Kajakpilgrim
  • Hjem
  • Hvem
  • Hvor
  • Om
Kajakpilgrim Kajakpilgrim
  • Hjem
  • Hvem
  • Hvor
  • Om
Ingela er med
  • Havkajakture

Alle på vandet igen

  • 22. juli 2020
  • 2 minutter at læse
  • Anders Brysting
Total
0
Shares
0
0
0
0

Den gode nyhed i dag er at Ingela igen var klar til at gå på vandet. Den dårlige nyhed… der er desværre ikke noget at fortælle på den front.
Efter Ingelas besked, sagde vi farvel til lejrpladsen og de terner som i går aftes, i en stor flok, havde mæsket sig i al den fiskeyngle de små bugter rundt om øen er fulde af.

Mangfoldighed

Noget der overrasker hver gang jeg er i Nordnorge er den frodighed og mangfoldighed der er både i havet på land.
Vandet er klart, og vi kan se ned på søpindsvin, små og store fisk, skaller fra kammuslinger, blåmuslinger, knivmuslinger og konkylier. Der er eremitkrebs i næsten hvert eneste gammelt sneglehus.
Strandskaderne skriger og ternerne dykker over hovedet på os når vi kommer for nær – havørne kredser mellem skyerne. Hejre, regnspover… jeg kunne blive ved. Der er bare at spærre øjnene op og kigge og kigge og kigge.
Og så er der jo også alle fjeldene, skovene, skærene og holmene.

Turistfri zone

Her er næsten ikke nogen trafik, mest er vi for os selv på vandet. Måske sejler Hurtigruten forbi, der kommer en fiskerbåd eller en lokal suser over vandet i sin speedbåd – hjem eller ud.
De eneste turister vi har mødt er dem i autocampere, hvilke der var en del af da vi hentede Ingela i Sandnessjøen. De holdt i kø ved det sted hvor de kan tømme deres slamtank – uheldigvis var det tæt ved det sted vi spiste vores frokost. Hov vent, måske var det den dårlig nyhed, og dog måske ikke. Vi er så glade for at være her at stemningen er svær at ødelægge.

Hvad skal man mene om YR?

Vejret er heldigvis væsentligt bedre end udsigten på YR havde lovet for et par dage siden. Det massive regnvejr, der havde truet med sorte skyikoner i udsigten, er udeblevet, og i stedet skifter vejret hele tiden. Byger og sol der går og kommer, og vind fra svag til temmelig frisk – mest svag. Det spændende er nu hvor meget af det lovede regnvejr vi får i nat og i morgen. Vinden skulle blive en meget frisk nordenvind, så vi ror syd på.

Det er en god fornemmelse at være på vandet alle fire igen. Vinden rusker let i teltdugen, kaffen er drukket og om lidt er der baked beans på menuen.
I morgen forsætter vi…

Total
0
Shares
Share 0
Tweet 0
Pin it 0
Share 0

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Anders Brysting
En blog om at rejse i havkajak.
Havkajakken gør det let at komme tæt på havet og den inviterer én til at komme vidt omkring - ud i bølgerne, ud i vejret, ud i naturen. Formålet med denne blog er at inspirere til at lave rejser på vand - ture i havkajakken, korte eller lange og fulde af gode oplevelser.

© Kajakpilgrim

Abonner på nyhedsbrevet

Få besked hver gang der er et nyt indlæg på Kajakpilgrim

Kajakpilgrim
Rejser på vand - Om ture i havkajak

Input your search keywords and press Enter.

 

    Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkNejPrivatlivspolitik