Jeg fortsætter min historie fra da jeg roede i kajak i Sverige – i en skærgård fyldt med sommer og sol, og massevis af feriemennesker.
Som i sidste uge har jeg, også i dette afsnit, holdt mig fra at ændre på indholdet af fortællingen om min havkajaktur i skærgården, og blot rette stav- og grammatikfejl. Billederne er også de sammen, men i en bedre kvalitet.
En dagbog fra en havkajaktur i skærgården har også brug for kort, og ved hvert afsnit har jeg tilføjet et kort med dagens rute.
8. juli
Vaskedag
I dag er det vaskedag. Både mig selv og mit tøj har fået en ordenligt omgang, og vi er klar til at blive beskidte igen. Det er rigtigt sommervejr med let vind og masser af sol, så tøjet kan få lov at hænge og lufte lang tid.
Videre frem
Jeg er på skæret, jeg kom til i går, og bliver her hele dagen. Jeg trænger til en hviledag efter seks dage, hvor der mest har været modvind. I morgen ser det også ud til, at jeg kommer til at slås lidt med vinden; men jeg starter tidligt, da det ser ud til, at det først er om eftermiddagen, det frisker op fra nordvest.
Jeg agter mig op til en lille havn ved navn Bua. Her skal der fyldes op med vand, og handles i den lokale ICA. Når jeg har spist frokost, forsætter jeg nord på forbi atomkraftværket Ringhals, og finder et sted at sove på en af øerne der.
Det er i hvert fald planen, så må vi se hvordan den løber ad stablen.
Den første uge
Jeg har været af sted en uge nu. På andre ture ville det være nu, man så småt tænker på, at det snart er slut; men min tur er stadig bare lige begyndt og skærgården ligger nord for mig og venter.
Selv om jeg ikke har roet helt så langt, som jeg gerne ville, er jeg godt tilfreds med hvordan det er gået. Vinden har drillet, og min idé om hvor langt jeg ville nå hver dag, har måske været lidt optimistisk. Og hvad så? Jeg vil bare være på tur og ser frem til de næste dage.
Min overordnede plan er, at nå til Marstrand i løbet af fem til seks dage. Jeg planlægger også, at det bliver godt vejr – lad os se om den plan holder.
9. juli
Søfuglenes skrig
Skrigene fra måger, terner og strandskader har fulgt mig dagen igennem, mens jeg har stridt mig gennem vinden og bølgerne. Bølgerne har været meget store og vinden hård, og hvis jeg ikke manglede vand, ville ikke have roet i dag – med mindre det havde blæst fra den modsatte retning, men af sted måtte jeg. Heldigvis var der en del øer, skær og små vige, hvor jeg kunne holde pauser, og det gik bedre end forventet, at nå frem til Bua.
Ved fyret
Med dunkene fyldt op med vand, har jeg slået lejr ude ved fyret. Det virker som et sted hvor der kommer en del mennesker, især om aftenen for at nyde solnedgangen. Så jeg er lidt diskret, og venter med at slå telt op til jeg går i seng.
Vejret
Det bliver spændende at se om vejrudsigten for i morgen holder. Det skulle blive vind fra øst – stadigt godt blæsende, men uden at jeg skal kæmpe i mod det. Det kunne være rart for en gangs skyld, at nå et godt stykke uden at være fuldstændigt smadret, når jeg når frem.
Et par måger og terner hænger i luften her ved fyret. Jeg er dog sluppet for de evindelig gæs.
10. Juli
Lejrplads, kunsten at finde én
Det er ikke altid så nemt at finde den rigtige lejrplads. Når man er på vandretur, skal man bare finde en god plads til teltet: jævn og nogenlunde vandret, tilpas læ, god udsigt og så videre. På kajaktur skal der, ud over teltpladsen, også findes et godt sted til kajakken. Et sted hvor det er nemt at få den på land, og hvor den ligger beskytte mod bølger og tidevand. Det er ikke altid så nemt at få de to ting til at passe sammen. På billedet havde jeg fundet et sådan sted, en lille vig med det reneste sand. Et sted hvor der næste helt sikkert ikke ville komme nogen, og med en god plads til teltet nær ved. Dog var der et par terner, der blev meget fortørnede over, at jeg rørte deres strand, så jeg listede af igen. Et par kilometer nord på fandt jeg en anden udmærket plads.
En god dag på vandet
Jeg lagde ud fra min lejr ved Bau fyr, og roede nord på forbi Ringhals atomkraftværk. I dag kom vinden fra øst. Jeg havde den enten fra siden eller skråt bagfra og kom godt derudad. Først et par lange stræk, og på den sidste halvdel af turen zigzagende mellem skær og små øer. Jeg har slået lejr på en ø der hedder Onsala Sandö. I morgen håber jeg at nå mindst lige så langt.
Etaper
Jeg er begyndt at at tænke lidt i etaper. Den første var op til nord for Varberg, hvor jeg holdt en hviledag. Den næste går til Marstrand, både for det historiske islæt, og fordi det er en passende distance, desuden er det et godt sted at fylde op på forsyningerne. Den næste igen bliver op til Vindöns Camping nord for Orust – jeg er sikker på, jeg trænger til et langt brusebad til den tid.
På sandet i den lille vig på ternernes ø, var der efterladt et tegn:
12. Juli
Billeder fra de sidste par dage på havkajaktur i skærgårde
I løbet af de to sidste dage har jeg roet gennem det, der hedder Göteborgs skærgård. En smuk tur. Her er lidt billeder. Jeg skriver mere når jeg er mindre træt.
13. juli
En strand på Katten
Denne morgen startede som de to tidligere dage, på helt blankt vand. Jeg vil tro, det er noget alle kajakroere elsker: som at glide hen over et spejl, og den eneste lyd er lyden af pagajer der forsigtigt sættes i vandet. Det er ikke noget der er blevet ved. Op ad dagen er den evindelige nordvestenvind sat ind – stridt har jeg haft den lige i hovedet. Da min generelle kurs har været nord til nordvest, er jeg efterhånden ved at være noget slidt. De to foregående dage har jeg roet gennem Göteborgs skærgård. Godt 30 km hver dag. I morgen bliver en hviledag, så jeg kan komme lidt til hægterne igen.
På Katten
Jeg har slået lejr ved en stenet strand på en lille ø, der hedder Katten. Den ligger nogle få sømil nord for Marstrand. Jeg startede lidt senere i dag, da jeg ikke havde tænkt at ro så langt. Turen gik op gennem den meget smalle Albrechtsundkanal, der er en af indsejlingerne til Marstrand.
Marstrand
Det er en smuk gammel by, præget af fine svenske træhuse med Carlstens Fæstningen knejsende over det hele. Der er også en utrolig vrimmel af lystbåde, både for motor og sejl, og på land de uundgåelige kinesiske turister. Jeg havde brug for at handle og få mere vand, så jeg lagde til ved Marstrand Kajakcenter. Her har jeg været for nogle år siden i forbindelse med en skærgårdstur med USGs kajakafdeling, og da vi den gang blev modtaget meget venligt og fik lov at sætte kajakkerne i vandet fra broerne der, tænkte jeg at det var fint at gentage besøget. Jeg blev åbent og venligt modtaget af den samme mand som tidligere, og blev inviteret til at overnatte, når jeg er på vej tilbage.
Vejret
Vinden er i dag gået i vest, næsten sydvest, her til eftermiddag, og det ser ud til at blive tendens de næste dage – det kommer jeg til at sætte pris på. Ellers er det svært at udsætte noget på vejret. Solen brænder ned over alle feriemenneskene her i skærgården. Det er det mest utrolige sommervejr, og det bliver bare ved og ved. Næste for meget, alting er afsvedet, og på mange træer hænger bladene visne. De birketræer, jeg roede forbi i Albrechtsundkanal, havde gule blade som om det var efterår. Lidt regn ville nok være godt – bare det så blæser fra syd…
14. Juli
Hvilken vej vil jeg på min havkajaktur i skærgården?
I morgen skal jeg videre her fra Katten, hvor jeg har slappet af hele dagen – jeg havde brug for det – men jeg er noget i tvivl om hvilken vej jeg skal vælge. Min første tanke har været at ro øst om Tjørn og Orust, op gennem det smalle sund, der skille de to store øer fra fastlandet. Efter at have nærstuderet søkortet og kigget grundigt på GoogleMaps, er jeg blevet usikker på om det er den rigtige vej. Det er helt sikkert en smuk tur, men der er ret beboet, og der ser ikke ud til at være så mange gode lejrpladser. Især ikke da det er søndag i morgen, og der sikkert er mange ude at nyde sommervejret, og at mange af de fine steder derfor vil være optaget. Jeg er derfor begyndt at overveje at ro vest om øerne i stedet. Det er en tur med masser af muligheder for at varierer ruten, med masser af øer og skær der giver læ og med mange gode lejrpladser. Problemet med det valg er modvind, i hvert fald på de første kilometer – som man vil kunne forstå på hvad jeg tidligere har skrevet, er jeg lidt træt af modvind.
Vedvarende energi
Det er overskyet i dag, den første dag, hvor solen ikke har skinnet. Det er både rart og irriterende. Rart fordi det ikke er så varmt, og jeg ikke skal pladre mig ind factor 50 hele tiden. Irriterende fordi jeg gerne ville have fuld power på opladningen. Jeg har dog fået ladet min iPad to trediedele op, og den har fint med strøm til jeg at kan skrive på den igen. De foregående dage har jeg skrevet på telefonen, og det er ikke nært så flydende, som når jeg bruger det lille tastatur, jeg har med til min gamle iPad (den er gamle, selvom den hed ‘Den Nye iPad’, da jeg købte den i sin tid).
Solcelleopladeren jeg har med virker også selvom der skyer – de er ikke så tykke og solen titter lidt frem ind i mellem.
Det har ikke været noget problem at holde min telefon og mit GPS-ur fuldt opladede, heller ikke de dagen, hvor jeg først er kommet i land et stykke hen på eftermiddagen. Det kræver bare et par timer eller tre i eftermiddagssolen at få telefon op på 90% og uret klares på under en time og behøves kun en opladning hver tredie dag.
Jeg er godt tilfreds, og takker mange gang til alle de, der gav mig den i gave.
Kajakken
Jeg er rigtigt glad for min kajak, men jeg må også se i øjnene, at det ikke er en ekspeditionskajak. Ikke at jeg på nogen måde har fortrudt, at jeg har købt den, men turen har givet grund til nogen overvejelser.
Der er to ting, der gør den ikke er så velegnet til meget lange ture: Den første er stuvepladsen. Der kan simpelthen ikke være nok i den til en tur på et par måneder, ikke hvis der ikke er mulighed for at købe ind undervejs. Den er fin til en uges tid, måske to uger; men når man er væk lang tid, er der, ud over maden, noget mere grej med, end på en kortere tur.
Den anden ting er hastigheden – ikke at Nuka’en er en langsom kajak, men den er helt så hurtigt som for eksempel en Nordkapp. Bare en gennemsnitsfart, der er knap en kvart knob hurtigere betyder meget på to måneders roning.
Når det så er sagt, så har kajakken nogle rigtigt gode egenskaber i bølger, og det er nemt at holde en god rostil selv i meget uroligt vand. Det er også vigtigt for at komme godt fremad.
Ror, eller ikke ror på havkajaktur i skærgården
Jeg har brugt finne meget til at justerer kursen med, og det har fået mig til at tænke på, at det måske ikke er så dumt med ror på en kajak til en tur som den, jeg er på lige nu. Når jeg justerer med finnen, er det for ikke at skulle bruge så mange styretag, og på den måde nemmere kan holde rytmen i roningen. Det er også med til at komme hurtigere frem og er ikke så trættende.
Alt dette har fået mig til at overveje en anden kajak, for eksempel en Taran, til min næste tur (hvad er det dog jeg skriver, min næste tur, hvad tænker jeg dog på?).
Vinden blæser, lidt eller meget, fra forskellige retninger. I morgen blæser det også – sikkert fra vest. Der er noget at overveje, men når solen går ned i aften, har jeg beslutter om det bliver øst eller vest om Tjørn.
15. Juli
Øst om på havkajaktur i skærgården
Jeg valgte til sidst at ro øst om Tjørn og Orust. Tanken om medvind hele vejen vandt. Som ventet var det lidt svært at finde en lejrplads, men til sidst fandt jeg en god én. Det har været overskyet det meste af dagen, og det er først her midt på eftermiddagen at solen bryder igennem, og det har givet sig udslag i væsentligt mindre bade- og picnicaktivitet.
Sommerlandet Sverige
Selv om jeg ikke roede i går, er jeg stadig noget udkørt, og bliver nok nødt til at sænke ambitionerne for hvor langt jeg ror hver dag. Det gør nu ikke så meget, jeg er pænt langt oppe i skærgården, og kan give mig tid til at nyde landskabet.
Landskabet her mellem Orust og fastlandet er præget af skove med eg, el, bøg, birk, fyr og gran, der står tæt helt ned til strandkanten. Et blidere landskab end skærene ud mod Kattegat , som tit bare er vindblæste klipper, så sølet til med fuglemøg, at de er helt hvide.
I morgen håber jeg at nå op nord for Orust, og der vil jeg slå mig ned på Vindöns camping. Jeg vil tage en overliggerdag mere – og et brusebad eller to.
Anden del af fortælling fra min havkajaktur i skærgården er slut
Som jeg skrev den gang på turen, overvejer jeg meget hvilken slags kajak, jeg tror, er den bedste til en havkajaktur i skærgården. Taran fra Rockpool er stadig i min tanker, men siden har jeg også fået øje på Prana fra Current Design. Den ser rigtigt spændende ud, og er lige som Nuka’en konstrueret af en dansker, Jesper Kromann-Andersen. Der er helt sikkert mange andre andre kajakker, der er rigtigt gode til at rejse langt i kajak i, for eksempel Nordkapp fra Vally, der har bevist sit værd gennem årtier, og som jeg selv har gode erfaringer med. Jeg tvivler på, at jeg når at prøver alle dem jeg gerne vil, men et par eller tre mere i løbet af de næste år, skulle det gerne blive til. Der er mange planer, der ulmer – ikke kun en ny havkajaktur i skærgården, selv om den mulighed bestem ikke er udtømt, men verden er en del større.
I næste uge fortsætter historien fra min havkajaktur i skærgården. Læs om campingmareridtet!