Grønlandsåre eller euro-blade, hvilken pagaj at padle med?

Der er fordele og ulemper ved begge, og i sidste ende er det nok et spørgsmål om hvad man personligt foretrækker der afgør hvad den enkelte vælger. Men hvad taler for grønlandsåren, og hvad for et euro-blade? ( I dette indlæg kalder jeg den almindelig pagaj for euro-blade)
Engang, til træning på et USG-hold, spillede vi possesion, både for sjov og for at træne at håndterer kajakken, når det hele er lidt mere livligt. På et tidspunkt, da spillet var hedest, kom Steven til at slå sin pagaj ned i hovedet på mig. Jeg var glad for, at det var et euro-blade med et let plastikblad, og ikke en af klubbens tunge, klodsede grønlandsåre (ja, vi burde havde haft hjelm på).
Det er selvfølgelig ikke noget argument for hverken den ene eller den anden måde at få sin kajak til at bevæge sig fremad på, men bulen blev mindre.

Autenticitet, når du ror med grønlandsåre

Grønlandsåren har noget autentisk over sig. Den er det oprindelige redskab, på sammen måde som de sælskindsbeklædte drivtømmerkonstruktioner er stammoderen til alle de moderne kajakker. Ligesom kajakkerne har udviklet i mange retninger, har åren, sikkert med inspiration fra mange andre åre og padler rundt omkring i verdenen, blevet til en vidt forgrenet samling af forskellige pagajer.
Det virker derfor også naturligt at vælge en grønlandsåre, hvis man ror i en grønlandskajak, hvad enten det er en skin-on-frame bygget efter mål, eller en moderne efterligning i glasfiber. På samme måde falder det lige for, at vælge et storbladet euro-blade eller en vingpagaj, hvis man ror i en moderne havkajak lavet til fart; men man kan sagtens gøre det modsatte.

Er grønlandsåren bedre end et euro-blade, eller omvendt?

Ret beset er der ikke nogen teknisk grund til at vælge den ene aller den anden. Farten bliver lige så høj med åren som med euro-paddelen (måske har vingpagajen en fordel over dem begge her. Jeg har ikke selv meget erfaring med den slags), og alle styretagene, og alt det andet sjov man kan lave i en havkajak, går lige fint med dem begge.
Når man lærer at rulle kajakken, kan det være en fordel at lære det med grønlandsåren, men det går også udemærket med et euro-blade.

Skader

Hvilken af de to man vælger at bruge kan have mange årsager. En del, der vælger grønlandsåren, gør det forbi de vil undgå skader og føler at ro-stilen ikke belaster deres krop så meget.
Der er forskel på hvordan man bruger de to pagajer: hvordan man holder dem, hvordan de bevæges gennem vandet og hvordan man bruger kroppen i selve ro-taget. Begge benytter sig dog af rotationen i kroppen.
Især hvis éns håndled bliver belastede af at ro med et skivet euro-blade, kan man med fordel skifte til en åre. Jeg kender dog én, der i lang tid roede med en åre fordi hun havde problemer med håndledende, og som på trods af det blev med at have ondt. Først da hun skiftede til et euro-blade med bukket skaft, gik smerterne væk.
Det fik mig til at tænke på, at problemer med håndledene måske mest skyldes at folk holder for hårdt om pagajskaftet. I klatring er det et af de mest almindelige begynderproblemer, at man holder for hårdt i grebene, og derfor bliver træt for hurtigt og måske får skader. Jeg husker at have læst (og har også hørt fra diverse instruktører), at man skal holde om pagajen som var den et delikat stykke porcelæn.
På samme måde kan problemer med skulderen skyldes manglende kropsrotation. Jeg havde på et tidspunkt en del smerter i min venstre skulder – ikke på grund af roningen, men en gammel klatreskade begyndte at lave problemer af andre årsager. Det gjorde, at jeg blev meget opmærksom på hvordan jeg roede, og jeg fandt hurtigt ud af, at hvis jeg brugte kroppen rigtigt, havde jeg ikke ondt; men lige så snart jeg brugte armene for meget, og ikke rotationen i kroppen, gav det et jag i skulderen. På den måde blev den gamle skade en striks læremester i god rostil.

Euro-blade til mig

Personligt foretrækker jeg at bruge min Cyprus fra Werner. Jeg har roet en del med forskellige grønlandsårer og har også fået lært at ro korrekt med den. Senest da vi i Københavns Kajakklub havde besøg af Björn Thomasson. Vi havde en rigtigt god dag med ham. Han er meget vidende og god til at formidle, og er i det hele taget en rar og hyggelig mand. Men lige meget hvor meget jeg prøver, vender jeg altid tilbage til mit euro-blade. Måden at ro på passer mig godt, og på min lange tur i sommers roede jeg ikke med andet, helt uden problemer.

Vægt og masse på en pagaj

Vægten på pagajen har en betydning. Især hvis man ror langt den ene dag efter den anden. Jeg har ikke regnet det ud præcist, men man løfter pagajen rigtigt mange gange på en kilometer, så selv en vægtreduktion på nogle få hundrede gram bliver til mange, mange kilo på en lang dag på vandet.
Björn Thomasson påpegede, at svingvægten har størst betydning, hvilket i denne sammenhæng taler for grønlandsåren, der netop har mest vægt samlet i midten af skaftet, i modsætning til et euroblade, der er tungest i  enderne.
Vægten er under alle omstændigheder værd at tage i betragtning, og når man har fundet ud af hvad man selv foretrækker, er det en god idé at bruge penge på en så let pagaj som muligt.

Vær i en kajakklub!

Som nævnt i starten, er det mest et spørgsmål om hvad man personligt fortrækker – og det bedste råd er, at prøve sig frem og se hvad der virke bedst for én. Det er endnu en god grund til at være med i en kajakklub: man kan få god instruktion og god mulighed for at prøve forskellige pagajer, og på den måde finde ud af hvad man foretrækker. Siden er man godt rustet, når man beslutter sig for at købe.
En ting der taler for en grønlandsåre er, at det er nemt, med lidt snilde, at lave en selv.
At have sin egen pagaj er stor glæde, og den bliver et meget personligt stykke udstyr – næsten mere end selve kajakken.