Skal man lære noget for at padle en tur i en kajak? Egentligt ikke, man kan bare sætte sig en i havkajak og padle af sted – mere behøves ikke – man skal lige finde ud af at kunne holde kursen og dreje til den ene og den anden side. Dejligt simpelt.
Men det er nu en ret god idé at kunne komme op i kajakken igen hvis man ryger ud af den, og kunne hjælpe andre hvis de kommer i vanskeligheder.
Og når man bliver grebet af at ro i kajak, er der ingen grænser for hvad man kan lære i en havkajak. Hvor mange sjove, nyttige og nødvendige ting du kan øve dig på og blive god til hvis du bliver grebet af kajaklivet.
Hvad man kan lære i en havkajak er uden grænser
Noget af det der gør mig glad for at være havkajakroer er alle de forskellige ting man kan lære om at håndtere og bruge kajakken. Lige fra man begynder, hvor det i første omgang bare handler om at holde balancen, og selv kunne bestemme hvilken vej man bevæger sig, til når man leger i brændingen på kysten ved Vesterhavet, i tidevandsstrømmen ved en vild klippekyst eller er på lange ture til fjerne egne. De ting der, efterhånden som man bliver bedre og bedre, åbner for de mange store og spændende oplevelser der er på havet.
Lavt støttetag
“Hvorfor?” tænkte jeg, da instruktøren terpede lavt støttetag med os. ‘Os’, var en gruppe håbefulde nye kajakroere på et EPP2-kursus som det hed den gang. Kurset var over fire søndage fra morgen til aften. Jeg synes det var bøvlet – støttetaget, og hvordan kunne nå at lave den åndssvage bevægelse hvis man var lige ved at kæntre?
Senere, da jeg havde lært lidt mere om at ro i havkajak, var jeg en dag ud i hård blæst sammen med Oliver. Jeg var så småt ved at bliver fortrolig med at kante, og da jeg drejede rundt om et hjørne i havnen på en lidt usikker kant, blev jeg ramt af et kraftigt vindstød og var lige ved at kæntre. Jeg forstod pludselig hvorfor instruktøren havde terpet det med os: helt per refleks knaldede jeg pagajbladet mod vandet og undgik at ryge i.
Havkajakteknik
Her for nylig afholdt vores naboklub, KSI, Danmarks mesterskaber for havkajak i en af de officielle discipliner: teknik.
De forskellige øvelser, som banen til teknik-konkurrencen indeholder, er gode eksempler på hvor mange forskellige måder en moderne havkajak kan bruges på. Et hurtigt udvalg: Rul i begge sider, ro slalom både forlæns og baglæns, sidde på knæ i cockpittet og ro, ro kun i den ene side, lave håndrul, sideforflytte, ro gennem en hu-la-hop-ring, svømme med kajakken, re-enrty-and-roll, undervandsroning og flere andre øvelser. Det hele slutter med at man skal stå op i kajakken og slå til en klokke. Det gælder så om at komme hurtigst gennem banen.
Konkurrencen plejer at være spændende og underholdende at opleve, og jeg kan kun anbefale at deltage eller kigge med.
Jeg har dog aldrig selv deltaget, men jeg har trænet mange af øvelserne med stor fornøjelse, og de har gjort mig mere fortrolig med kajakken, vandet og havet.
Hvad man kan lære i en havkajak – og få et bevis for
Der er en certificering for hvad der anses for gode evner at have i en kajak. Systemet bygger på en internationale standard der hedder EPP (European paddle pass). Her i Danmark er det Dansk Kano & Kajakforbund der udsteder det og kalder det IPP.
Da jeg havde fået mit EPP2-bevis (som det stadig hed dengang), kiggede jeg straks efter det næste niveau – jeg ville lære mere, meget mere.
På det tidspunkt var jeg i USGs kajakafdeling. USG (nu KSI) er en klub der fungerer ved at man er tilmeldt et hold hvor man går en gang om ugen. Hver gang er der en instruktør, og der er på den måde noget nyt at lære hver gang man møder op.
Det var for mig en enestående mulighed for at lærer en hel masse. Det blev til EPP3 året efter, instruktør-1 det næste år igen, og jeg begyndte også på et EPP4-forløb.
Det kære bevis
I starten vad det en kærkommen anerkendelse at få de forskellige beviser, og det lille kort fra DKF lå lunt i pungen.
Efterhånden er min interesse i certificeringen dog blegnet en smule. Da jeg havde taget mit instruktør-1-kursus, blev jeg klar over at jeg faktisk ikke havde lyst til at være instruktør. Jeg lever af at undervise i yoga og meditation – en passion og noget dybt givende, men når jeg ikke underviser er det dejligt ikke at undervise. Jeg har heller ikke til lyst at være turleder i større omfang. I det lys har jeg ikke så meget brug for at få de forskellige beviser.
Jeg vil dog meget gerne lære alle de ting der hører til de forskellige IPP-niveauer og har for eksempel været gennem forskellige IPP4-forløb, men jeg er ret sikker på jeg aldrig får taget prøven. (Og dog, hvem ved…)
Glæden ved at lære nyt
Som skrevet er der ikke noget man som sådan skal lære i en kajak, man kan bare sætte sig ned i den og padle derudad. Det er jo også det det drejer sig om. Det er alle turene ud på havet (og ned i det) der driver lysten. Alle turene, både de små der kun går rundet om klubben, dagsture rundt i det danske landskab, ture i skærgården, til fjerne kyster, ud på de store oceaner – der er stort set ingen grænser.
Men for mig er der også en glæde ved at lære nye ting, og jeg tænker at mange har det som mig.
Glæde ved det jeg lærer i kajakken, hvad enten det er nye måder at styre på, at blive bedre til at ro eller til at rulle, er ikke de enkelte elementer i sig selv, men det er syntesen af dem. Det flow der er i at bevæge mig rundt på havet på en måde der føles naturlig.
I brændingen når bagroret naturligt forsætter i et lav støttetag, et fejetag der bliver timet rigtigt så kajakken hurtigt svinger på toppen af en bølge, når et Hanging Draw let flytter kajakken ind til kajen.
Jeg glemmer aldrig da det første gang lykkedes mig at lave et forror samtidigt med jeg kantede godt, og kajakken bare svingede og svingede.
Kom tæt på naturen
Den lærdom der måske har været mest overraskende for mig er hvor tæt jeg kommer på naturen. Det slog mig allerede første gang jeg sad i en havkajak. Da jeg sad dejligt træt derhjemme efter den første dag på det kursus jeg skrev om længere oppe, gik det op for mig at jeg faktisk havde være ude i naturen. Og det på trods af det var Københavns havn vi havde roet rundt i.
Det er dejligt at være på havet i sejlbåd. Jeg har været det meget og elsker det netop fordi jeg oplever havet og vinden på en måde jeg synes er naturlig og harmonisk. Men med oplevelserne i havkajakken kommer jeg endnu tættere på elementerne og føler mig endnu tættere forbundet med naturen.
Hvad man kan lære i en havkajak – også om sig selv
Jeg har lært meget om mig selv ved at ro i havkajak. Især hvor meget jeg egentlig kan når det virkelig gælder. På trods af jeg ikke er nogen vårhare længere, kan jeg stadig strække min formåen til mere end jeg selv troede jeg kunne.
En dag på vores tur mellem øerne på Nordatlanten var jeg totalt flad. Dagen før var vi først startet ved fem-tiden om eftermiddagen. Vi ville have turen til at passe med tidevandsstrømmene.
Vi havde en herlig tur langs fuglefjeldene der lå oplyst af den nedgående sol. Da solen endelig var forsvundet helt blev det ikke rigtigt mørkt. I den lyse nordatlantisk nat fandt vi let frem til den forladte landsby hvor vil ville slå lejr.
En hård dag
Vi gav os god tid næste morgen, igen for at få turen til at passe med tidevandet. Selvom jeg ikke havde sovet alt for godt, følte jeg mig alligevel veloplagt da vi sad i kajakkerne, men det varede ikke længe før jeg følte mig totalt flad. Der var simpelthen ingen energi tilbage nogen steder i min krop. Jeg orkede ikke engang at gå i land da der var tissepause, men blev bare siddende i kajakken og holdt mig.
Det lykkedes mig at mobilisere den udholdenhed der skulle til for at holde trit med de andre og nå frem til dagens mål.
Det første jeg gjorde, da jeg stod på kajen i den lille havn, var at lette trykke i blæren som var tæt på at være eksplosivt.
Udholdenhed
Turen den dag mindede mig om at man har meget større udholdenhed og meget større ressourcer end man selv tror. Noget jeg vidste fra mine yngre år på tur i bjergene, men jeg havde ikke forventet at jeg stadig havde de fysiske og mentale reserver i mig længere.
Et eksempel på hvordan der er noget at lære om sig selv når man er på kanten. Ikke at man behøver at bringe sig selv i livsfare, det er ikke den kant jeg tænker på.
På den beskrevne tur var jeg heller ikke i fare. De andre var der stadig, og hvis jeg virkelig var brudt sammen fysisk, ville de have taget sig af mig.
Verdens kedeligste padletur
Hvad man kan lære i havkajak er ikke kun begrænset til noget teknisk eller til éns fysiske formåen, men i høj grad også til det indre liv.
For mig er den indre fred og følelsen af glæde der altid fylder mig når jeg har været på vandet måske det mest motiverende ved at ro kajak. En stille tur hvor den vedvarende rytme af padletagene langsomt lader dagliglivets stress sive bort. Tankerne får tid til at falde til ro og giver plads til at man atter kan hvile i sig selv.
Anders Thygesen, der har et sted i Vestfossen i Norge hvor han bygger kajakker og underviser andre i at gøre det samme, har en fin video hvor han bygger en baidarka. I slutningen af den beskriver han, hvad han kalder ‘verdens kedeligste padletur’. En tur rundt i den lokale sø som netop lader ham falde til ro og finde fred. Se klippet her, men giv dig også gerne tid til at se hele videoen.
Hvad man kan lære i en havkajak, alene på lange ture
En ting er at padle en lille tur og falde til ro igen. Der er dog også en mere vedholdende og dybere oplevelse ved at være af sted på lange kajakture – især hvis man er alene.
Når det ikke bare er padletagenes gentagen, men når man dag efter dag falder ind i rytmen af at være på tur: at stå op om morgenen, spise, bryde lejr, være på vandet, slå lejr igen og så videre. Vejret, havet og landskabet der skifter – passerer forbi, tankerne der kommer og går, og hele tiden er der dig der oplever det.
Hvis du tager den oplevelse alene er der en endnu dybere ro at finde og sikkert også nye indsigter om dig selv.
Hvad jeg har lært i havkajakken
Når jeg sidder på vandet er det med en følelse af at høre hjemme der, og med en følelse af at eventyret ligger lige efter det næste padletag. En oplevelse der ikke kræver at der er noget bestemt jeg skal lære – dog, der er færdigheder der gør oplevelsen større og som flytter eventyret tættere på.
Der er meget jeg har lært ved at ro i kajak: at ro langt og vedholdende, styre den i alle mulige forhold, rulle den på mange måde og meget mere, men det vigtigste jeg har lært er at det gør mig glad. Jeg har lært hvor meget havet, og naturen i det hele taget, betyder for mit humør.
Og så har jeg lært at der er overvældende mange søde mennesker der ror i havkajak!