Hvad skal man gøre med mad på kajakturen? Ikke dagsturen eller weekendturen, men længere ture på en uge, to uger, mange uger eller måneder; hvad skal man fylde i lugerne ved pakningen af kajakken og i maven når man er sulten? Meget afhænger af hvor turen går hen, og om der er mulighed for at købe ind undervejs. I en kajak betyder det ikke så meget hvad maden og den anden oppakning vejer, den største bekymring er hvad det fylder, når man laver sin pakliste til kajakturen.
Mad i det fri
Når det gælder mad i det fri generelt, på vandre- og klatreture og på bjergbestigning er vægten vigtig: så meget energi som muligt, i så få gram som muligt. Især på ture, der er langt væk fra civilistionen, bliver rygsækkene let tunge. Vi var engang på tur i Finmarken og ville gerne fiske undervejs. Vores rygsække, der var stoppet med lejergrej, fiskegrej og mad til tre uger var umulige at få under 28 kilo pr. mand. Finmarken er øde, så alt skulle bringes med, og selv om vi ville fiske, kunne vi ikke planlægge med god fiskelykke.
På en anden tur – en klatretur til Romsdalen, hvor Henrik og jeg klatrede Mongejuras sydpilar, en tur på to dage og norsk 6. Grad – bestod provianten af et par energibare og flere plader chokolade, masser af kalorier pakket i så lidt vægt som muligt. Vi skulle klatre med det hele på ryggen, og selv om vi halede sækkene på de sværeste passager, ville vi gerne gøre dem så lette som vi kunne.
Frysetørret mad til vandretur er en god løsning, når man skal bære det hele langt, i lang tid. I de senere år er der kommet produkter på markedet, der ikke er fulde af kemikalier, og der er heldigvis også del vegetariske; men frysetørret mad er nu ikke det samme som frisk mad på kajakturen.
Mad på kajakturen
På kajakture er der en del mere frihed med hensyn til menu. Bare det kan stuves, er det kun et spørgsmål om holdbarhed. Dog, man bliver også nødt til at tænke lidt på tilberedningstiden. Hvis man planlægger noget med lang kogetid, skal der mere brændstof med, og efter en lang kold dag på vandet kan det være træls, at sidde en times tid og vente på gourmet-måltidet.
Hvis man er i et område, hvor det er let at tænde bål, hvor der er brænde nok, hvor der ikke optændingsforbud på grund af tørke og det ikke regner så meget, at det er på grænsende til umuligt af at tænde op, er det fint at planlægge med at tænde bål. Udover at det spare på det medbragt brændstof, hygger og varmer det også med en lejrild. Dog, hvis det er sent og man er træt, og bare vil have noget i skrutten i en fart, er det lidt omstændeligt og tager tid.
Grøntsager, holdbarhed og mad på kajakturen
Jeg leder stadig efter gode idéer, og meget af det jeg syntes var i orden, da jeg var ung, har jeg fået et andet syn på nu: jeg ville foreksempel aldrig mere satse på chokolade som mad til to dage.
Som vegetar eller veganer har man også lidt udfordringer, både med råvarerne og nogle gange når man er på tur med andre. Tiderne har dog ændret sig, og oplevelser hvor man ikke bliver taget alvorligt, og der bliver smidt bacon i retten selv om man lige har bedt om at det ikke blev gjort, er stor set væk, nu er det mest bare ubetænksomhed og dovenskab, der er problemet.
Men vegetar eller ej er det et problem hvis man gerne vil spise mange grøntsager. De fylder meget og fordærver let. Det samme gør sig til en vis grad gældende med kød, men der findes mange konserveringsmetoder: bacon, skinke, pølser etc., det gøre det noget nemmere at have kød med.
Grøntsager kan tørres, så de både fylder og vejer mindre og holder sig bedre. Problemet er prisen. Enten skal man købe dem og det er dyrt, eller man kan tørre dem selv, hvilket kræver en tørreoven. Det kræver også meget tid og viden, at gøre de tørrede grøntsager holdbare i lang tid – hvor meget skal de tørres, hvordan skal de pakkes og så videre.
Et forhold der påvirker holdbarheden af mad på kajakturen er temperaturen. Hvis turen går til egne i verden, eller sker på et tidspunkt, hvor vandtemperaturen er lav, er der koldt i pakrummene og fordærvelig mad kan holde sig i længere tid – kajakken er da et lille sejlende køleskab.
Bønner, linser og kikærter
I de senere år er flåede tomater og bønner, linser og kikærter dukket op på hylderne i supermarkederne pakket i kartonner i stedet for dåser. Det er meget bekvemt: de kan lettere pakkes, da de kan trykkes lidt i facon; de vejer ikke så meget; de kan let lukkes igen med en poseklemme, hvis man ikke bruger det hele; og som affald fylder de meget mindre og er lette at slippe af med – de kan endda brændes i en snæver vending. En anden fordel er, at man slipper for det Bisphenol, der er i coatingen på almindelig dåser. Bisphenol er noget lort, der blandt andet virker hormonforstyrrende.
Bønner, linser og kikærter er god mad på kajakturen. De har de nødvendige proteiner og kulhydrater, og når de ikke skal lægges i blød og koges i lang tid, er det praktisk og let mad, som nemt kan varieres i det uendelige.
6 lækre, mættende opskrifter
Bønnegryde
Bønnegryden laves ved at man lader tørrede svampe og en håndfuld ris trække i vand – måske mens man gør resten af lejren klar. Kom så, enten lidt flåede tomater, tomatpuré eller begge dele i. Kom olivenolie oven i sammen med bønnerne, enten fra et karton eller på anden måde kogt i forvejen. Har man en gulerod ved hånden, så hak den og lad den også komme i gryden. Der krydres med gurkemeje, ingefær, spidskommen, korianderfrø, sort peber, tamari og lidt salt efter smag.
Det hele koger under låg i tolv minutter (der skal være rigeligt vand), og trækker derefter ligeledes i tolv minutter. Værs’god! Nemt at lave, smager sk… godt og mætter på en behagelig måde.
Retten kan varieres på mange måde med flere grøntsager, tørrede eller friske, og med de krydderier man kan lide.
Det vigtige i retten er: bønnerne, risen og olien, så retten indeholde både proteiner, kulhydrater og fedt; tamari og tomat, der giver en god umani-smag; og gurkemejen og ingefær, som begge har en anti-inflammatorisk virkning.
Kitchari
Kitchari er det indiske svar på biksemad. Retten er grundlæggende ris, linser og grøntsager kogt sammen. I den mest basale udgave er det bare ris og linser, der er kogt til en let grød; men man kan sagtens gøre det til en lækker ret ved at føje et par små detaljer til.
Start for eksempel med at svitse fint hakkede gulerødder, løg, svampe og hvidløg i olie eller smør (eller ghee, klaret smør, som holder sig bedre en almindeligt smør). Når det begynder at blive gyldent, kom så lidt tomatkoncentrat og krydderier i, og lad det stege lidt med, inden hvide ris og røde linser, i forholdet 2:1, røres i. Tilsæt vand svarende til 4 gang mængden af ris og linser. I en Trangia gryde er der måske ikke plads til alt vandet på en gang. Er det tilfældet, så hæld vandet i af flere gange efterhånden som der bliver plads.
Det hele koger ved så svag varme som muligt til linserne er helt møre – mellem 20 og 30 minutter. Smag til, til sidst med salt og måske tamari. Når man koger linser, bønner og kikærter, er det vigtigt ikke at salte før til aller sidst, ellers kan det være et problem at få dem møre.
Oprindeligt laves kitchari med hvide ris og røde linser, men man kan sagten bruge alle mulige andre linser, og det går også fint at lave det med brune ris. Hvis kogetiden skal være så kort som mulig, så kan man nogle steder købe færdige linser på dåse eller karton. De kan bruges sammen med minutris. Krydderier kan varieres efter smag. Brug for eksempel: spidskommen, ingefær, gurkemeje, laurbærblad, chili og så videre.
Tomatkoncentrat er smart at have med. Det fylder ikke meget og giver en god smag til et utal af retter mad på kajakturen.
Stegt tofu
Tofu er en god kilde til protein både for vegetarere og kødspisere. Det har et problem med holdbarheden, men kan købes i vakumpakninger, og kan så holder sig fire til fem dag udenfor køleskab. Så det er på de første dage man er afsted, tofu kan gøre mad på kajakturen mere afvekslende. Det fås også på glas i forskellige supermarkeder, men det kan jeg ikke anbefale.
Tofu kan bruges på flere måder: skåret i tern og stegt sammen med grøntsager, eller steget i skiver og serveret sammen med noget tilbehør.
Jeg kan godt lide stegte skiver af tofu på rugbrød, og gerne med en gulerod eller to ved siden af.
Tofu smager ikke af meget i sig selv, men prøv at marinere det i tamari inden stegningen, eller dryp tamari over når skiverne er blevet gyldne på panden, og lad det stege med det sidste halve minut.
Rabiner-ragout
Rabiner-ragout er en nem ret at lave. Det er en kødsovs med spaghetti til.
Start med at sætte spaghettiene over, og mens de koger så hak et par fed hvidløg. Brun hvidløget sammen med hakket oksekød (ca. 200g pr. Person). Når kødet har fået farve, så smid et par spiseskefulde tomatkoncentrat i og lad det stege med et minut eller to. Jævn med en god portion ymer eller creme-fraiche.
Server spaghettien og rabiner-ragouten med frisk revet parmesan på toppen.
På grund af holdbarheden af kødet, er det en ret, til en af de to første dage på turen, eller til en dag hvor man har mulighed for at købe ind.
For vegetarer kan kødet erstattes af det plantebaserede alternativ, der på det seneste er dukket op i kølediskene.
Havkajak-rammen
Fylde en gryde med vand og spaghetti – helst fuldkorn, da det, ud over at være sundt, ikke bliver så splattet som almindelige spaghetti – skær grøntsager i tynde skiver eller fine strimler, for eksempel gulerødder, løg, porre, selleri, bladselleri, eller hvad man har for hånden. Hælde olivenolie i gryden sammen med en klat smør eller kokosfedt, og slut af med en bouillonterning og svampepulver.
Lad det koge til spaghettien er mør. Server det toppet med stegt tofu og lidt frisk blæretang eller søl (vask snegle, tanglopper og sand grundigt af).
Svampepulver er tørrede svampe som har været en tur i blenderen eller kaffemølle, og er en anden god måde at få smag og sundhed i retterne, når man laver mad på kajakturen.
Bouillon kan erstattes af miso. Det skal i til sidst og må ikke koge med.
En mere af de trangia mad-opskrifter, der kan varieres i det uendelige.
Steg en fisk!
Lækker mad på trangia kan sagtens være frisk på længere ture. Mange steder, hvor man kommer hen på kajakture, vrimler havet med fisk, og hvis man er lidt vaks med snøren, er det nemt at fylde panden op. Det er en god idé at filetere fiskene. Så slipper man for at sidder og rode rundt med benene i sin mug eller på sin tallerken.
Friske citroner til at dryppe med kan være en manglevarer, når man er langt væk. Et godt og nemt alternativ er citronpeber, som kan fås i de fleste supermarkeder.
Fang dem, rens dem, steg dem, spis dem!
Opskrifterne til mad på kajakturen
Opskrifter har ikke nogen liste med ingredienser og heller ingen mængde-angivelser. Det er med vilje. Idéen er, at de kan varieres alt efter hvor mange man er af sted, og hvad man har for hånden.
Jeg er holdt op at planlægge bestemte måltider på længere ture. På kortere ture er det tit en god idé at have tingen klar, og måske ligefrem have lavet maden færdig hjemmefra, så den bare skal varmes; men til de lange ture kan jeg bedre lide at have kajakken pakket med råvarer, jeg ved nemt kan sættes sammen på forskelige måder.
Mad på kajaktur skal være nærende, så man har energi til roningen; men den skal også smage så godt, at man får spist det man har brug for uden det føles som en pligt. Det skal heller ikke være for kompliceret at lave. Tit laver man mad på stormkøkken, og kan bare have en gryde i gang ad gangen.
Skriv gerne en kommentar og kom med forslag til lækker mad på kajakturen!
Et helt andet spørgsmål er kold mad i det fri, brød, pålæg og den slags; det kommer ikke på bloggen i dag, men må vente til en anden gang sammen med morgenmad.
