I morgen, tidligt, tager jeg af sted. Jakob vil heldigvis gerne hjælpe mig med biltransport til Nordkysten. Vi starter tidligt, kl 7 her fra Købmagergade, henter kajakken, og kører til enten Gilleleje eller Hornbæk. Som udsigterne for vindretningen fra de forskellige tjenester ser ud, bliver det nok Hornbæk.
Jeg har både en plan A, B, C og D for hvor jeg vil starte fra. Alle er tilrettelagt ud fra hvad retning vinden har, og hvor hårdt det blæser søndag morgen.
Plan A
Det jeg helst vil er at starte fra Gilleleje og sejle direkte til spidsen af Kullen, og efter en frokostpause der, fortsætte op til Hallands Väderö. Det vil være en tur der kræver, at der ikke er for meget modvind, helst at vinden blæser fra sydlige retninger.
Der er ca. 20 km til Kullen og nogenlude det sammen derfra til Väderöen.
Plan B
Hvis vinden ikke er favorabel og lader mig følge plan A, tænker jeg at starte fra Hornbæk og derfra krydse over til Sverige ved at følger bøjerne, der markerer starten på trafikseperationen nord for Helsingborg/Helsingnør. For de, der ikke ved hvad trafikseperation er, så er sejlrender, hvor der sejler mange store skibe, delt op, så der sejles den ene retning i den ene side og den anden retning i den anden side.
Denne plan vil være god hvis det blæser fra nordlige og østlige retninger. Jeg kan så ro det meste af vejen op til Kullen i læ af kysten, og finde en lejerplads på sydsiden af halvøen (eller pynten hvis man vil).
En anden fordel ved denne tur er at den give mindst mulig roning, hvor der er store skibe. Sejlrenden er kun et par sømil bred og som sagt er trafikken delt op.
Turen er et sted mellem 25 og 30 km alt efter hvor jeg går i land, og der er gode muligherder for at gå i land og tisse undervejs…
Plan C
Denne plan kommer ret sikkert ikke i spil; men her er tanken, at krydse over lige nord for hvor færgerne sejler over mellem Danmark og Sverige. Det er jo her der er smallest over, men turen også en del længer end Plan B. Så den lader jeg ligge, med mindre det blæser hårdt fra øst eller nordøst.
Plan D
Dette er det, jeg først tænkt på, da tanken om denne tur tog form: at starte fra kajakskuret på Holmen, ro nord på til Hven og tage den første overnatning der.
Det er ikke særligt sandsynligt, at det bliver denne løsning, kun hvis det blæser hårdt fra vest eller nordvest, eller Jakob bliver syg, eller bilen er i stykker.
Plan A, B, C, Eller D?
Det bliver vinden der afgør det! Jeg kigger hele tiden på Windfinder, SMHI, DMI og FCOO, og de forskellige tjenester begynder at være enige om, at det op ad dagen kommer til at blæse 5 til 6 sekundmeter fra nord og senere fra nordvest. Vindstødene kan hen på eftermiddagen nå 7 til 9 sekundmeter. Det peger alt sammen på plan B.
Alt er klart til min tur i havkajak i skærgården. Det hele er pakket. Der er sagt farvel. Nu er spørgsmålet blot om jeg får sovet i nat. Jeg har lidt rejsefeber.
2 kommentarer
Vi gleder oss til og følge med på turen , god tur .
Ronny & Anne
Tak, og pas godt på de gamle på fjeldet 🙂