Giver det nogen mening at ro sin kajak med bunden i vejret og hovedet under vandet? Og hvorfor har man dog fundet på at gøre det?
At ro under vandet, er en del af konkurrencerne i rul, både i Danmark, Grønland og resten af verdenen. Når man tænker på at de forskellige kajakrul har sin oprindelse i at man skal kunne redde sig selv uden at komme ud af kajakken, ud i det iskolde polarhav, kan man undre sig over hvilken funktion det har at ro under vandet – umiddelbart kan jeg ikke se hvad det skulle være, men jeg er selvfølgelig heller ikke en inuit afhængig af jagt under hårde forhold langt mod nord.
Mon det giver mening at ro under vandet?
Men måske alligevel, ud over at det træner noget grundlæggende i at håndtere kajakken, så træner man sig også i at holde vejret i længere tid mens man roder med et eller andet. Det at vide at man kan holde vejret i lang tid, giver mere ro når man er kæntret og skal have ordnet noget inden man kan rulle op igen. Måske skal man have fat i pagajen som man havde sikret under snørerne på fordækket, måske er der rod med harpunlinen, måske vil man være sikker på ikke at tabe den store laks man lige har fanget, eller den gås man lige har ramt med fuglespydet, eller hvad ved jeg.
Træning i at ro under vandet
Da jeg begyndte at træne i at ro under vandet, opdagede jeg flere ting jeg blev nødt til at få styr på. Det at få pagajen ned i vandet var det mest åbenlyse, der var lang vej rundt om bunden på kajakken og det var svært at få bladet ordentligt ned. Efterhånden som jeg fik lidt styr på det, blev det hurtigt tydeligt for mig, at jeg også skulle have bladet lige langt ned i hver side hvis kajakken skulle holde en nogenlunde ret kurs. Der skulle også god kraft i rotaget, og lige meget i hver side, så kajakken rent faktisk kunne nå at tilbagelægge en smule distance, mens jeg holdt vejret.
Pagajen ned i vandet
Det, at få pagajen ned i vandet, handler først og fremmest om at nå så langt som muligt rundt om bunden på kajakken. Den første kajak jeg prøvede det i var en Avocet, en forholdsvis bred kajak med rund bund og lidt højt fordæk, og jeg var ikke i nærheden af at få fat i vandet. Jeg havde heller ikke lært at rulle endnu, og blev nødt til at kravle ud af kajakken og lave en cowboyredning.
Jeg brugte også en skivet pagaj, hvilket heller ikke gjorde tingene lettere. Hvis man prøver med en euro-pagaj, vil jeg anbefale at man gør den uskivet, men en grønlandspagaj gør det hele lettere – det er tydeligt at mærke hvordan den vender, og måden man holder den på gør det nemmere at nå rundt om bunden af kajakken.
Rundt om kajakken
Når man skal nå rundt om kajakken med pagajen, er det afgørende at være så tæt på fordækket som muligt, presse knæene mod knæstøtterne eller mod masik’en og trække overkroppen og hovedet helt tæt på fordækket. Armen, der holder den side af pagajen hvor bladet ikke er nede i vandet, skal så langt som muligt om på bunden af kajakken, og det aktive blad skal helt ned i vandet.
Det skulle være tydeligt at det hjælper at bruge en smal, lav kajak. Det hjælper også hvis éns redningsvest ikke er for tyk – hvis man overhovedet har en på.
Det kan være en hjælp at vugge kajakken fra side til side for bedre at kunne få pagajen i vandet, men det kan også gøre det sværere at holde retningen.
Navigation under vandet
Da jeg deltog i Danmarksmesterskaberne i grønlændervendinger i 2021 i Korsør (i 50+ klassen), synes jeg det gik ret godt indtil jeg nåede til den sidste del af programmet, at ro under vandet. Jeg følte mig selvsikker efter en del vellykkede træningsforsøg. Jeg vendte mig med hovedet ned i vandet og begyndte at ro – og stoppede så ret hurtigt. I stedet for at ro lige ud, lavede jeg stort set bare et 90 graders sving, og sejlede lige ind i den afspærring, der markerede banen.
Balance og kraft i rotaget
Det er svært at orientere sig under vandet når man sidder med næsen klemt op mod fordækket. Det eneste man har at navigere efter er hvordan lyset falder ned i vandet ved siden af kajakken, og hvordan man har fat i vandet med pagajen.
Det gælder om at have balance i hvordan rotaget virker i begge sider: at pagajen kommer i vandet lige langt fremme, at den kommer lige langt ned i vandet på hver side, kommer op ad vandet lige langt tilbage og at man bruger lige mange kræfter både til højre og til venstre – der er nok der kan gå galt, som min uheldige optræden til DM viste.
En begynder under vandet
En stille vinterdag var jeg ude at ro sammen med det begynderhold fra USG jeg den gang gik på, og som kry begynder var jeg roet et pænt stykke i forvejen. Kasper, vores instruktør, råbte til mig at jeg skulle kæntre og så lave en assisteret grønlændervending (som det hedder nu). Det var helt fint. Jeg havde lige købt min første tørdragt (en billig én), og ville gerne teste den, så jeg vippede rundt og sad og hyggede mig under vandet. De andre var et pænt stykke væk, og det tog nogen tid, inden Kasper nåede hen til mig, og jeg mærkede stævnen af hans kajak og fik fat og kunne vippe mig op ad vandet.
Jeg ødelagde lidt Kaspers pointe: at man skal holde sig sammen med gruppen – han havde forestillet sig, at jeg ville blive nødt til at kravle ud af kajakken inden han nåede hen til mig, at der skulle laves en makkerredning og at jeg ville komme til at sidde våd og kold i kajakken bagefter. Men mange års sādhana (yogapraksis) gjorde, at det ikke var nogen udfordring for mig at holde vejret i den tid det tog inden han nåede hen til mig. Der var en forunderlig ro under vandet.
Det bliver straks noget sværere at holde vejret i lang tid, når man samtidigt skal ro under vandet, og man skal have alle de ovennævnte elementer til at virke sammen.
At holde vejret under vandet
Fridykkere holder vejret i lang tid mens de svømmer under vandet, og det er en god idé at kigge lidt på hvad det er de gør, hvis man gerne vil ro sin kajak langt med bunden i vejret.
Forskellige fridykkere har forskellige råd om hvordan man forbereder sig til et dyk, men en ting, de alle har tilfælles, er at det gælder om at få pulsen ned og komme i en afslappet tilstand. Her er åndedrættet nøglen.
Åndedrættet
Når man ånder ind, er der en reaktion i det sympatiske nervesystem, og når man ånder ud, er der en modsvarende reaktion i det parasympatiske nervesystem. Uden at gå dybere ind i fysiologien, så betyder det at pulsen og blodtrykket stiger når man ånder ind, og tilsvarende at pulsen og blodtrykket falder og stresshormoner i blodet formindskes når man ånder ud. Med udgangspunkt i den viden kan man benytte åndedrættet til at falde til ro.
En teknik der er meget udbredt er at ånde roligt og dybt i et forhold mellem indånding, holde vejret og udånding der svarer til 4:3:7. Altså at udåndingen er væsentlig længere end indåndingen (evt. kan man også holde vejret ude en lille stund).
Jeg starter med at trække vejret roligt på denne måde inden jeg skal til at ro under vandet. Jeg tæller ikke, men holder forholdet intuitivt – egentlig tror jeg, jeg bruger længere tid på udånding. Efterhånden som der kommer ro på, begynder jeg at gøre åndedrættet længere og dybere, især med fokus på at ånde helt ud. Når jeg er klar, stikker jeg pagajen under kajakken, tager fire til seks kraftige åndedrag, ånder helt ind, holder hovedet tæt på fordækket og vender rundt.
Tæl rotagene
Under vandet er det en god idé at tælle rotagene, så man er sikker på ikke at give op før det er nødvendigt. Efterhånden som man bliver bedre, kan man øge antallet af rotag og på den måde træne sig selv i at holde vejret længere.
Jeg synes selv det går nogenlunde, og er efterhånden nået op på små 24 meter. Det bliver spændende om jeg også kan gøre det i konkurrencen.
Giver det så nogen mening at ro under vandet?
For at vende tilbage til om det giver nogen mening at ro under vandet, så er det, ligesom med så mange andre ting ved at ro i kajak, et spørgsmål om hvad man synes der er sjovt.
Jeg kan godt lide at lege med åndedrættet og kajakken, jeg kan godt lide at være under vandet, jeg synes, jeg lærer noget om at bruge både kroppen og kajakken, og jeg har også DM i rul i tankerne. Så for mig giver det god mening – lige for tiden i hvert fald.
DM i rul afholdes i øvrigt i Københavns Kajakklub lørdag den 19. August.
Det at ro under vandet giver også god mening for alle de turister der kommer forbi med kanalrundfarterne og i udlejningsbåde. Deres kameraer, Instagram-profiler, Facebook-opslag og så videre skal jo kunne dokumentere at de har oplevet noget på deres ferie.
