Kajakpilgrim
  • Hjem
  • Hvem
  • Hvor
  • Om
Kajakpilgrim Kajakpilgrim
  • Hjem
  • Hvem
  • Hvor
  • Om
Sommertræf
  • Havkajakture

Sommertræffet er slut

  • 29. juli 2019
  • 2 minutter at læse
  • Anders Brysting
Total
0
Shares
0
0
0
0
havkajakroernes sommertræf

Det har været en speciel oplevelse at være sammen med 400 andre kajakroere. Meget forskellige mennesker af begge køn, og selv om de fleste af os var oppe i årene, var der også spredning på alderen. Alle med en ting til fælles: havkajak!
Et væld af telte og kajakker spredt ud over græsmarken ved Hafsten Resort. Telte af alle mulige slags og størrelser, kogeblus, stole og borde i mange udformninger og stor opfindsomhed i opstillingen af fællesområder til hygge i læ for enten sol eller regn – det blev så solen og en vedholdende jagt på skygge.
Synet af alle kajakkerne, enten på stranden eller på vandet, rigtigt mange, og mange forskellige typer og modeller. Mange med opfindsomme navne og dekorationer. Jeg hyggede mig ind imellem med at trisse rundt og kigge og drømme om hvilken der skal være min næste kajak.
Der var en stadig strøm af kajakker ud og ind af bugten ved campingpladsen, eller på taget af biler på vej væk til ture arrangeret længere borte.

Kosterøerne og Stocken

til kosterøerne

En af de første dage var jeg på tur til de smukke Kosterøer. Der var allerede planlagt en tur derop, men vi var en gruppe der ville lave en privat tur med en lidt anden rute, og Esben, der var vores turleder, endte med at slå den op som en fælles tur, så det blev en gruppe på ni der satte ud fra Råssö hanm, krydsede over til Koster, roede syd om Sydkoster og gennem det charmerende sund mellem de to store øer. Vejret var storartet, vi kunne ikke ønske det bedre og havde en fantastisk tur.
Vi var fire der næste dag tog ud fra Stocken og roede udenskærs. Masser af sol, næsten ingen vind og med blide dønninger rullende ind fra Skagerak. Det var svært at tænke sig en bedre tur. Og vi spiste selvfølgelig is, da vi kom i land i Stocken igen.

sommertræf

Foreningsliv

københavns kajakklub

Der skete mange andre ting på træffet. Der var arrangeret masser af ture, og der var workshops hver dag. Jeg var selv på et par med Nigel Foster – meget inspirerende.
Der var masser af hygge og nye bekendtskaber og stor festmiddag den sidste aften. Her vil jeg lige indskyde, at Københavns Kajakklub vandt konkurrencen for bedste klubskilt.
Det er et fantastisk stykke frivilligt arbejde træfgruppen i Havkajakroerene har gjort, og det var et meget vellykket sommertræf. En hyldest til foreningen og til foreningstanken som sådan.
Jeg vil ikke skriv mere, men lade lidt billeder tale for sig selv:

Total
0
Shares
Share 0
Tweet 0
Pin it 0
Share 0

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Anders Brysting
En blog om at rejse i havkajak.
Havkajakken gør det let at komme tæt på havet og den inviterer én til at komme vidt omkring - ud i bølgerne, ud i vejret, ud i naturen. Formålet med denne blog er at inspirere til at lave rejser på vand - ture i havkajakken, korte eller lange og fulde af gode oplevelser.

© Kajakpilgrim

Abonner på nyhedsbrevet

Få besked hver gang der er et nyt indlæg på Kajakpilgrim

Kajakpilgrim
Rejser på vand - Om ture i havkajak

Input your search keywords and press Enter.

 

    Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.