Vandet i Aurelandsfjorden er ikke Limpopo-farvet, grumsegrønt brævand, men helt klart, og jeg kan se langt ned. Det er der rigeligt plads til – få meter fra bredden er der hundrede meter dybt. Fjeldene er stejle og de fortsætter ned i vandet.
Fjeldene i Fjærlandsfjorden var også stejle, men her får den en tand mere. Det gør det ikke nemt at finde en god lejrplads. Jeg ser da nogle gode teltpladser nu og da, og ind i mellem er der også steder, hvor jeg nemt kan få kajakken op, men det er sjældent de to ting passer sammen, så jeg er meget tilfreds med den plads jeg har fundet. Et sted på klippen blandt røn og fyr og birk. Næsten helt fladt, og kajakken ligger fint beskyttet mod højvand og bølger.
Dog bliver det nok temmelig besværligt at få den ud i morgen tidlig når det er lavvande, men den tid den sorg.
En god ro-dag
Lejrpladsen ligger et par kilometer inde i Aurlandsfjorden, og turen her over gik strygende. Jeg var tidligt oppe og fik alt gjort klart, mens alle andre på campingpladsen ved Veganeset stadig sov.
Klokken otte var jeg på vandet og følte mig veloplagt. En let medvind, der friskede i løbet af dagen, hjalp mig på vej, og turen gik nemmere end jeg havde ventet.
Jeg kan godt lide at komme på land lidt tidligt på eftermiddagen. Det giver god tid til at orden lejren, få lavet mad og slappe af. På den måde sover jeg bedre og er mere frisk næste dag.
Jeg får også tid til at pusle med de billeder jeg har taget og skrive lidt her på bloggen.
Flere både på vandet
Jeg er kommet til en del af Sognefjorden hvor der er lidt flere både på vandet. Hele dagen er det ellers kun et par af de lokale færger jeg har set, men her er der flere motorbåde, og flere færger – ikke at her er overrendt, slet ikke. Der går langt tid hvor det eneste der rør sig på vandet er bølgerne, marsvin og en sæl i ny og næ.
Jeg har endda set et par kajakgrupper. Tydeligvis udlejningskajakker bemandet af tyskere. For mig at se, virkede det ikke til de havde meget tjek på hvad de havde gang i, men jeg går udfra at udlejeren har forberedt dem ordentligt.
I smørhullet
Jeg gider ikke rigtigt skrive om hvor fantastisk her er – jeg kommer kun til at gentage mig selv. I må bare tro mig når skriver, at jeg ikke kan forestille mig det bedre…
De næste dage ror jeg nok ikke så langt, men give mig god tid her i Auerlandsfjorden og Nærøyfjorden. Det er her alle folk tager hen på kajaktur, det er her alle de store krydstogtskibe (som jeg kun har set et af langt borte en morgen) kommer og det er her alle postkortene fra Sognefjorden er taget.
Når jeg kigger ned gennem fjorden, ser alt ud til at leve helt op til forventningerne.
