Det er svært at skriv om hvor smukt her er uden at forfalde fuldstændigt til klichér. Skovklædte fjelde, fosser og bræer.
Jeg er på vej op i Fjærlandsfjorden – som jeg aldrig har hørt om før. Den er en af sidefjordene til Sognefjorden og strækker sig nord på fra Balestrand, cirka 28 kilometer lang og et par kilometer bred.
Stilhed
Til forskel fra en del af de andre fjorde, er der ingen veje langs bredderne, så her er helt stille. Den eneste lyd er bruset fra de mange fosser og en enkelt strandskade i ny og næ.
Efter at have roet i skærgården, hvor man er er plaget af gæs, strandskader og måger, er det bemærkelsesværdigt hvor få fugle her er. Udover nogle få strandskader, og hvad jeg formoder er stenpirkere, har kun set en lille flok rider, en enkelt falk og et par krager.
Ingen fugle + ingen motorbåde og biler = tyst.
Brævand
Vandet i fjorden skiftede farve efterhånden som jeg kom ind i den. Fra at være klart havvand, hvor jeg kunne se langt ned, blev vandet grønt og tåget. Det blev koldere, og når jeg stak en finger i og smagte på det, var det nærmest ferskt. Afsmeltingen fra de mange bræer præger, i hvert fald det øverste vandlag.
Det generer ikke fiskene der springer lystigt over det hele, og heller ikke marsvinene der holder fest på fiskene.
Stejlt
Fjeldene er stejle, og jeg har haft svært at finde en lejrplads, og her bor ikke mange mennesker.
Fjeldvæggene er dog ikke stejlere end de stadig er dækket af skov. Alle mulige træer med nogle imponerende høje graner ind i mellem. Det er urskov der ligger uberørt hen, uigennemtrængelig, med et mylder af planter og mosser blandt klippeblokke og faldne stammer, rodet sammen helt ned til vandet.
De snart evindelige fosser bryder skoven med få hundrede meters mellemrum og skaber et lille, klart stykke vand hvor de rammer fjorden
Brænorge
Oppe for enden af Fjærlandsfjorden ligger bræerne og venter. Jeg har slået lejr fem-seks kilometer fra bunden af fjorden. I morgen agter jeg mig helt derop inden jeg stikker næsen syd på og padler ned til selve Sognefjorden igen.
Ved mundingen af Fjærlandsfjorden så jeg et lille næs hvor der tilsyneladende er en fin plads både til kajakken og teltet.
Måske er der flere billeder af brænorge i morgen.
