Grønlændervending – det lunefulde og eventyrlige kajakrul

Alle har vel hørt hvordan inuitterne har en forfærdelig masser ord for sne – hørt om hvordan deres sprog er tilpasset omgivelserne.
På en næsten lignende måde er deres færden på havet også tilpasset omgivelserne. Da vandet i ishavet som regel er skide koldt, så koldt at man ikke kan regne med at overleve i det, har de, der færdes der i deres kajakker, fundet en lang række måder til at komme hurtigt op igen hvis de kæntrer. Der findes mere end 35 forskellige måder at vende kajakken på, at lave en grønlændervending, skulle uheldet være ude. Det som vi danske kajakroere kalder ‘rul’.

Dette indlæg er ikke en indføring i hvordan man laver en grønlændervending. Derimod handler teksten om oplevelser med kajakrul, om hvorfor det er sjovt og givende at lære, og om den tryghed det giver når vi færdes i bølger på havet.
Der er også lidt tanker om hvordan det kan gribes an, når vi gerne vil lære denne kunst, og nederst skriver jeg om, hvor du kan kigge nærmere, hvis du gerne vil indføres i mysterierne.

Jeg har for nylig skrevet mere om at rulle sin kajak, læs her -> Kajakrul – kom i gang med grønlændervending

Grønlandskajakken og kulturbevaring

Grønlandskajakken er stammoderen til alle de moderne kajakformer vi kender: havkajakkerne, turkajakkerne, kapkajakkerne, surfskiene, whitewater-kajakkerne, surfkajakkerne, polokajakkerne etc., og den er et fantastisk redskab udviklet til jagt og overlevelser i det arktiske. Den er hurtig. Selv nybegyndere kan nemt ro hurtigere end almindelig gå-tempo. Den er meget sødygtig, og roet rigtigt er den nærmest lydløs – en fordel når det gælder om at komme tæt på en sæl.
Som alt andet i verden er også jagt på Grønland, og resten af polarcirklen rundt, ramt af moderne tider og foregår nu med motorbåde og jagtgeværer. Det er klart. Jagt er i disse områder et spørgsmål om at få mad på bordet og om at få en indtægt til at leve et moderne liv.

Men hvordan holder man fast i sine gamle traditioner når fremskridtet har taget over? Man laver en konkurrence. På Grønland holdes der hvert år mesterskaber i at rulle en kajak. Ikke kun grønlændere deltager, men folk fra hele verden dukker op.
På samme måde som kajakroning og kajakkonkurrencer i det hele taget har bredt sig til resten af verdenen, har også rullekonkurrencer bredt sig og findes mange steder, også i Danmark.
I 2019 afholdes DM kajakrul i Københavns kajakklub den 16. August.

Hvorfor vil man lære at lave en grønlændervending?

Første gang jeg prøvede at rulle en havkajak, endte det med at jeg efter at have plasket nyttesløst rundt med pagajen et stykke tid, ikke kunne holde vejret længere og måtte kravle ud af cockpittet og bede én om at hjælpe mig op i kajakken igen. Jeg var på et begynder-kajakkursus i USG, hvor vi over fire søndage blev introduceret til kajakroning, og vi havde måske været tre-fire timer på vandet i alt. Måske lidt ambitiøst, men det virkede dragende at forsøge sig. Og det virker stadig dragende at lave et kajakrul.

Der er mange grunde til at lave grønlændervending.
Når man træner at i ro en havkajak, træner man blandt andet en del forskelige styretag, man træner i at kontrollere kajakkens bevægelser i vandet, og man træner i at redde sig selv og andre ved kæntringer og andre uheld. Kajakrullet er netop en måde at redde sig selv, og når man træner de andre ting, er det en nem måde at komme op på igen, så man ikke skal bruge tid til at kravle ud af kajakken, vende den om, komme op i den igen og tømme den for vand, men kan fortsætte øvelserne med det samme igen. På den måde får man overskud til at gå mere til grænserne i sin træning og lære mere, og man får overskud til at komme ud på havet, også når det ikke kun er fladt som et stuegulv.

En smule tryghed på havet

Pär Lagerlöf skriver i ‘Pilgrim på havet’, at havet ikke giver tryghed, men fred. Citatet fra bogen kan læses i kommentarfeltet til det indlæg der hedder Mælkekassen. For mig giver havet ikke bare fred, men er også oplivende og helende på krop og sjæl.
Da jeg i mit kajakliv blev mere og mere sikker i at lave en grønlændervending, begyndte jeg også at føle mig mere tryg både i beskyttet farvand og langt ude på havet: Nordatlanten, Norskehavet, Vesterhavet, Kattegat, Øresund og så videre. Specielt efter at jeg succesfuldt havde rullet op et par gange under hårde forhold.
Man behøver ikke lære alle 35 forskellige kajakrul for at nå denne tryghed, overhovedet ikke. Det er helt nok at lære det, der kaldes standardrullet, men ud over at det i sig selv er sjovt at lære de forskellige teknikker, er der noget grundlæggende grønlændervending-teknik at lære ved at udvide repertoiret.

Hvis en vinterdag i en havkajak…

Erdkehlgraven, vandet mellem Holmen og Christiania, var koldt denne vinterdag. Rundt i hjørnerne lå isen fast, og hvor der var åbent vand, flød isflager rundt. Da jeg kom ned i vandet, med vilje, var alt jeg kunne tænke på kun at komme op igen, og det, jeg havde trænet i svømmehallen hen over vinteren, virkede som det skulle. Kajakken vendte sig op, mens jeg førte kroppen og pagajen ud til siden og satte mig op. En eksalterende oplevelse! Men hold da op hvor var det koldt.
Der sker noget med ens tilstand når man pludseligt stikker hovedet ned i vand med en temperatur nær frysepunktet. Det er som om alting trækker sig sammen, og samtidigt bliver man utroligt opmærksom. Måske kan det beskrives som at kroppen krymper sig sammen, men sindet udvider sig. Det gør, at man let mister orienteringen, når man kommer op af vandet. Med tilvænning bliver det selvfølgelig nemmere at håndtere – tilstanden er den samme, dog træder orienteringstabet i baggrunden.
Det er ikke det samme som at sænke kroppen ned i isvand med hovedet oven vande. Det, at hovedet kommer under, gør en stor forskel, især når man sidder i en kajak med bunden i vejret.

Hvordan lærer man at lave en grønlændervending?

For dig der gerne vil indvies i kajakrullets mysterier er der masser af information mange steder. Næsten alle bøger om kajakroning har et kapitel eller to om at lave en grønlændervending – nogle bøger er endda dedikeret kun til det, der er mange videoer om emnet, og du kan bruge dagevis på Youtube, skulle du have lyst.
At lære det fra en bog er i mine øjne nærmest nytteløst. Nogle videoer er meget instruktive og grundige og kan være et godt supplement, men du kommer ikke langt uden en lærer.
Et kajakrul er en kompleks bevægelse, hvor man bruger benene og kroppen til at vende kajakken op på ret køl, for derefter at trække kroppen op på bagdækket eller fordækket og til sidst sætter sig op.
Der er meget der kan gå galt på få sekunder, og det kan være svært selv at gennemskue hvilken lille ting eller hvilket kompleks af hændelser, der får rullet til at mislykkes.

Når man laver en grønlændervending, lige meget hvilken af de mange variationer, er det sidste man tager op ad vandet hovedet. Dette er temmelig kontra-intuitivt – det er ret naturligt at prøve at få hovedet op først, så man igen kan trække vejret, og hvis vandet er koldt, bliver incitamentet endnu større. Men man kan sagtens holde vejret i lang tid, selv uden træning kan de fleste holde vejret et par minutter, og et kajakrul varer, selv når det gøres langsomt, bare ganske få sekunder.
Ud over dette med hovedet er der en lang række af faktorer der spiller sammen i et vellykket rul, og det kræver en dygtig lærer eller træner at kunne fejlrette på en konstruktiv måde.

Undervisning i grønlændervending

Det er nemt at begynde at ro i havkajak, man kan stort set bare sætte sig ned i en og begynde at ro, men det kan blive en meget bedre og større oplevelse hvis man får noget god kajakundervisning.
På et havkajakkursus lærer den kommende roer både at kontrollere kajakken og redde sig selv og andre, hvilket åbner for at man kan komme længere omkring både på dagsture og længere kajakrejser.
En grønlændervending er dog ikke det første der bliver undervist i, men det bliver hurtigt en del af det man kigger efter, når man er kommet godt i gang. Kajakrullet er også en del af det der hedder IPP3, som er det næste niveau over det gængse begynderniveau, IPP2.
Jeg kommer ikke udover at nævne, at jeg synes det er en rigtig god idé at være medlem af en kajakklub. Udover det sociale og glæden ved at komme ud sammen med andre, er der i de fleste klubber også folk der gerne vil lære fra sig. Måske bare løst i situationen, eller også gennem organiserede kurser. Mange der er dygtige til at rulle er også entusiastiske formidlere af kunsten.

Med kajakken i svømmehallen

Jeg lå med hovedet nedad og næsen fuld af klorvand. Jeg bøjede mig op, så jeg fik hovedet op tæt på overfladen, holdt min pagaj i den rigtige vinkel og førte den ud til siden, mens jeg vippede kajakken op med hofterne. Det løft der var i pagajen, da det for første gang lykkedes mig at bevæge den rigtigt gennem vandet, var en kæmpe aha-oplevelse. Jeg blev så fascineret af det, at de næste par rul mislykkedes fuldstændigt, da jeg helt glemte at bruge resten af kroppen til at vippe kajakken først, men efterhånden fik jeg sat tingene sammen på den rigtige måde: vend kajakken først, tag hovedet ud af vandet sidst, og man behøver faktisk ikke pagajen.
Tit begynder vi at lære grønlændervendingen i en svømmehal om vinteren. Vandet er varmt og træneren kan let stå ved siden af, fejlrette, gribe ind og hjælpe én op hvis det hele går galt. Det kolde mørke vand er på afstand, og de trygge omgivelser lader os få det grundlæggende på plads inden det gælder for alvor.

Kajakrulsressourcer

Når man først er kommet godt i gang med at lære at rulle kajakken, kan videoer være en god hjælp, og der er rigeligt at vælge mellem. Der er selvfølgelig masser på Youtube, men vær lidt kritisk, der er meget lort blandt alt det gode. Kig for eksempel efter klip med rulle-ikonet Dubside.
Et par videoer jeg selv har haft meget glæde af er ‘This is the Roll’ 1 og 2. De kan købes både i kajakbutikkerne og som download fra Justine Curgenven hjemmeside.
Helen Wilsons DVD, ‘Simplifying the Roll’ er, på trods af hendes stemme, fin, og jeg fik også meget ud af at kigge på den. Den fås kun på DVD.
En god, gratis online ressource er Qajaq Rolls, her er både korte, instruktive film og en skreven oversigt med skematiske tegninger af hver enkelt rul. Det hele kan benyttes online eller downloades gratis.
Der findes helt sikkert mange andre andre gode steder at søge viden og inspiration, og der kommer sikkert nye til hele tiden. Det er bare at kigge sig omkring, men det er en god idé at få råd fra erfarne rullere om hvilke det er værd at bruge tid på.

En af de bedste måder at lære kajakrullet på er gennem et kajakkursus, og det er nemt at finde et.
Der er flere kommercielle kajakrullekurser med dygtige trænere – kig selv omkring. I de fleste klubber findes folk der lærer fra sig. For eksempel har vi i Københavns Kajakklub rullekurser for medlemmerne både om vinteren i svømmehal og udenfor om sommeren når vandet er varmt.
Foreningen Havkajkroerne har på de træf de afholder flere gange om året tit kendte instruktører på besøg der kyndigt vejleder, og vintertræffet, der afholdes indenfor i en svømmehal, er nærmest dedikeret til grønlændervendingen.
Som på mange andre måder, når man vil videre med sit liv i havkajakken, er det at være med i en klub vejen frem, også hvis man føler sig draget af grønlændervendingen. Der er masser af kajakklubber i Danmark, og på Dansk Kano og Kajak Forbunds hjemmeside findes en god oversigt.

Jagten på oplevelser i havkajakken

De mange forskellige grønlænderrul er udviklet til at klare de forskellige situationer, der kan opstå under jagt på havet: kæntring, kæntring i hårdt vejr, kæntring når man ikke har sin åre, kæntring hvis man holder noget i hånden, kæntring når man har kastet harpunen og sidder med kastetræet i hånden, hvis man er viklet ind i harpunlinen. Der er også andre ting, som hvis man skal ro med hovedet under vandet, eller hvis en harpuneret hvalros slæber af sted med den stakkels eskimo i høj fart, og meget andet der ellers kunne være fatalt.
Da jagt med jagtgevær blev almindelig, blev der udviklet et kajakrul, så skytten, hvis han var så uheldig at blive væltet af rekylen, kunne komme op igen med geværet i hånden, det såkaldte shotgun-rul.
Shotgun-rullet er måske ikke så vigtigt for en dansk kajakroer, men en del af de andre grønlændervendinger er meget brugbare. Håndrullet er godt hvis man kæntrer uden sin pagaj, stormrullets anvendelighed fremgår af navnet, at kunne rulle med noget i hånden er smart, hvis man ryger ned med sit kamera i hånden, og så videre.
Grønlændervendingen er med til at gøre vores oplevelser i havkajakken større, hvad enten vi bare lærer det som en sikkerhed eller dyrker det som en sport i sig selv. Der vil hele tiden være noget nyt at lære. Efterhånden bliver det en naturlig del af det at være på vandet, og det giver os lidt mere tryghed til at opleve havet og den fred det giver i sindet.