Jeg træner en del i kajakken, men for det meste tænker jeg ikke på det som træning, jeg kan bare godt lide at komme ud og ro meget. De stunder hvor jeg bevidst tager ud for at træne er når jeg øver mig i grønlændervendingerne, eller når jeg har planlagt at tage på en længere tur ude i verden.
Når min kajaktræning specifikt handler om at komme i form til en lang tur, kan jeg godt lide den metode jeg fandt frem til for nogle år siden hvor jeg træner i lange intervaller. Du kan læse mere om metoden i det indlæg der hedder Kajak-fitness.
For træningens skyld?
Jeg har aldrig været typen der kan lide at træne for træningens skyld, der skal noget ekstra til. For eksempel da jeg klatrede meget, tænkte jeg flere gange på at lave noget klatrespecifikt styrketræning og startede flere gange i et hyggeligt, lille træningscenter tæt ved hvor jeg boede.
Det blev aldrig til noget. Når jeg havde være der et par gange eller tre, endte det med at jeg bare tog ud i klatrehallen og bankede nogle ruter af i stedet for at gå hen og hive i vægtene.
Jeg klatrede rigtigt meget, men aldrig med en tanke om at det var træning. Det var sjovt i sig selv, og det førte en masse ture med sig – til fjelde og bjerge rundt om i verden.
Yoga og kajaktræning
Jeg laver yoga hver dag. Udover alt det yoga ellers er og gør, så bliver anden træning også hjulpet af den klassiske yoga på flere forskellige måder.
Først og fremmest skaber yoga den ro og afspænding der er nødvendig for at restituere hurtigt og effektivt, og både asana, pranayama, dybdeafspænding og meditation er alle en vigtig del af dette. For eksempel er hovedstanden en meget effektiv måde til at fjerne stresshormonerne fra kroppen (“Stress and its Management by Yoga”, K. N. Udupa)
De fysiske yogaøvelser, asana, er en god måde til at holde sin krop smidig og bevægelig, hvilket kan hjælpe flere aspekter af kajakroning. Jeg hører for eksempel nogle kajakroere klage over at deres ben sover. Oftest skyldes det at bagsiden af benene og overkroppen er stiv. Når man så strækker benet ud i rotaget og måske samtidigt læner sig lidt frem i vinden eller strækker det nederste ben i kantning, bliver knæhasen, bagsiden af benet og kroppen i det hele taget strakt lidt for meget. Hvis man bliver lidt mere smidig, hjælper det på dette problem. Det kan selvfølgelig også skyldes at man ikke sidder godt i kajakken, måske har sædet ikke den rette form, eller fordækket er så lavt så at man ikke kan have benene bøjet så meget som man gerne vil.
Der kan være mange faktorer der spille ind, men en smidig og bevægelig krop gør det nemmere at håndtere den slags problemer.
Yoga og kajakrul
Hvis man går op i at lege med alle de forskellige grønlændervendinger, og måske endda gerne vil konkurrere, er den smidighed og kropsbevidsthed yoga giver en stor hjælp.
På trods af den meget yoga jeg selv har lavet gennem årene, er jeg ikke særligt god til at bøje mig bagover. Det er ikke et stort problem, og jeg har ingen problemer med at komme fint bagover i standard-rullet, men jeg har lidt problemer med at komme ud i en sikker flydestilling på vandet.
Heldigvis kan jeg mærke hvad problemet er, og jeg arbejder på at gøre hoftestrækkeren mere smidig og aktivere de muskler der er nødvendige for at løfte hoften tilstrækkeligt.
Yoga og stress
Stress er en naturlig tilstand i kroppen og sindet. Det skal forstås på den måde at det er en reaktion der mobiliserer masser af ressourcer til at overleve i en farlig situation. Det kan være enten på cykel i den Københavnske trafik, ude i junglen når en tiger kaster sig over én eller ude i havkajakken i hårdt vejr der er lige på grænsen af hvad man kan klare.
Der er masser af hændelser der kan fremkalde en stressreaktion – ikke blot i vores omgivelser eller vores reaktion på noget i omgivelserne, men også noget vi bare forestiller os. Det er rent faktisk meget muligt at tænke sig ind i en tilstand af stress. Hverdagen er på den måde fuld af både indre og ydre oplevelser der kan bringe os i en tilstand af stress.
Som sagt, det er en naturlig reaktion beregnet til at håndtere noget farligt, og stresstilstanden bruger umådeholdent kroppens ressourcer netop derfor: når tigeren er efter dig betyder det ikke så meget om der ryger et blodkar eller to, at blodtrykket stiger for meget eller muskler og de indre organer nedbrydes – det gælder om at komme væk. Hvis man først ligger i tigerens mave er tilstanden af éns kredsløb ligegyldigt.
Der hvor stress bliver et problem er når man ikke kan slippe tilstanden igen. Når oplevelsen i bytrafikken, skænderiet på arbejde, nyheden i fjernsynet, éns tanker om den ubehagelige situation man ved man skal igennem i morgen, røgen fra cigaretten og de mange andre ting der kan ske, konstant holder tilstanden af stress ved lige. Til sidst hænger tilstanden ved, også selv om man ikke længere er konfronteret med noget der kan skabe stress, og krop og sind er på den måde i en vedvarende tilstand af nedbrydning.
Yoga, når det ikke laves som gymnastik, er en god måde til at lære teknikker der kan hjælpe én til at slippe tilstanden af stress, og på den måde komme i den modsatte tilstand hvor kroppen vender tilbage til hvile og genopbygning.
Kajakroning og stress
Kajakroning er noget vi gør for sjov. En fritidsbeskæftigelse hvor vi kommer ud på havet, ud i naturen, ud i det gode vejr (hvad end man synes godt vejr er – nogen af os kan godt lide blæst og bølger). Der kan dog sagtens opstå situationer på vandet hvor vi kommer i en tilstand af stress. Bølgerne er lidt for store, strømmen lidt for kraftig, vejret er værre end der stod på YR, pagajen får forkert fat i vandet og man er ved at kæntre, man taber kameraet, en stor speedbåd sejler alt for hurtigt og for tæt på, fulde folk i en go-boat opdager ikke én og så videre. Tilstanden af stress, adrenalin, noradrenalin og kortisol der bruser ud i kroppen, mobiliserer de ressourcer vi har brug for, både fysisk og mentalt, så vi kan håndtere det vi nu engang er rendt ind i. Og det er fint.
Dog, vi er jo som regel på vandet for at nyde oplevelsen, og det er her træningen i at håndtere havkajakken gør at vi kan klare os ud af den pressede situation og ind i smult vande. Når vi så sidder trygt bag molen, væk fra brændingen eller rundt om pynten i læ, kan kroppen og sindet slappe af og havets helende kraft tage over igen.
Kajaktræning
Kajaktræning, især i havkajak, kan være mange ting.
Der er den tekniske del: alle styretagene, balancetræning, forskellige måder at håndtere kajakken på under forskellige forhold, alle mulig sjove og skøre måder at lege med den på, forfinelses af frem-ad-roningsteknikken og meget mere.
Så er der den fysiske del hvor man træner for at blive hurtigere, stærkere og mere udholdende.
Ikke mindst er der også den sikkerhedsmæssige del hvor vi træner i at kunne redde os selv og andre og kunne klare os ud af farlige situationer.
Disse områder overlapper tit hinanden, og der er sikkert lige så mange måder at gå til kajaktræning på som der er kajakroere. Lad mig lige understrege det. Mange tænker sikkert slet ikke på det som træning.
I min klub, Københavns Kajakklub, er den der ligge øverst i ro-kortet én der rigtigt godt kan lide at ro meget og hurtigt. Han har en kajak der er lavet til fart, også på havet, og ror stort set hver dag i højt tempo. For ham er kajakroning træning (og selvfølgelig også det at være på vandet).
I den anden ende af listen på ro-kortet er der mænd og kvinder der måske ikke ror mere end tre til fire ture om året. For dem er det sikkert ikke tanken om kajaktræning der får dem på vandet, men snarere at få en hyggelig tur rundt i kanalerne sammen med et par venner.
Andre i klubben ror meget, men deres træning er mere rettet mod enten IPP3 eller 4, og de tænker mere på at øve sig i de teknikker og evner det aktuelle niveau kræver.
Nogle er fokuseret på at rulle. De træner for at blive gode til alle de forskellige grønlændervendinger og vil måske gerne konkurrere til DM.
Og så er der selvfølgelig alle dem der gør lidt af det hele.
Kajaktræning og fitnesscenter
Jeg træner mest ved bare at ro og i forbindelse med forberedelse til længere ture også med lange intervaller. Jeg synes det er sjovt at rulle og bruger en del tid på det (dog uden om ambitioner om konkurrencer). Ved siden af kajakroninger laver jeg meget yoga, og her for nylig har jeg føjet en ekstra ting til.
Jeg er begyndt i et fitnesscenter og har også betalt for en personlig træner. Som du kan læse højere oppe, er det noget helt nyt og fjernt for mig.
Min tanke er at styrke musklerne omkring skuldrene og i torsoen i det hele taget, både for at forbygge skader og for generelt at få mere overskud på vandet – især i pressede situationer.
Desuden er jeg nået til en alder hvor muskelmassen forsvinder ret hurtigt hvis man ikke arbejder på at vedligeholden den.
Min træner er rigtig god og har forstået hvad det er jeg har brug for. Han finder nogle gode kajakorienterede øvelser og er god til at aktivere muskler der ikke bliver brugt så meget (av!).
Det ser ud til at blive godt supplement til min kajaktræning, og jeg kan sagtens se mig selv blive hængende.
Ud på tur – ud på havet
De fleste havkajakroere, lige meget hvilken indstilling til kajaktræning de har, tænker nok først og fremmest på at komme ud på tur. ‘Tur’ forstået bredt: fra en hyggetur med et par venner en sommerdag, til en hård træningstur i tidevandet ved Esbjerg, til lange ekspeditionslignende ture til fjerne kyster.
For mig giver træningen, hvad enten det er yoga, i kajakken eller i centeret, overskud og energi. Overskud til at leve, være kreativ, være sammen med andre og ikke mindst at komme ud på havet, ud i naturen, ud på eventyr.
Og den næste tur? Den går til Helgelandskysten om et par dage…
