På vej til Helgelandskysten

Vi er ikke nået helt frem, men sidder her mandag aften i en hytte med et par hundrede kilometer endnu til der hvor vil sætte kajakkerne i vandet. Det har været en lang tur. Først næsten et døgn med færgen til Oslo og der efter 12½ time i bil på langs af Norge. Vi har været heldige med trafikken. En omtalt epidemi har reduceret de evindelige autocampere betydeligt, og vi har i det hele taget ikke oplevet tæt trafik.

Pakning

På en eller anden måde lykkedes det mig at udskyde al pakning og indkøb til sidste øjeblik, og for en stund blev jeg grebet af stress, men i sidste ende viste det sig at jeg var i god tid. Tjeklisterne virkede som de skulle og alt var pakket og klart, og jeg havde tid til at drikke en kop kaffe i ro og mag inden Charlotte samlede mig.
Jeg må dog gå til bekendelse. Da vi havde slæbt kajakkerne ud af klubhuset og fået dem på bilerne, ville jeg se hvad klokken var og opdagede at jeg havde glemt mit ur – det var nu kun en lille omvej på vej til færgen, og vi var i færgekøen i god tid.

På færgen

Hvad laver man på en færge der bruger 19 timer om at når frem til sit mål? Hvad får man tiden til at gå med? Man kan starte med at kigge ned på Trekroner – efter det er der ikke så meget at lave.
Færgeselskabet mener selvfølgelig at man skal bruge så mange penge som muligt, og der er masser af barer og restauranter, og en kæmpe forretning med alt hvad hjerte begærer (chokolade og vin).
Man kan gå på natklub eller gå tidligt i seng.

Rejsen er lang, men i morgen sætter vi i vandet og kan lægge strabadserne bag os.