Jakob havde indvilliget i at køre mig og alt mit grej til Hornbæk, og da vi ankom til havnen, fandt vi hurtigt en god bred slip, hvor det ville være nemt at pakke en kajak, og komme i vandet bagefter. I den ene side af slippen, godt væk fra vandet, var et par fiskere ved at gøre deres båd i stand. De prøvede at skjule deres måben og hvisken, da de så al den oppakning, jeg havde tænkt at stuve i kajakken. Jeg kunne godt forstå deres undren. Der var rigtigt meget, og min Arrow Nuka så temmelig lille ud ved siden af. Jeg vidste godt, jeg ikke ville kunne få plads til det hele; men det var en ny kajak. Jeg havde købt den for kun lidt mere end en måned siden, og var stadig usikker på hvor meget der kunne være i den.
Jeg pakkede så meget jeg kunne, smed resten i Jakobs bil og hoppede i den tungtlastede havkajak, og opdagede til min glæde, at jeg havde ramt rigtigt med trimmet.
Hvordan får man plads til det hele, hvordan pakker man til en kajaktur, hvilke overvejelser er der ved at pakke en kajak?
Lav lister når du skal pakke en kajak
Kajak-pakkelister er gode at have når man skal pakke en kajak, så er man sikker på at få alt det med som man behøver, og ikke kun det – det er mindste lige så vigtigt at man ikke får en masse med som man ikke har brug for. I gennem årene har utallige vandreture, klatreture, bjergbestigninger og sejlture, udover også kajakturene, lært mig at sætte pris på at have så lidt overflødigt l… med som muligt.
Når man skal gå eller klatre med tingene på ryggen, bliver man hurtigt træt af at have noget med, man ikke får brug for, noget som bare er røget i sækken forbi man syntes det kunne være bekvemt at have med. I kajakken kan der være meget, men der er ikke uendeligt med plads, og når man dag efter dag pakker kajakken og tømmer den igen, bliver man hurtigt træt af at hive de ting man ikke bruger ud og ind. De ting hvor man, hver gang man får dem i hænderne, tænker: »Hvorfor fanden fik jeg dog den idé?«
Det er derfor en god idé at lave lister, så når man skal pakke en kajak, får det med der er brug for og ikke mere. Med erfaring bliver man skarpere på hvad der skal står på listerne, og i dette tidligere indlæg kan du læse mere om mine kajak pakke-lister.
Pladsen i paklugerne
Hvor meget der kan være i en kajak, afhænger jo af hvor stor kajakken er. Til en weekendtur er der rigeligt plads i de fleste havkajakker; men hvis turen er længere end en uge, og man har en smal, lav grønlandskajak, hvor der lige er plads til tandbørsten og en pose frysetørret mad, er det måske en god idé at låne sig frem til én, der er lidt større.
Jo mere man skal have med – jo længere en tur er – desto mere skal man tænke over hvordan kajakken pakkes, og er der meget der skal stuves, kan det at pakke en kajak blive noget af et puslespil. Derfor er det en god idé at tænke godt igennem hvilket af pakrummen de forskellige ting skal være i. Det er smart, at det man bruger mest ligger øverst, men da lugerne er forholdvis små og rummene tilsvarende større, kan det hele jo ikke ligge øverst, så det kræver lidt omtanke og erfaring.
Der kan selvfølgelig justers undervejs på hvordan tingene er stuvet, men der er et par ting som altid bør være nemt at få fat i, også selvom man ikke bruger det tit – faktisk er bedst hvis man slet ikke får brug for det, nemlig: 1. hjælpsættet, nødraketter/blus og telefon eller radio til kalde efter hjælp. Placer det, så det kan nås fra cockpittet, og også på kroppen i diverse lommer.
Det også en god idé at have forkosten ved hånden, hvad enten man har lavet en madpakke, eller vil laver noget varmt. Det er lidt træls, hvis man for eksempel skal varme noget vand til en frysertørret ret, en kop te eller kaffe, og så skal tømme det halve af kajakken for at få trangiaen frem.
Vægten af den pakkede kajak
Oppakning til en kajaktur kan godt blive ret tung, meget tungere end til en vandretur, da man ikke behøver gå så meget op i hvad det hele vejer. Man kan have lidt flere bekvemmeligheder med, mere mad, der ikke behøves være så let som muligt. Man har sikkert et velassorteret reparationssæt med – værktøj er tungt. Måske har man taget en økse til brændehugning med, og en feltspade til hullet i jorden er også en god ting. Forskellige form for gadgets, og oplanding til dem, vejer også en del.
De fleste seriøse havkajakker er designet, så de har gode sejlegenskaber når de er fuldt lastet. Hvis man er tvivl om hvor meget en kajak kan bære, har de fleste producenter en angivelse af lasteven, og den er som regel stor.
Umiddelbart kan det føles som om kajakken bliver lidt langsommere når den er tung, men hvor hurtigt man sejler i en kajak afgøres først og fremmest af længden på vandlinjen, jo længere, jo hurtigere, og den våde overflade (altså den del er der i kontakt med vandet), jo større den er, jo større er modstanden. Når man ved at pakke en kajak gør den tungere, ligger den dybere i vandet og har så en større våd overflade, men samtidigt får den en længere vandlinje (på de fleste kajakker er stævnen og agterstævnen skrå).
Så hvor hurtigt sejler en kajak? Det er ikke et spørgsmål om hvad man har fyldt i den, men om den er veldesignet. Gode kajakker vil desuden være lavet, så de bliver mere sødygtige i lastet tilstand og derfor nemmere at ro i bølgerne ude på havet, hvilket give højere fart set over en hel dag.
Det man tit oplever er, at kajakken kan føles træg at få i gang. Den større vægt giver mere inerti og det tager flere eller hårdere rotag at få den op i fart. Til gengæld er der mere opskud i den, den forsætter i længere i tid efter man holder op med at padle. Inertien betyder også, at man skal lægge mere energi i de forskellige manøvre: kantning, styretag, rul, redninger og så videre. Det kan derfor være en god idé at træne disse ting hjemmefra med en kajak med vægt i, for at illudere disse forhold.
Trimmet – vægtfordelingen i kajakken
Der hvor den øgede vægt i kajakken har den største betydning er på trimmet – hvor dybt den ene eller den anden ende af kajakken stikker i vandet.
I fartøjer taler men om to balancecenter: trykcenteret og opdriftscenteret. Trykcenteret er centrum af den profil fartøjet – i vores tilfælde kajakken – har nede i vandet, og det afgør om kajakken, når den er i fart, er lu-gerrig eller læ-gerrig, om den skære op i vinden eller falder af fra vinden. Det er som regel en fordel at kajakken er en smule lu-gerrig. Ved hjælp af sværdet (kølen, skeget) kan man regulere dette.
Vægten af det man fylder i lugerne påvirker opdriftscenteret: når man fylder større vægt i ude foran, stikker stævnen af kajakken dybere i vandet. Ved at ændre opdriftscenteret på den måde, flytter trykcenteret også frem, og kajakken skære mere op i vinden, og omvendt. Derfor kan pakning af kajakken, og dermed vægtfordeling, få stor betydning for sejlegenskaberne.
Det foreslås nogen gange, at man kan laste efter om man skal ro i medvind eller modvind; men på en længere dagstur vil vindretningen eller kursen, eller begge dele, ofte skifte ret meget, og som sagt er det bedste valg at kajakken skære en lille smule op i vinden, og bruge kølen til at regulere hvis det er for meget eller for lidt.
Som Jeff Allen skriver i det sidste nummer af Ocean Paddler, er det en god idé at kajakken er lidt lu-gerrig, når man ror langs en kyst i fralandsvind og i stor vindstyrke. Risikoen for at man bliver blæst til havs er ikke så stor.
Det er som regel nemmest at styre trimmet, hvis man pakker det meste af vægten i centrum af kajakken, for eksempel har jeg stuvet det meste af mit vand i cockpittet bag sædet. Når jeg ror, får jeg hurtigt en god fornemmelse for om trimmet i kajakken er i orden, og vanddunkene er let at flytte til enten forlugen eller baglugen, hvis der er brug for en vægtjustering.
Ikea-poserne og pakplanen
Jeg sad i telt åbningen og nippede til min morgenkaffe, mens solen stod op. Den varme sommer vi lige har haft gjorde, at jeg gerne ville tidligt på vandet, så det ikke var alt for hedt, når jeg startede, og at der heller ikke var så meget sommertrafik på vandet.
Da koppen var tom, gav jeg mig til at bryde lejr, pakke alt grejet og stoppe det i kajakken. Trangiaen dér, teltet dér, den drybag dér, og så videre. Det gik hurtigt, og jeg lagde snart fra land, og nød den stille morgen og det stille vand syd på langs vestsiden af Orust.
Hver dag skal der brydes lejr, og hver dag skal der slås lejr igen. Og jeg må indrømme, at efter mange år, på mange ture (ikke kun på vandet), er jeg lidt træt af at bruge for meget tid på det. Det er mere spændende at bruge tiden på at gå på opdagelse på fjeldet eller i skoven, at lave god mad, tage en dukkert eller bare sidde og hygge sig med en kop kaffe og en bog.
Nøglen til at pakke hurtigt er, at have en plan for hvor hvad skal være, men også at være klar til at ændre den, hvis man finder på noget bedre. Et par timer i starten af turen med overvejelser er senere givet godt ud. Mange små pakposer udnytte alle krogene i pakrummene bedre end nogle få store. Helt ude i enderne, hvor kajakken spidser til, kan man gemme noget man ikke skal bruge så meget, også helst noget det er ikke vejer for meget. Jeg har tit enten frysetørret mad (som jeg kun har med som en reserve) eller WC-papir-lageret (jeg har dog altid en rulle tæt ved) stoppet der ud.
Det kan være svært at nå tingene helt ude i enderne på en lang kajak, og en løsning kan være, at finde en gren som så snittes til så der er en lille krog i spidsen. Grenen kan så bruges til at lirke tingene ud. Eller man kan måske få plads en stang med et håndtag og en gribeklo som aktiveres af en aftrækker – som dem man ser gadefejerene bruge. Pinden har den fordel at man bare laver en ny, når den skal bruges. Man kan også binde en snor i tingene, men så begynder det at blive lidt bøvlet. Der findes også kegleformede drybags, men de er som regel lidt for store.
Når man skal have tingene op på land, er Ikea-poser uundværlige. To af de store – en til hver hånd – kan få de fleste af tingene op til lejerpladsen på en tur eller to. Hvis man kan finde en plads, hvor kajakken og teltet er tæt på hinanden, er man også godt hjulpet.
Vandtæt
Når kajakken pakkes, er det også værd at tænke på hvilket rum der er tættest, og ikke lægge de mest følsomme ting, hvor de er nemmest bliver våde. Udover ens erfaring fra brug af kajakken, kan det være en god idé at fylde cockpittet med vand mens kajakken står på land, og se efter om det lækker derfra ind i frontlugen og dagslugen. Jeg har flere gange været nødt til at tætne kanterne ved skottene med sikaflex.
Sørg for at lugerne er lukket ordentligt, og dobbelttjek dem før du går på vandet! En våd soveposer… jeg behøves vist ikke sige mere.
Man kan føle sig fristet til at placerer ting, der er svære at få plads til, på dækket. Det kan være nødvendigt, men det er bedst at undgå. Det gør kajakken mere vindfølsom, og ting på bagdækket kan komme i vejen for redninger og træktov. I stedet kan man udnytte pladsen i cockpittet foran fodstøtterne (hvis man ikke har så lange ben at pladsen allerede er optaget). Jeg har min sko eller støvler, og det tøj jeg vil have på, når jeg kommer i land derude, så jeg hurtigt kan skifte, når dagens tur er slut. Det hele er pakket i en stor drybag, der fylder pladsen bag fodstøtterne ud (én jeg er sikker på er tæt).
Husk også at kompasset er følsomt overfor jern og elektronik, så tænk på, at de ting der kommer i frontlugen ikke skaber en falsk misvisning. Øksen til lejrbålshyggen kan gøre en tur i tåge temmelig spændende.
Kunsten af pakke en kajak
Der er mange ting at tænke på, og som skrevet længere oppe, kan det være et puslespil, at få det hele til gå op. Det er noget der bliver letter med rutine og erfaring, så give ikke op og lad det blive noget tilfældigt, men lav et system og lad det udvikle sig fra den ene tur til den næste.
At pakke en kajak kan blive en fin kunst, og kan blive til noget, der ikke fylder hele turen, og det giver dermed overskud og tid til flere oplevelser og mere eventyr, hvad enten det er på vandet, eller når man er kommet i land.
