Det er sommer! Også selvom om vejret er knap så sommeragtigt som sidste år hvor solen bagte ned uden ophør; men det er alligevel sommer, og det er blevet tid til at gøre de mange drømme om kajakture til virkelighed.
Drømme om kajakture
Ude på havet.
Fremmede kyster.
Fjelde der rejser sig med glitrende gletschere over dybe fjorde.
Sunde mellem små skovklædte øer og holme.
Hvide strande.
Havet der bevæger sig under kajakken.
Bølger der brydes og skyller hen over fordækket.
Brænding mod en stenet strand.
En stille morgen, hvor kajakken glider tyst over det spejlblanke vand.
Ved bålet om aftenen med en kop i hånden.
Stejle klipper, hvor havfuglene har deres reder.
Hvaler der blæser.
Kelpskove.
Stimer af fisk over koralerne på bunden.
Hvæsen fra kogeblusset.
Stilheden, roen når jeg er på tur – enten alene eller sammen med andre – den rytme rejser på vand skaber.
Idéerne
Det er ikke idéer til kajakture der mangler. Både til rejser til fjerne egne og til ture ganske tæt på i det hjemlige farvand. Her i år har jeg tænkt på flere forskellige mål – nogle realistiske, andre meget urealistiske. Her er en lille liste i tilfældig orden med et par af dem:
- Lofoten
- Sogne fjorden
- Danmark rundt (Rød-hvide Bånd)
- Fra København rundt om Møn og hjem igen
- Fra København syd om Sjælland til Kerteminde og tilbage
- British Colombia
- Normandiets kyst
- Bornholm
- Skærgården langs Sveriges østkyst
Alle sammen rigtigt gode idéer, og der er mange flere: Grønland selvfølgelig, og Island kunne også være spændende, og hvad med Svalbard og Wales og Skotland. Det er svært at stoppe – listen er slet ikke udtømmende.
Hvilken tur?
Jeg har droppet Lofoten for i år – det er for lang en rejse.
Rundt om Danmark lurer i baghovedet, men jeg er ikke helt sikker på mit motiv for den tur, og indtil jeg har fundet ud af det, er turen på stand-by.
Turen til Møn blev til en enkelt dag ved klinten, og turen til Kerteminde bliver nok næste år. Der er smukt i smålandshavet, så turen er et sikkert hit.
British Colombia og Normandiet får lov at være en drøm et stykke tid endnu, og Bornholm og skærgården ved den svenske østkyst forsvinder nok ikke lige med det samme.
Logistik
Et problem med drømme om kajakture til fjerne egne er logistikken. Flyrejse, stor mængde bagage, turen fra lufthavn til starten på kajakturen og tilbage igen fra hvor man ender, leje af kajakker, mad der skal med og så videre. Det kan være dyrt hvis man skal langt væk. Det kan være besværligt at få organiseret og det tager måske lang tid: man rejser to dage frem, er 6 dag på vandet og rejser to dage hjem igen.
Det kan sagtens være en fantastisk oplevelse, sikkert i langt de fleste tilfælde, men det er også meget tid, hvor man ikke er på vandet.
Det fik mig til sidste sommer at lave en tur hvor vi, det vil sige mig og min kajak, startede fra Danmark og så roede nord på – masser af kajak og så lidt logistik som muligt.
Drømme om kajakture i udkanten af civilisationen
Danmark er et smukt land til rejser på vand. Landet og vandet har plads til mange drømme om kajakture, og jeg kunne sikkert sagtens bruge resten af livet kun på at ro her. Men udlængslen er lidt større end som så.
At ro i Danmark, eller for den sag skyld langs Sveriges vestkyst, er ikke en tur i ødemarken, ikke en oplevelse hvor man har lagt civilisationen bag sig, hvor man virkelig får lov at være alene med sig selv.
Når man padler i Danmark, eller sejler for den sags skyld, eller er på vandretur, så bevæger man sig på kanten af civilsationen. Man kommer dog ikke rigtigt væk fra den, men især på vandet får man dog en fornemmelse af oplevelsen.
Man skal dog lidt længere væk for at opleve den rigtige ødemark. Faktisk skal man meget langt væk.
Havkajakroernes sommertræf og Sognefjorden
En ting er at være alene på tur, men noget der gør havkajaklivet særligt er også det utroligt hyggelig samvær med andre.
Her i år har jeg valgt kontrasten.
Jeg tager først på Havkajakroernes Sommertræf. Det foregår i år i den svenske skærgård lige nord for Orust. En smuk del af Sveriges vestkyst. Der kommer til at være mange mennesker, 400 er tilmeldt. Masser af fællesture, workshops, hygge og alt muligt andet. Her bliver det samværet og fællesskabet der kommer til at være i centrum.
Efter træffet fortsætter jeg nord på. Jeg har fået en heldig aftale med min svoger, Ronny. Han har storsindet lovet at kører mig til Sogne fjorden. Der vil jeg så bruge et par uger alene i min kajak.
De vilde fjelde og krydstogtskibene
Jeg har været meget i Norge, men ikke tidligere ved Sogne fjorden. Jeg har selvfølgelig set billeder og har en fornemmelse for hvilket landskab der venter mig.
Da jeg har været mange andre sted i Norge, ved jeg også hvilket vejr der venter mig – jeg kan selvfølgelig være heldig og bade mig i sol på hele turen, men mon ikke der kommer lidt regn ind i mellem.
Det bliver heller ikke den totale ødemarkstur. Der bor mennesker, og jeg er ikke den eneste der er tiltrukket af naturen deroppe: mange andre synes det er et fint sted at tage på kajaktur, og der kommer hvert år flere og flere af de enorme krydstogtskibe på besøg.
Det bliver nu stadig en tur for mig selv, og målet med turen er ikke ensomheden, men fjeldene og fjordene.
Her på Kajakpilgrim kommer der til at være indlæg fra turene: noter fra sommertræffet og rapporter fra Sogne fjorden – og så selvfølgelig en masse billeder
De mange drømme om kajakture
Det bliver svært at udtømme strømmen af drømme om kajakture. Der dukker flere op end det vil blive muligt at realisere i et helt kajakliv.
Det gode er dog, at selv om det er de fjerne kyster og lange rejser der trækker, kan jeg her i Danmark også opleve spændende ture og spektakulær natur.
Senest var jeg ved Møns Klint, så jeg slutter af med en stribe billeder der fra:
