Farvel til Sognefjorden – og på gensyn!

Turen er slut, og jeg sidder på campingpladsen i Lærdalsøyri og venter på hjemtransporten. Ronny kommer i morgen tidlig og henter mig. Der er god tid til at få det hele pakket og gjort klar, og jeg er blevet vasket og har fået rent tøj på.
Selvom det er en stor campingplads, og i øvrigt kaldes et feriecenter, er her rart og stille. Autocampere, campingvogne og telt er spredt ud med små grupper af birketræer i mellem. Her masser af plads og stille og roligt.

Ubeslutsom

I går havde jeg slået lejr et sted hvor der ingen mobil-forbindelse var. Derfor komme der heller ikke et indlæg her på bloggen. Til gengæld var det en rigtig dejlig lejrplads jeg have fundet – helt afsondret.
Da jeg startede i går, havde jeg svært ved at bestemme hvor langt jeg ville ro, og hvor jeg ville slå lejr. Meningen var at jeg skulle ende her i dag og forbi Kaupanger på vejen.
Min første tanke var at slå lejer inde i Amlabugte, hvor Kaupanger ligger. Dog så det ud til den eneste mulighed der, var en selvbetjente campingplads i et hjørne af bugten. Det lød ikke alt for tiltalende.
På vej ud af Aurlandsfjorden fik jeg så den idé at finde en lejrplads før jeg kom til Kaupanger.
Der er jo ikke overvældende mange pladser, så den næste beslutning gik på, på hvilken side af fjorden jeg skulle lede. Der hvor jeg roede er Sognefjorden cirka 3 kilometer bred, så det der med at ro frem og tilbage mellem bredderne var ikke aktuel.
Efter at have kigget grundigt på kortet og spejdet mod de to bredder, endte jeg at ville kigge på et sted på den nordlige bred. Der er et lille næs der hedder Holm, og det viste sig at være helt perfekt.

Kaupanger

Der var ikke meget af min drøm i Kaupanger og Amlabugten, men det var et fint sted alligevel. Jeg kan godt forstår de vikinger der slog sig ned her i sin tid. En stor åben dal beskytte af to forbjerge. Et ideelt sted for landbrug og skibsfart.
Kaupanger har en stor, gammel stavkirke, bygget cirka 1140. Jeg var ikke i land og kigge på den, men den lå fint, så jeg tydeligt kunne se den fra vandet. Der var også et bådmuseum med et par gamle fjordbåde fortøjret foran.
Det var godt jeg havde bestemt mig for ikke at bruge campingpladsen der. Den var et lille mareridt af autocampere.

Stilhed

Det jeg nok kommer til at huske mest fra turen er stilheden. Udover der helt vidunderlige landskab, selvfølgelig. Men bortset fra Aurlands- og Nærøyfjorden, hvor krydstogtskibene kommer og hvor der er meget andet turisttrafik, er her meget stille på vandet. Tit var det eneste jeg kunne høre mine egne rotag, og når jeg stoppede dem, var der ofte ikke en lyd.
Når der var andet at høre, var det lyden af en af de mange fosser, eller blåset fra de utallige marsvin.
Det spejlblanke vand og helt stille. Sammen med det storslåede landskab var det en uforglemmelig oplevelse.

Ravnedag

I dag var et stort stræk af turen viet til ravnenes skrig. Langs en vild og rå fjeldvæg, hvor ingen mennesker med garanti ville sætte sin fod, fløj massevis af ravne rundt. Sjældent har jeg set så mange på en gang. Det så ud til at store unger var ved at lære flyve. Ravne er dygtige flyvere, og jeg kan kigge og kigge på deres leg i luften langs de stejle klipper.
Jeg så også en ræv her. Den stod og smæskede sig i de muslinger som det faldende tidevand viste frem.

Turen er slut!

Jeg skal hjem nu, men jeg skal helt sikkert tilbage her til igen. Hvornår og hvordan står indtil videre hen i det uvisse, men tilbage skal jeg.
Jeg har taget en masse billeder på turen. Nogle få af dem har været med i indlægene fra hver dag.
Når jeg der hjemme får tid til at kigge alle billederne igennem og polerer lidt på dem i Lightroom, kommer der en stor billedeopdatering, men indtil da kan du se de billeder der har været brugt de forrige dage i galleriet herunder.
Min tur rundt i Sognefjorden er forbi…