Kajakpilgrim
  • Hjem
  • Hvem
  • Hvor
  • Om
Kajakpilgrim Kajakpilgrim
  • Hjem
  • Hvem
  • Hvor
  • Om
en vinterdag
  • Havet og himlen
  • Havkajakture

En vinterdag på vandet

  • 22. februar 2022
  • 5 minutter at læse
  • Anders Brysting
Total
0
Shares
0
0
0
0

Hvad er det der får én ud på vandet en kold og mørk dag i januar? Hvad er det der drager selvom det er kun 2 grader varmt, vinden blæser og DMI skriver det vil føles som -3° på grund af afkølingen? Er vi masochister, os der sniger os ud på vintervandet i vores havkajakker?
Nej! Jeg kan i hvert fald tale for mig selv, når jeg siger at jeg bryder mig ikke om at fryse. Derfor har jeg tilpas med uld og fleece under min tørdragt og gode luffer på hænderne.
Jeg finder det heller ikke helt så vintermørkt på vandet som når jeg sidder hjemme i sofaen. Og der har været flere dage her i januar og februar hvor solen er brudt gennem skyerne – nogle gange bare i glimt og strejf, andre gange skinnende fra en udstrakt, blå himmel.
Desuden hører jeg til den slags mennesker der kan lide at være på vandet, uagtet hvordan vejret ellers arter sig.

En gylden eftermiddag

Der var en vinterdag på vandet hvor solen brød igennem de lave skyer der kom farende over himlen. Solen stod lavt og holdt sig lige fri af tagene, og den lagde et gyldent lys over byen så vinduesglas og blanke facader stod glødende frem i kontrast til de dybe skygger der lå hvor solen ikke nåede. Bladguldet på kirker, tårne og spir blev endnu mere gyldne denne eftermiddag. København lå som en gylden by.
Det blev en mindeværdig tur den sene januardag.

Fredens havn

Uden fredenshavn

Her i løbet af vinteren er rydning af det der er blevet kaldt Fredens havn blevet sat i gang og næsten afsluttet. Et stort område af havnen er blevet åbnet for alle andre.
Før var området fyldt med sunkne og halvt sunkne vrag, med mærkelige sammenhobninger af skrammel og med mennesker der prøvede at bo i dem når vejret ikke var alt for dårligt. Mere end hundrede vrag og både plus en masse andet skrammel er blevet fjernet. I skrivende stund er de ved at pille det sidste op.

Vintersol

En vinterdag på vandet

Der er kommet mere plads i området, både til dyrelivet og til alle de mennesker der bruger havnen. Også mig, og jeg benyttede lejlighed en eftermiddag til at opleve dette nye hjørne af vores ro-vand.
Vintersolen gav alle tagrørene, der gror i Erdkehlgraven langs stranden over ved Christiania, et skær der var en blanding af orange og vissent gult.
Jeg roede ned langs sivkanten, tæt på, en tur på næsten en kilometer kun i selskab med blishøns, troldænder og små lappedykkere.
Der er stille i havnen en vinterdag på vandet, og når jeg padler rundt i de rolige hjørner, kun i selskab med de mange fugle der holder til her, får jeg ro i sindet.

Mørkt og koldt

På et tidspunkt om vinteren mister jeg som regel lysten til at komme ud i kajakken. Efter en lang sæson med ture, kajakrul og konkurrence, bliver min trang til en tur på vandet stjålet af mørket og kulden, der sniger sig ind på mig når jeg sidder i stuen og kigger ud ad vinduet.
Engang gav det mig nærmest dårlig samvittighed: Jeg elsker jo at ro kajak, jeg kan ikke bare slippe det, hvordan bliver mit liv hvis jeg aldrig kommer ud igen?
Jeg er dog kommet overens med vinter-demotivationen, jeg ved det er en nødvendig pause der blot gør mig endnu mere motiveret når jeg, som regel hurtigt, kommer i gang igen.

Ture og andre idéer

Det er selvfølgelig også en hjælp når der er noget at se frem til. I løbet af vinteren dukker der som regel tanker og idéer op – idéer om spændende ekspeditioner til fjerne egne eller gode ture rundt i Danmark, og efterhånden som de tager til, vokser trangen til at komme ud igen.
Her i år er der umiddelbart to ting i horisonten: En klubtur til Klitmøller hvor vi skal have det sjovt i bølgerne, brændingen og blæsten, og Danmarksmesterskabet i kajakrul hvor min sølvmedalje i 50+ klassen gerne skulle skiftes ud med lidt mere glimmer.

Anas Acuta

anas acuta

Sidste år fik jeg en ny (brugt) kajak. Jeg skiftede min Nuka ud med en Anas Acuta, og jeg har brug for at lære den ordentligt at kende så jeg ikke er helt fortabt på Vesterhavet. Lære hvordan den opfører sig når vi er ude i bølger, lære at rulle den ordentligt, lave selvredninger og makkerredninger og så videre. Jeg vil også gerne være i rigtigt god form.
Det hele motiverer til at komme på vandet.

Rul

at rulle sin kajak

Det er koldt at rulletræne på denne årstid, og jeg bryder mig overhovedet ikke om at komme i svømmehallen. Klubbens svømmehalstræning er derfor ikke noget for mig – jeg vil hellere ned i det kolde havnevand. Her gælder det om at holde varmen og ikke få koldt vand i ørerne. Under min tuiliq er jeg blevet nødt til at have min tørdragt på, og tuiliqen holder ikke vandet helt væk fra ørerne så jeg bliver nødt til at prøve mig frem og mærke om badehætte eller ørepropper virker.
Det er et problem med alt det tøj på, det hæmmer bevægeligheden, men glæden ved at være på og i vandet og ved at lære nye rul, gør det besværet værd.

Storm

stormen malik

Stormen Malik hærgede – ikke så slemt som alle medier havde peppet det op til, men der var godt gang i den.
Her i København steg vandet rigtigt meget, og det meste af kajakskuret var oversvømmet. Vandet faldt dog hurtigt igen. Vinteren har i det hele taget været en tid hvor vinden tit har skabt høj vandstand.

vand i kajakskuret


Klubben har ikke en flydebro, og kajen hvor vi sætter i og kommer op har ofte været under vand. Det er altid lidt sjovt, men også lidt irriterende – en længere tur i frost og blæst er ikke så sjov at starte med våde sko.

Alene en vinterdag på vandet

Københavns kajakklub er en dejlig klub med en masse aktive mennesker, der er god mulighed for at komme ud på både korte og lange ture sammen med andre.
Tiere og tiere finder jeg dog mig selv ude på tur alene. Jeg prøver ikke at undgå at komme ud samme med andre. Men at være alene på vandet, er for mig en måde hvor jeg kommer tæt på naturen, kommer ind i en rytme med kroppen, kajakken og vandet, en måde hvor jeg kan slippe de ting der til daglig fylder mit sind.
Resultatet: jeg kommer glad hjem.

en vinterdag på vandet
Total
0
Shares
Share 0
Tweet 0
Pin it 0
Share 0
2 kommentarer
  1. Frank Melms siger:
    22. februar 2022 kl. 14:42

    Hej Anders, jeg er glad for min Ear band-it, et neopren pandebånd som dækker ørene som jeg købte på apoteket. Jeg bruger det under neoprenhuen/ tuiliken og det virker fint.
    Hilsen Frank

    Svar
  2. Anders Brysting siger:
    23. februar 2022 kl. 8:08

    Hej Frank, det kender jeg ikke, men jeg vil prøve det. Jeg har fået anbefalet et andet der hedder Quies Earband Neopren pandebånd som jeg også vil teste
    Det er godt at have forskellige forslag så jeg ender med noget der passer mig rigtigt godt, Tak!

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Anders Brysting
En blog om at rejse i havkajak.
Havkajakken gør det let at komme tæt på havet og den inviterer én til at komme vidt omkring - ud i bølgerne, ud i vejret, ud i naturen. Formålet med denne blog er at inspirere til at lave rejser på vand - ture i havkajakken, korte eller lange og fulde af gode oplevelser.

© Kajakpilgrim

Abonner på nyhedsbrevet

Få besked hver gang der er et nyt indlæg på Kajakpilgrim

Kajakpilgrim
Rejser på vand - Om ture i havkajak

Input your search keywords and press Enter.

 

    Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkNejPrivatlivspolitik