Kajakejer

Min egen kajak

Trangen til at have min egen kajak har været stor, lige siden jeg først begyndte at padle – faktisk lige siden jeg først tænkte på at sidde i en kajak – og her i denne uge blev det virkelighed. Jeg købte mig en Arrow Nuka GT.

Hvilken kajak man skal vælge, er et spørgsmål der kan skabe mange, lange debatter og mange overvejelser, og jeg har da også haft mange kajakker i tankerne, alle seriøse kandiater – ingen nævnt, ingen glemt.
Valget faldt altså på Nuka’en. En kajak jeg har haft i tankerne, lige siden jeg begyndte at ro og sad og kigge på forskelige side med kajaksalg. Den gang var Arrow et dansk firma (siden købt af Tahe, der har ført linien videre), og jeg tænkte allerede den gang, at Nuka’en var kajakken for mig. Da så Kano & Kajakbutikken havde et godt tilbud, slog jeg til.

Den første tur i min kajak

Efter den blev leveret ved kajakskuret, tog jeg en lille tur rundt i havnen, inden jeg cyklede hjem og hentede mit grej: en tur rundt om Amager både for at lære kajakken ordentligt at kende, og også for at komme ind i rytmen med at være på tur igen.
Turen rundt om øen er ikke alt for spændende, men sydspidsen er en undtagelse: smukke, fredelige strandenge med masser af fugleliv: Klyder, klirer, lærker, grågæs, terner, hejre, edderfugle med kuld og så selvfølgelig svaner, skarv og masser af forskellige måger. Jeg sov på stranden og stod op med solen.

Alt i alt nåede jeg at ro ca. 50 km fredag og lørdag, og kajakken lever helt op til forventningerne. Den er lidt mere vindfølsom, end jeg havde fået indtryk af ved de prøveture, jeg har været på. Ikke så meget som en Nordkapp, og nemt at kompensere for med kølen (eller finnen eller skeg eller hvad man nu synes dimsen hedder), som den reagere meget fint på.

Jeg vil ikke kalde den en stabil kajak, men selv om den er meget levende, er den også nem at holde balancen i. Jeg kan ikke lide udtrykket om, at en kajak er stabil. En kajak skal ikke være stabil, jeg kommer til at kede mig så snart jeg hører udtrykket; men den skal reagere let og hurtigt på alt det, man vil have den til at gøre. Og det gør Nuka’en.

Min lille tur rundt om Amager krævede ikke masser af grej og proviant, men jeg blev positivt overrasket over hvor meget pakplads den har.
Nu mangler jeg bare et finde et navn til den – for den skal ha’ et navn!

Opdatering:
Læs nederst i indlæg: Havkajakturen i skærgården, om hvordan kajakken var at ro på en lang tur.