En gang, tilbage 2017, havde jeg en lang og levende drøm. Jeg havde egentligt glemt den, det gør man vel med de fleste drømme, men den gang greb den mig dybt.
Da jeg sad og kigge på kortene over Sognefjorden og fik de første idéer til hvilken rute jeg ville ro, fik jeg øje på Kaupanger og Amlabugten. Drømmen, og den følelse den skabte, vågnede og steg som en bobbel op i min bevidsthed, lyslevende igen.
Drømmen var lang og detaljeret, men her er en kort beskrivelse af den centrale og vigtigste del:
Drøm
Vi begyndte at sejle ud over havet. Det var nærmest vindstille, og dog blev vi ført tydeligt fremad, måske af strømmen. En fremmed kyst viste sig for os. En klippekyst med mørke forbjerge.
Hastigt blev vi ført frem mod kysten og ind mellem forbjergene, og da vi gled ind i fjorden, åbnede landskabet sig.
Bag de høje forbjerg viste sig en dal med huse i forskellige farver, mest gule, spredt over skrænterne. Det hele var let pudret af nyfalden sne. Til den ene side var en høj skrænt af sand, og i denne slyngede sig en vej ned. Lastbiler kørte måske på den. I bunden af dalen var velanlagte stier, vej og kanaler, og en få meter høj kant af sand løb langs fjordens bred.
Vi sejlede ganske tæt på denne næsten lodrette sand-kant. Overalt på den var der lavet sirlige små hylder og nicher. På hver af dem stod en lille statue. Små, slanke statuer, nogle få centimeter høje, i granit, sandsten, fedtsten og andre klippearter, i bronze, stål og lignende, og mange i klart plastik. Og i alle mulige farver. Små statuer, der uden overhovedet at ligne, var lavet i samme stil som de store der pryder Påskeøen.
Undrende og fascineret kikkede vi på det hele, mens vi gled tæt forbi.
Jeg skal forbi Kaupanger
Det er klart jeg bliver nødt til at ro ind i Amlabugten til Kaupanger. Jeg ved endnu ikke om jeg går i land og eventuelt kigger på stavkirken der findes der, men jeg skal forbi.
Det passer også fint med min rute på vej fra Auerlandsfjorden til Lærdalsøyri, hvor turen slutter på lørdag.
Jeg kan ikke lade chancen gå fra mig, når blot et blik på kortet i den grad minder mig om denne dybt gribende drøm, og følelsen skabt af drømmen dukker op hver gang jeg ser kortet.
Der er en lille selvbetjent campingplads i bugten. Måske er der flere drømme hvis jeg sover der. Det passer også fint med at jeg kan ro ned til Lærdalsøyri næste dag.
På indkøb
I dag roede jeg blot en kort tur ind i Esefjorden vest her for. På vej tilbage gik jeg i land i Balestrand, en fine lille by med en Coop placeret bekvemt, tæt ved havnen. Lidt mere morgenmad og lidt chokolade til eftermiddagskaffen.
Jeg vil gøre så meget klart som muligt i dag, så jeg kan komme tidligt afsted i morgen. Turen går øst over langs sydsiden af Sognefjorden, hvor jeg vil finde en lejplads et sted mellem Feios og Fresvik. Næste dag går turen så ned i Auerlandsfjorden.
Drømme er der da også på en kajaktur. Ind i mellem er de knyttede til de steder jeg kommer frem – eller de dukker bare op uden at være relateret til noget bestemt.
Indtil videre har de ikke været værd at skrive om, så I må nøjes med drømmen om Kaupanger.
