Det er godt at være i god form når man ror i kajak, man har mere overskud og kommer længere omkring. Heldigvis er havkajakken en god motionsform – meget velegnet når man netop skal ro i kajak.
Tit tænker man typisk på tur- og kapkajak som det fartøj man vælger, når det drejer sig om kajak-fitness; men havkajakken kan også sagtens bruges.
En kajaktur rundt om Amager
Vi roede rundt om Amager en lørdag, Signe, Jakob og jeg, og vi opdagede, at god form kan redde en lang tur fra at blive et helvede. Det var i august, solskin og vinden blæste let fra sydøst. Vi startede ved otte-tiden, så der var god tid til de 48 kilometer, roede ned gennem havnen, forbi slusen og holdt en kort tisse/kaffepause lige før Højbroen med Amagermotorvejen.
Vi roede videre ud under broen og ned langs det store dige, der kanter Vest-Amager hele vejen ned til Pinseskoven og Hejresøen. Vinden friskede op, og vi havde den lige i næsen hele vejen, i det den langsomt drejede mere og mere mod øst, efterhånden som vi roede ned langs rundingen af øen. Vi spiste frokost på sydspidsen af øen, og da vi startede igen blæste det mere end friskt lige fra øst.
Farvandet syd for Amager, for dem der ikke kender det, er lavvandet langt ud, og dette store område med smult vand benyttes meget af kite-surfere, og på et tidspunkt talt vi 83 på vandet samtidigt, og vi nød synet af farten og den mange farvestrålende sejl, mens vi stred os mod vinden i retning af Dragør. Da vi var nået cirka halvvejs fra sydspidsen til Dragør, lå de fleste af kite-suferne pludseligt og rode rundt i vandet, og vi kunne også mærke hvorfor: det blæste kraftigt op, og vi skulle slide hårdt det sidste stykke vej hen til havbadet ved fortet. Her blev bølgerne også store, og vi var lidt udasede, da vi surfede ind i Dragør havn. Her begyndte det også at regner, mens vi holdt en pause på en af bådebroerne.
Resten af turen havde vi den kraftige vind lige fra siden, og vi var trætte, da vi lagde til ved kanonbådsskuret sidst på dagen. Vinden havde været meget kraftigere end vi havde regnet med, men vi var ikke totalt smadrede, netop fordi vi alle tre var i god form.
Fitness
Selv om jeg er meget ude at ro, er jeg ikke en træningsnarkoman. Jeg vil selvfølgelig gerne være i god form, men jeg er ikke typen, der bare skal ned i træningscenteret hver dag og brænde mig af på løbebåndet eller pumpe igennem med de store vægte. Jeg har rigtigt svært ved at motivere mig selv til at træne for træningens skyld. For mig skal træning være noget, der kommer naturligt i forbindelse med en aktivitet jeg synes er spændende og som bringer glæde ind i min hverdag.
Da jeg var yngre klatrede jeg meget, lavede lidt bjergbestigning og tog på vandreture både på fjeldet og langs kysterne og i skovene herhjemme. Jeg var i god form fordi jeg lavede alle disse ting. På et tidspunkt startede jeg i et lille hyggeligt træningscenter, der lå tæt ved hvor jeg boede i Odense. Det var et fint lille sted med en god stemning, men jeg kom der kun tre-fire gange. Selvom jeg havde en idé om noget klatrespecifik træning, kunne jeg ikke motiverer mig selv til det. Træningen i centret manglede fuldstændig den intensivitet, kreativitet og glæde som var en del af klatringen. På sammen måde har jeg ind i mellem om vinteren prøvet at lave noget styrketræning hjemme for supplerer min kajak-fitness – specielt for at træne de muskelgrupper, der beskytter skuldrene mod skader – det løber dog altid hurtigt i sandet og bliver ved de gode intentioner.
Misforstå mig ikke, jeg kan sagtens forstå de, der gerne vil træne i et center; men det er ikke noget for mig. Min fitness-træning skal være noget, der kommer naturligt ud af det jeg synes er sjovt. For mig er træningen af de muskelgrupper man bruger i kajakroning, noget der sker på vandet.
Kajak-fitness
Min træning i kajakken består simpelt sagt af to dele: Først og fremmest ror jeg ture – korte eller lange. Egentlig ikke for at træne, men bare for at komme ud på vandet, enten bare i havnen eller ud på havet. Der ud over træner jeg mange af de tekniske øvelser, der gør havkajakken til så alsidigt et fartøj: Styretag, selv- og makkerredning, balanceøvelser, rul og så videre.
Mine kajakture er, selv om jeg faktisk ikke tænker på dem som træning, noget der gennem årerne har bygget en ganske god form op. Det er den træning jeg for det meste laver for at være i form; men jeg har også trænet mere målrettet som forberedelse til længere ture. Jeg har i den forbindelse benytte mig af to forskellige systemer, der begge passer mit temperament: Det ene, som jeg brugte før min tur i skærgården, består af en vekslen mellem korte ture i højt tempo og lange ture i mit turtempo. Det virkede fint, og jeg følte mig i god form på turen.
Jeg ville nu nok fået mere ud af at benytte mig af det system, jeg brugte før vores tur til Færøerne.
Systemet er skabt af Dr. Phil Maffetone og er målrette mod udholdenhedssport, og går kort fortalt ud på at træne ved en puls, så træningen er 100% aerobisk. Han har en udviklet metode til sikre ud at arbejdspulsen ligger ved det han kalder “Maximum Aerobic Function” (MAF). Som udgangspunkt er den først og fremmest beregnet til løb, marathon og længere, men virker fint til alle slags udholdenhedssport.
Det kan være svært at løbe så langsomt som det kræves for at holde pulsen nede, hvor den skal være for at ligge på MAF. Til gengæld kan det i andre sportsgrene, som for eksempel kajak, være svært at holde den oppe på det krævede i længere tid, og man kan i stedet benytte sig af et intervalsystem, hvor man efter opvarmning, veksler mellem fem minutter ved arbejdspulsen og fem minutter i et langsommere tempo. Det hele med træningspas på halvanden time eller mere.
Jeg var overrasket over, hvor godt det virkede, og hvor god form jeg kom i, både udholdens- og styrkemæssigt, da jeg trænede til turen ved Færøerne.
Hvis du er interesseret, så læs mere om MAF-metoden her.
Havkajak – tekniktræning
En helt anden del af træningen i en havkajak er teknikken. De mange forskellige styre- og støttetag, de forskellige redningsteknikker, og alle de grønlandske rul, der er en stor disciplin i sig selv. Alt sammen aktiviteter, hvor det uden tvivl vil være en fordel at bruge et træningsprogram på land for at øge styrken og bevægeligheden.
Når talen falder på teknik, så er selve roteknikken et område, der er værd at give ekstra opmærksomhed. Spørgsmålet, hvor hurtigt sejler en kajak, er ikke kun et spørgsmål om fitness, om hvor stærk og udholden man er. Kajakkens form og længde spiller også ind, og det vigtigste er nok hvordan man bruger kroppen, når pagajen føres gennem vandet. Det er ikke armene, der laver det store slid, men energien i rotaget kommer fra rotationen i kroppen, og er faktisk en bevægelse, der starter helt ned ved foden på fodstøtten og omfatter hele kroppen. Et område hvor vi havkajakroere kan lære en del af tur – og kapkajakfolket.
Mange, der bare ror en hyggetur engang i mellem, går måske ikke så meget op i roteknikken, og synes det fint at plaske stille og roligt af sted; men alle vil helt sikkert få mere kajakglæde ved at lære at håndterer kajakken rigtigt, både selv fremad-roningen, men også styretag, redninger og så videre. Jeg har tidligere skrevet det i andre indlæg, og vil gerne gentage det: det er er rigtigt god idé at være med i velorganiseret og aktiv kajakklub. Der er masser at lære og mange ting at tage del i.
Yoga som supplement til kajak-fitness
Jeg laver altid en masse yoga. I disse tider tænker mange på yoga som en slags gymnastik, og det har da også sneget sig ind i fitnesscentre og lignende steder; men at tænke på yoga bare som nogle fysiske øvelser, svare til at købe fire lavprofildæk, og så tro man har købt en BMW. Yoga har så meget mere at byde på.
De fysiske yogaøvelser er noget der, udover at holde kroppen sund og stærk, også træner den bevægelighed som man, især ved rul af kajakken, kan have glæde af i sit træningsprogram til kajakken. Der er dog meget mere at hente. Åndedrætsøvelserne har dybe virkninger på sindet og nervesystemet, men er også en god måde at blive bedre til at holde vejret på, en god hjælp når man ruller kajakken rundt og har hovedet under vandet. En anden af de gode ting ved et fuldt yogaprogram med fysiske øvelser, åndedrætsøvelser, afspænding og meditation er styrkelsen af éns evne til at restituerer – man kommer hurtigere til hægterne igen, klar til en ny omgang på vandet.
Jeg kunne blive med at kommer med eksempler, der er meget at lærer i yoga, og yoga kan styrke og give dybde til alle de andre ting man gør i livet, faktisk lige meget hvad det er. Der er egentlig ikke nogen grund til ikke at gå i gang.
Kajak-fitness – motion for krop og sind
For mig er havkajakken, og de ture jeg tager i den, den ideelle motionsform. Det er ikke et surt slid, hvor jeg skal kæmpe for at motivere mig selv. Der er altid en ny oplevelse, selv på de sædvanlige vande. Jeg kommer i god form uden at jeg tænker på at komme det. Sidst, men ikke mindst, bliver jeg altid i godt humør når jeg har været ude at ro en tur. Det er for mig en vigtig del af kajak-fitness – at havet, vinden og kajakken fejer alt det dårlige humør bort. Det er mange elementer, der virker samme og får det til at ske: Selve fartøjet, opfundet, udviklet og raffineret af eskimoerne, og siden videreudviklet med moderne teknologi; havet, der både er evigt og altid i forandring; vejret der altid skifter og giver nye oplevelser; kroppen, og den rytme roningen skaber i den.
Og det hele smelter sammen i mit sind til en tilstand, der bedst kan kaldes kajakglæde – en tilstand der gør mit liv større og mere fuldt.
