Da jeg i sommeren 2018 roede i min havkajak i skærgården langs den Svenske veskyst, fra Hornbæk op til Kosterøerne ved den norske grænse og syd på igen til Marstrand, skrev jeg undervejs næsten dagligt på denne blog. Egentlig havde jeg ikke tænkt at skrive så meget, men det blev noget jeg nød at gøre hver eftermiddag, og det blev til en slags dagbog over turen.
Jeg fik den idé at samle de enkelt indlæg til en mere sammenhængende historie, og det her er første del. Det vil kun blive det, jeg skrev på selve turen, jeg samler her; men jeg skrev dog også en række indlæg inden jeg tog af sted, og de hører med til historien. Se dem her:
Gadgets på turen
Tvivl der nager mig inden kajakturen
Havet, evigt, dog altid i forandring
Tre havkryds i kajak
Tjeklister til kajakturen – får jeg det hele med?
Telt, turblanding og pakning
Plan A, B, C, og D
Havkajak i skærgården, hvad har jeg skrevet?
Jeg har holdt redigeringen på et minimum, og bare rettet stavefejl og de værste grammatikfejl. Jeg har gerne villet bevare den tone og umiddelbarhed, der er i de enkelt indlæg, og lade dem fremstå som da jeg skrev dem på turen.
På sammen måde vil det være de samme billeder der følger med. Her har jeg dog givet dem en tur i Lightroom og brugt en større opløsningen, så den visuelle historie bliver lidt mere seværdig. Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.
Desuden har jeg føjet et lille kort med ruten til hvert afsnit.
Dette er som sagt første del. De næste kapitler af historien om min tur i havkajak i skærgården følger i de kommende uger.
1. juli
Hård modvind og tofu
Min første dag på vandet var fustrerende. Jeg havde hård modvind det meste vejen, og nåede derfor ikke så langt som jeg gerne ville. Nu har jeg ikke et bestemt mål – noget jeg skal nå – så det er for så vidt i orden. Det er bare lidt træls, når jeg havde planlagt at nå Kullen, men i stedet sidder på en, ganske fin skal det siges, strand lige syd for Nyhamnsläge.
Det er også lidt irriterende fordi det var ret hårdt, og jeg er godt træt, og når sikkert bare til Kullen i morgen, og ikke hele vejen til Hallands Väderö, sådan som jeg havde håbet. Det vil være lidt dumt at gå død på anden-dagen af en to-måneders tur.
Stor bølger og skibe
Krydset fra Hornbæk til Sverige gik fint. Vinden var hård og kom lidt foran for tværs, bølgerne var store, og det var de skibe, der flokkedes i sejlrenden også; men solen skinnede, og alting gik godt.
Jo nærmere jeg kom Sverige, jo mere modvind fik jeg, og på turen op langs kysten, kom vinden og bølgerne lige forfra. Vejrudsigten havde lovet vind fra nord til nordøst, men den kom temmelig meget fra nordvest, så jeg fik ikke den læ af kysten, jeg havde håbet.
Det kom også til at blæse mere end forudsagt – ikke i stød, det blæste jævnt og vedvarende omkring 10 meter i sekundet. Så da jeg fandt et fint sted at gå i land, besluttede jeg mig for at blive der.
Kaniner og tofu
Nu har jeg tørret mit tøj, taget en lur, kigget på kaninerne og stegt en dejlig masse tofu. Det bliver spændende, hvor langt jeg når i morgen.
Jakob, der kørte mig til nordkysten, sendte mig et par billeder fra starten i Hornbæk.
2. juli
Kullen, solen og havet
Da solen stod op, gjorde jeg det også. Med udsigt til, at det også i dag, ville blive strid modvind, besluttede jeg mig for at komme tidligt på vandet. Jeg besluttede mig også til, at i dag skulle være en halv hviledag. Efter strabadserne i bølgerne og modvind i går, havde jeg ikke lyst til at ro hele vejen til Halland Väderö i de samme forhold. Desuden trænger jeg også til at hvile mig.
Vind på den behagelig måde
Vinden var af en passende styrke, og den havde også retning, så jeg fik læ af kysten. Jeg roede i et adstadigt tempo op til Mölle, hvor jeg tankede op med vand. Jeg hoppede i kajakken igen med det samme og listede i dejlig læ ud langs Kullen og ind i flere små vig og kløfter, mens jeg ledet efter en lejerplads.
Der var flere fristende steder, men jeg endte helt ude ved Åkersberget, hvor det både er nemt at komme i land og nemt at finde et sted at sove.
En kort tur på små 12 kilometer. Resten af dagen har jeg bare daset i solen.
Sol og hav
Mens jeg skriver dette, bager solen ned. Jeg sidder lidt oppe og ser ud over det glitrende, blå hav. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal udtrykke det, men det er utroligt smukt, det rør noget i mig og vækker en følelse af Ægæerhavet blandet med Sverige. Jeg føler mig temmelig godt tilpas lige nu.
Åkersberget
Åkersberget ligger tæt på parkeringspladsen her på Kullen, og i løbet af dagen er en del mennesker dukket op. Klatrere, dykkere, lystfisker, familier med børn, der bader og slikker solskin og nogle, der der bare kigger på naturen. Jeg regner med, de forsvinder igen hen på aftenen, så jeg kan få det for mig selv.
Næste etape med havkajak i skærgården
I morgen er vinden, i følge forudsigterne, mest vestlig og en lille smule syd for vest om eftermiddagen. Vindstyrken skulle komme til at ligge omkring 5 sekundmeter. Hvis det holder, agter jeg mig op til Hallands Väderö. Kursen derop er lidt øst for nord, så det ser ikke ud til at blive en modvindstur. Efter i dag er jeg godt udhvilet og planlægger at stå tidligt op. Vinden er sikkert svagest om morgenen, som den har været de seneste dage. Med lidt held er jeg der oppe ved frokosttid (Dansk, ikke Svensk eller Norsk).
3. juli
Farvel til Kullen – goddag til Väderöen
Da klokken var kvart i otte, var kajakken på vandet. Store, stejle bølger skabt af vinden og af strømmen, der bliver presset op langs Kullen, mødte mig lige uden for Åkersberget. Jeg kom dog hurtigt fri dem, hjulpet af den selvsamme strøm, som nærmest smed mig forbi spidsen af halvøen, og jeg kunne snart lægge mig ind på kursen op til Hallands Väderö.
Når jeg på vejen nord på ind imellem så mig tilbage, ville jeg næsten ønske, jeg roede den anden vej: Kullen så meget smuk ud i morgenlyset: høje, stejle, skovklædte skråninger ofte brudt af klipperne, der stod lodret ned mod havet. Jeg håber, det bliver et lige så flot syn, når jeg ror den anden vej.
Nul-frustration
Jeg er helt kommet mig over frustrationen, der plagede mig efter den første dag. Jeg var lidt besat af tanken om, at der var noget jeg skulle nå, men det er der jo ikke. Jeg skal bare være hjemme igen den 30. august.
Jeg har selvfølgelig en tanke, om at jeg gerne vil op til selve skærgården så hurtigt som muligt, men den er jeg begyndt at slække lidt på. Jeg er ved komme ind i den rytme, der er en grundlæggende idé for denne tur: Hvad har jeg lyst til, hvor frisk føler jeg mig, hvordan bliver vejret: hvor vil jeg hen? Ikke en stor plan – bare dag til dag. Der er lidt vagabondagtigt over det. Så måske skulle det ikke hedde kajakpilgrim, men kajakvagabond? Nej, dog ikke. Denne dag-til-dag-rytme er kun én del af turen… resten er lidt mere udefinerbart, og bliver måske klarere undervejs.
Nysgerrige sæler
Det er lidt spooky, når fem sæler stikker hovedet op ad vandet et par meter væk og kigger på mig, mens jeg sidder i kajakken og tisser i en pøs. Der var mange af dem, da jeg nåede op til Väderöen. Jeg tror ikke, jeg nogensinde har set så stort et antal på en gang.
Der var stor pres på blæren, da jeg kom til de første skær. Bølgerne, der var store, men venlige, havde gjort det umuligt at bruge pøsen undervejs. Så straks, da jeg var i smult vand, hev jeg den frem – åbenbart til stor glæde for sælerne.
Jeg har fundet et fint skær med helt jævnt græs. Her kommer jeg til at sove godt, efter jeg har fejet al gåselorten væk. Lorten er dog en ubetydelig detalje – et biprodukt af det rige fugleliv, der er her. Det skæmmer ikke idylen. Det er arketypisk svensk sommerland jeg er landet i.
4. juli
Over Laholmbugten
Jeg smuttede lige over Laholmbugten – ok, smuttede er nok et lidt kækt ord. En 30 km tur med et kryds på over 20 km; men hvem gider ind i Laholmbugten? Bunden af den er en uendelig lang sandstrand, der kun er sjov for alle de badegæster, der udgør et tæt besat fluepapir, og oppe i ende ligger Halmstad – ikke den mest spændende svensk by. Så efter at have tanket op på vand i Torekov, sejlede jeg nord på mod Tylön.
Tylö
Det meste af øen er lukket for færdsel her i yngletiden, med bare en lille strand og lidt græs man kan være på. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville blive her en dag, men stedet indbyder ikke til det, og vejrudsigten for det næste par dage viser godt ro-vejr, så jeg fortsætter i morgen.
Ris, minus linser
Jeg havde forestillet mig, jeg skulle spise mange ris og linser. Det bliver dog ikke til noget. Kogetiden på linserne er alt for lang, selv efter de har ligget i blød hele dagen – jeg har endda taget en bøtte med beregnet bare til det. Tilberedningen bruger for meget gas, og ud over det er dyrt, har jeg ikke lyst til at skulle bruge tid på at finde dåser, der passer til min brænder.
Jeg må i en ICA en dag og finde noget, jeg kan bruge i stedet for linserne.
Et langt kryds
Turen herop fra Torekov var lang, og selv om det er dejligt at være på vandet, så er det også temmelig monotomt at padle og padle uden andet end vand at se på, men som nævnt, havde jeg ikke lyst til Laholmbugten.
Nu, da jeg sidder her, har jeg også en dejlig følelse af at have udrettet noget.
I morgen ror jeg videre og prøver at finde en endnu bedre lejrplads. En hvor jeg ikke risikere, at blive invaderet af en flotille af udlejningsrobåde med feriegæster, som den der netop nu trækker op på stranden.
6. Juli
Nord for Falkenberg
Jeg blev vækket af en flok galoperende får i morges. Tilsynelandende var mit telt for farligt, så de skyndte sig at sprinte forbi det i små grupper.
I går startede jeg sent fra Tylön, og efter en kort tur op til en lille havn, Skallkrogen, hvor jeg tankede vand, begyndte jeg at lede efter et sted at slå lejr. Det gik ikke så nemt, men efter en god paddeltur fandt jeg et perfekt sted, hvor der endda var en lille havn til kajakken. Stedet hedder Stenning, og det passer meget godt. Sjældent har jeg set så mange sten på en gang. Der var heldigvis fine små græspletter ind i mellem, og jeg fandt en uden fårelort til mit telt.
Tilbage til civilisationen
Jeg sov som en sten og var tidligt på vandet for at udnytte vinden, der var i heldigt hjørne. Min plan var at finde en ny lejrplads lige nord for Falkenberg. Det var ikke så nemt, så jeg endte i en lille havn, der hedder Glommen. I yder-havnen er der en lille strand, hvor jeg kunne lande med kajakken lige neden for et lille stykke med græs ved siden af parkeringspladsen. Jeg har slået teltet op her, og håber der ikke er nogen, der bliver sure over det; men folk jeg snakkede med er søde, så det går nok.
En lille købmand lidt inde i byen havde en pose gulerødder! Det er en ren fest! Nå ja, et stykke chokolade også.
Måske bliver vinden god i morgen
I morgen håber jeg at nå nord for Varberg. Det er lidt skiftende hvad vejrmeldingerne siger, men med lidt held skal jeg ikke slås med vinden, og skulle sagtens kunne nå derop.
7. Juli
Varberg om styrbord
Nord på fra Glommen. Vejrudsigterne lovede stille vind til formiddag med tiltagende vindstyrke fra lige efter klokken tolv. Min plan var derfor at ro indtil det begyndte at blæse, holde en god pause og spise frokost, og så kæmpe mig det sidste stykke vej til jeg kom nord for Varberg. Det blev dog ved med at være stille, så det endte med at jeg roede hele vejen til de skær, hvor jeg tænkte at finde en god lejrplads.
Nudist Sverige
Tilsyneladende er halvøen Getterö lige udenfor Varberg, der hvor man tager hen, hvis man vil solbade nøgen. Klipperne var fyldt med afklædte mennesker i alle farver fra hvid over lyserød og mørkerød til chokoladebrun. Jeg havde tænkt mig at ro længere og forstyrrede derfor ikke de brankende solbadere.
God nytte af reservepagajen
På et skær ved navn Eneskär fandt jeg en god lejrplads. Her er ingen sandstrande, så den er ikke en del af sommerlandet, og jeg er her helt alene. Den perfekte teltplads var dækket af gåselort, og jeg fik god brug for min reservepagaj. Den er perfekt til at feje al lorten væk.
Første etape min tur i havkajak i skærgården er færdig
Herfra og nord på bliver det en anden tur. Hidtil har det været sejlads på åbent hav det meste af tiden, men nu kommer der til at være øer, fjorde og vige – mange steder at undersøge, og mange steder at søge ly. Jeg er godt tilfreds med at være nået her til uden at løbe ind i dårligt vejr. Det er en temmelig udsat kyst turen er gået forbi.
I morgen bliver jeg her og nusser rundt og planlægger de næste par dage.
Slut på første del af beretning om havkajak i skærgården 2018
Dette kapitel om at rejse i kajak i Sverige er blot den første del af fortællingen. I de næste uger vil jeg præsentere resten af turen i havkajak i skærgården, og jeg håber jer, der læser historien vil finde den spændende og inspirerende.
Havkajak i skærgården er en dejlig oplevelser. Det behøves ikke være en lang tur, der er masser af muligheder for småture. Så kast jer bare ud i det.
1 kommentar