Telt, turblanding og pakning

Nu hvor turen hastigt nærmer sig, er jeg i fuld gang med at tjekke og orden det grej, der skal med, og en af de vigtigste ting er selvfølgelig mit telt. Det har efterhånden været med i mange år, og har tjent mig godt. Det er et Fjällräven FoxLite. Et tunneltelt i skildpaddefacon til to personer, som forlængst er gået ud af produktion.

Telt

Fjällrävens telte har for mig at se altid været en broget flok. Nogle rigtigt gode, andre ret dårlige og enkelte af ret bizar konstruktion. Mit telt er heldigvis et af de gode. Lavet af siliconeinprægneret nylon – tyndt og stærkt, og med stænger i den rigtige Euaston-aluminium, vejer det kun 2.1 kg alt inklusiv. Alligevel er der god plads til at to rejsende med deres store vandrerygsække fint kan være inde i selve teltet. Det eneste minus er, at apsisen er lidt lille.
Jeg købte telt i -92 gennem en ven, Allan, der den gang arbejde i Spejdersport i Odense, og fik det på den måde til en god pris.
Det har været med mig gennem årene, og er blevet udsat for lidt af hvert.

Klatretur til Innerdalstårnet

Første gang det for alvor stod sin prøve var på en klatretur i Norge. Alex og jeg ville klatre en af de nemme, men dejligt eksponerede ruter på Innerdalstårnet i Trollheimen. Efter en halv dags vandring i lummert, fugtigt gråvejr, slog vi lejr i den højtliggende dal ved foden af Tårnet. Det var en af de første større klatreture for os begge, og vi faldt spændte i søvn, mens regnen trommede mod teltdugen – og det blev den ved med. I tre døgn væltede regnen uafbrudt ned, og blev pisket mod teltet af kraftige vindstød. Jeg ved ikke hvor de tre døgn blev af. De er forsvundet fra min hukommelse – absolut intet sket, vi lå bare i vores soveposer.
Tilsidst stilnede regnen, og det lykkedes os at komme op på toppen via den nemmeste rute på trods af et tyndt lag is, der dækkede alting.
Siden da har teltet været med til mange ting og er efterhånden godt slidt og har den helt rigtige lugt af gammelt telt. Det er blevet repareret et par gange og er ikke helt tæt længere – jeg må nok se i øjnene, at det er den sidste tur, det kommer ud på.

Turblanding

Mange kender nok begrebet turblanding. Forskellige nødder, tørret frugt og måske også chokolade blandet sammen, og putte en pose eller bøtte, så man kan guffe det undervejs. Jeg tager en god portion med, og har det i lomme på redningsvesten i stedet for de evindelig energibare.Min blanding er lavet af mandler, valnødder, cashewnødder og rosiner. Nogle af mandlerne og cashewnødderne er ristede og med salt. Jeg har planlagt 65 gram til hver dag. Det er måske lidt i underkanten, så hvis jeg løber tør, må jeg købe mere undervejs.

Pakning

Jo nærmere jeg kommer på afgangen, jo mere spekulere jeg på, hvordan jeg får plads til alting i kajakken.
Eftersom det er en ny kajak, har jeg ikke rigtigt prøvet at pakke den endnu, så det bliver spændende at finde ud af hvor meget der kan være i den.
De faste ting: tøj, overnatningsgrej, køkkengrej, sikkerhed, reparetionsgrej, og så videre fylder det, det gør og kan næppe reduceres mere, så det er al maden, der er variablen i pakke-ligningen.
Det er en pæn portion mad jeg har gjort klar, og en del af det er noget, jeg helt sikkert vil have med: 3 liter olivenolie, en stable dåser med tun, citronpebber, flere forskelige slags linser, ris, pasta, førnævnte turblanding, krydderier, kaffe, etc.; men der er også en del jeg kan udelade, hvis det bliver nødvendigt: nogle af de tolv PurePak med flådede tomater, nogle af risene og havregrynene og forskellige andre af tørvarerne, der lige nu står fint line’et op i poser.

Det bliver lidt af et puslespil at for det meste med. Jeg har to dufflebags og to Ikea-poser, hvis jeg kan have det hele i dem, med ro-tøjet ved siden af, skulle jeg nok kunne have det hele.
Det bliver også spændende at pakke kajakken, så den er i god balance. Som jeg skrev i en anden post er den en lidt lugerig. Pakningen giver en god mulighed at justerer det.
Søndag nærmer sig – dog føles afgangen længere og længere væk – det må være rejsefeber.