… men når jeg sidder hjemme i sofaen med en god bog og en kop kaffe i hånden, blæsten rusker i taget og regnen slår mod ruden, så kan det være svært at overbevise mig selv om at det ikke er dårligt vejr.
Hvis jeg så går ud på gaden, eller endnu bedre ud i skoven eller på stranden, har taget min jakke, en god trøje og noget ordentligt fortøj på, og jeg føler mig varm og beskyttet, så er vejret pludselig meget bedre. Og hvis det så er i kajakken, i min tørdragt og surfende på bølgerne, så er vejret rigtigt godt.
Jeg kan godt lide at være ude i vinden, mærke den i håret, føle den mod ansigtet. Jeg elsker at mærke en sejlbåd krænge når vinden fylder sejlet, og i kajakken elsker jeg at mærke hvordan jeg kan få vinden til at hjælpe mig med at styre og i det hele taget bevæge mig rundt. Jeg er dog lidt forbeholden over for strid modvind, men det er en anden historie.
Men, på trods af det gamle ordsprog: ‘Der findes ikke dårligt vejr…’ er der nogle gange jeg synes vejret er dårligt. Det er, når det er så dårligt at jeg ikke kan komme på vandet. Eller modsat, hvis det er perfekt kajakvejr, og jeg er optaget og ikke kan komme ud.
… kun dårlige klæ’r
Jeg oplever nogen gange, når jeg har en gæst uden kajakerfaring med ud på vandet, at det kan være svært at overbevise hende eller ham om at de skal klæde sig ordentligt på. Det er jo dejligt vejr, solen skinner varmt, det er stille, tænker de, hvorfor kan jeg ikke nøjes med en bomulds t-shirt og et par shorts på denne forårsdag?
Men når man sidder på vandet og bliver lidt småvåd af stænket fra pagajen, så er forårsvinden pludselig kold. Når vandet stadigt er koldt, så er der også koldt inden i kajakken. Skulle det ske man kæntrer, er det ikke nemt at blive varm igen, også selv om man bliver hjulpet hurtigt op i kajakken.
De forskellige typer af kajakroere klæder sig også på forskelligt. Kap- og turkajakroerne står og ser hovedrystende på havkajakroerne der på en varm dag har deres våd- eller tørdragter på, og på lignende vis korser havkajakroerne sig når de på en kold efterårsdag med lidt småregn ser turroeren futte af sted kun i t-shirt og løbetights.
Det er to forskellige indstillinger til påklædning, hvor den der ror i tur- eller kapkajak klæder sig på efter sin præstation, og havkajakroeren klæder sig på for at kunne klare at kæntre og komme en tur i vandet uden at blive for kold.
Solens bedrag
En dag i det tidlige forår, stod der en mand i kajakskuret og var ved at vælge en kajak, på vej ud i det flotte solskin. Han havde ikke andet på end en kortærmet, svedtransporterende t-shirt og et par korte tights. Solen føltes dejlig varm, himlen var blå som den kun kan være en forårsdag. Det var så tidligt på året at der endnu ikke var pollen i luften, så der var også en utrolig sigtbarhed – man kunne uden besvær skelne detaljerne på Barsebæk-værket og Turning Torso på den anden side af Sundet.
Men. Vandet var stadig kun 6-7 grader varmt, og vinden var isnende kold. Det er nemt at falde for solens bedrag: man står i læ i et hjørne, mærker solen varme på sin bare mave og tænker at nu er det sommer! Det er det bare ikke ude på havet. Inde mellem husene er luften blevet varm, men der ude hvor der ikke er læ, hvor vandet køler luften ned, er der ikke varmt, og slet ikke hvis man også bliver våd – så sidder man rystende med blå læber.
På den anden side
En dag for nogle år tilbage, vi delte den gang omklædningsrum med naboklubben, stod der to store mænd som var ved at tage deres tørdragter på. Det var en varm sommereftermiddag, vandet var tæt på 20 grader og alle andre var i kortærmet og shorts.
Man kan godt tage for meget tøj på, og hedeslag er en mulighed.
Det gode ved at kunne sin grønlændervending i den slags tilfælde, er den hurtige og nemme afkøling en tur ned i vandet og rundt om kajakken giver.
Det er en kunst at klæde sig godt på
Følelsen af at have taget det rigtige tøj på er rar: at gå ud på gaden en blæsende dag, mærke vinden ruske i jakken og håret og alligevel føle sig lun og bekvem, giver mig en vis tilfredshed. I kajakken er det lidt sværere at ramme det rigtige niveau. Tit, og her tænker jeg især på os i havkajak, har vi lidt for meget på i forhold til hvor meget solen skinner fordi vi har lagt mærke til at vandet faktisk er ret koldt.
Jeg vil ikke gå i detaljer med hvordan man klæder sig på. Du kan selv læse om trelagsprincippet en masse andre steder, men det er en god idé, hvis man er usikker på hvor koldt det er, at tage lidt for meget på, du kan altid køle dig ned ved at dyppe kasketten eller hænderne i vandet, eller hvis der er blevet alt for varmt, lave et hurtigt rul.
Det kræver lidt erfaring og overvejelser at ramme rigtigt med hvor meget tøj man skal have på. Hvis du regner med at ligge og rode rundt i vandet for at lege, træne redninger eller den slags, skal tøjet være varmere end hvis du planlægger at ro en hurtig tur på fladt vand for at få pulsen op.
Det kan også ske på en lang tur, hvor man føler sig tilpas med det tøj man har taget på, at der sker noget så man sidder stille på vandet i længere tid. Ude på havet er der aldrig læ. Efter måske en halvtimes tid uden at bevæge sig er man ikke varm længere.
Jeg vil heller ikke gå i detaljer om hypotermi -> læs selv
Dumhed og ansvar
Der var en søndag her i november hvor vejret ikke var dårligt, bestemt ikke. Solen skinnede klart, vandet var klart, det blæste friskt, og lidt usædvanligt for efteråret her i 2020 var temperaturen nede i nærheden af de normale 5-6 grader.
Vi var et par stykker der lå og trænede vores kajakrul i vandet foran Kanonbådsskurene hvor klubben holder til. Samtidigt var en stor gruppe fra vores naboklub ved at gøre sig klar til deres sædvanlige søndagstur. De fleste var klædt godt på i tørdragt eller våddragt med ro-jakke over. Der var dog én som kun havde en t-shirt på under redningsvesten – storsmilende nød han tydeligt solen.
Gruppen tog af sted, og vi undrede os en del. Hvorfor var der ikke en af de to turledere der bad ham om at tage noget mere tøj på, i det mindste en jakke? Som sagt blæste det en del denne dag.
Hvis jeg var turleder, ville jeg ikke lade én med så lidt tøj på komme med på en tur i det vejr. Og hvis jeg så nogen fra vores klub tage ud på en tur for sig selv så dårligt påklædt i forhold til vejret, ville jeg bestemt opfordre dem til at tage noget mere på.
Hvis ansvar er det? Skulle vi have blandet os i hvad turlederne i naboklubben, som er uddannede instruktører, gjorde? Hvor meget kan man blande sig? Det er lidt svært at finde en fornuftig grænse, jeg vil ikke være bussemand, slet ikke over for fremmede turledere fra en anden klub. Er det i bund og grund folks eget ansvar at tænke sig om? Skal man bare lade dumhed råde?
Da gruppen kom tilbage var det store smil på ham i t-shirt stivnet og lignede mere tænderklapren, og han deltog heller ikke i alle de andres redningsøvelser. Man kan kun håbe at der var lærdom i turen: at solen skinner betyder ikke nødvendigvis at det bliver en varm dag i kajakken.
Så der findes ikke dårligt vejr – eller hvad?
Ha ha ha… hvad synes du?
Min opfattelse af vejret skifter hele tiden baseret på mit humør, og hvad jeg havde i tankerne da jeg gik ud ad døren.
I skrivende stund er det ved at blive vinter, og vandtemperaturen er faldet en del. Ud over at mit ansigt er ved at falde af når jeg kommer ned i det kolde vand, er det også lidt bøvlet at rulle når jeg har en masse tøj på. Jeg må se i øjnene, at på trods af den fine neoprenhætte jeg købte for nylig, må længere kajakrulssessioner begrænses til svømmehallen, og jeg må glæde mig til vandet bliver varmere igen. I mine øjne er det temmelig dårligt vejr.
På den anden side har der været nogle dejligt stille dage med fint efterårslys over havnen og byen, stort set ingen både på vandet og dejlige kajakture rundt i havnen og kanalerne og ud på sundet. Temmelig godt vejr.
2 kommentarer
Dejligt lille skriv om påklædning.
Ja, svært at ramme rigtig – det kræver erfaring eller man lytter til erfaring.
Enig med dig i at en del har for meget tøj på, så det bliver for varmt. Jeg vil gerne have tøj, så jeg kan holde mig frisk minimum en ½ time i vandet og hvornår kan man det? Det er bedste er at prøve det…nogle stykker sammen…et sikkert sted….så bliver det også en meget sjov øvelse…og man kan jo nyde kakao og varme boller bagefter.
Men for mange sidder og koger i kajakken..det bliver for meget…men det afhænger selvfølgelig også af kystnær eller ej.
Og helt enig, det bare med at komme ud hele året….også hyggeligt med overnatningsture i vinterhalvåret, men det kræver selvfølgelig det rigtige friluftsgrej for at det er en fornøjelse.
Ja, hvordan blander jeg mig, hvis andre gør noget tåbeligt. Hvis “tåben” ror kystnært kan man jo hurtig komme i land, omend det er en træls oplevelse, men er er kryds eller større afstand til land…..vil det være træls ved et uheld ikke at have blandet sig….men man bliver ofte ikke populær uanset hvor høftigt og diplomatisk man henvender sig. Ja, den er svær.
Det er en kilde til evig overvejelse 🙂