommerdag, er afdrift og chancen for at du skal forsejle dig ikke stor. Men det at være opmærksom på omgivelserne, og det der sker omkring dig, er stadigt vigtigt. Og ikke kun for sikkerheden, men også for oplevelsen af at være på vandet i sig selv.
Vi kan på den måde lade os drive væk og blive forført på en helt anden måde – væk fra hverdagen, byen og alt det andet, og ud i naturen, ud på havet og langt væk på eventyr.
