At padle med en grønlandspagaj

Du har gået et stykke tid og kigget på grønlandspagajerne i klubbens stativ og set de glade mennesker der sidder i deres kajakker og vifter med deres træpinde, og nu har du besluttet dig for at prøve om det er noget for dig.
Spørgsmålet er så: hvordan bruger man en grønlandspagaj? Hvordan holder man den, hvordan sætter man den i vandet, hvordan bevæger man kajakken fremad med den og hvordan tager man den op ad vandet igen.
Alt sammen gode spørgsmål, og jeg vil prøve at give et bud på svarene her.

Kilder, resurser og kommentarer

Mange andre har delt viden om at padle med en grønlandspagaj, og jeg prøver ikke at komme med noget nyt, men vil beskrive hvad jeg selv har fundet ud af, hvordan jeg bruger en grønlænderpagaj og prøve at gøre det så letforståeligt som muligt.
Måske er du uenig med det jeg skriver eller har noget at tilføje. Er det tilfældet så smid endelig en kommentar – det kan jo være jeg har misforstået noget eller ikke forklaret det så godt. Eller der kan være noget du gerne vil uddybe – gør det endelig.

Jeg har selv lært at ro med en grønlandspagaj fra flere kilder: Jeg har læst om det både på nettet og i bøger, jeg har set videoer, og jeg har først og fremmest prøvet mig frem og kigget på andre og spurgt andre og blevet instrueret af andre.
De bedste online-kilder jeg er stødt på er der link til nederst.

Mine første rotag

Den allerførste gang jeg satte mig i en kajak og padlede af sted gik det ok – syntes jeg. Jeg brugte en almindelig pagaj og brugte den på ingen måde rigtigt, men jeg kom fremad og kunne også styre kajakken nogenlunde. Med lidt kyndig instruktion gik det hurtigt bedre.
Den første gang jeg prøvede at ro med en grønlandspagaj gik det ikke så godt. Bevares, jeg kom frem og kunne også følge med de andre i gruppen, men pagajen woblede gennem vandet, opførte sig underlig og det var svært at få fart i kajakken og få styretagene til at fungere. Jeg holdt helt forkert på den, nærmest lodret i rotaget, trak den tæt hen langs siden af kajakken og alt for langt tilbage.

Interessen for en grønlandspagaj

Ret hurtigt fik jeg lært at ro godt med en almindelig pagaj og blev glad for at bruge én, specielt efter jeg købte en selv – en i god kvalitet. Jeg var derfor ikke særligt interesseret i at padle med en grønlandspagaj, men læste om det, kiggede på dem der brugte en og forsøgte mig også frem.
Jeg var og er meget fascineret af grønlandskajakkerne, både de gamle sælskindsbeklædte, de nyere skin-on-frame og de moderne af glas-/kulfiber. Tidligere hørte grønlandspagajen i min opfattelse naturligt sammen med de kajakker, men den passer faktisk godt sammen med alle slags havkajakker.

Klubbens grønlandspagajer og Björn Thomasson

Jeg brugte en af klubbens grønlandspagajer i ny og næ. Ikke meget, men da jeg blev mere og mere optaget af alle de forskellige grønlændervendinger, blev jeg naturligt også interesseret i at ro med den grønlandspagaj jeg brugte til kajakrullene, især da jeg købte min egen.
På et tidspunkt, inden jeg rigtigt var kommet i gang med at bruge træpinden, havde vi i klubben besøg af Björn Thomasson. Han holdt et lille kursus i hvordan man bedst kunne udnytte grønlandspagajens muligheder.
Det var et meget lærerigt kursus, og jeg fik nogenlunde styr på pagajen. Dog virkede det ikke helt som det rigtige for mig. For eksempel fik jeg et lille jag i deltamusklen hver gang jeg satte kadencen op, og jeg kunne heller ikke få styretagene til at blive helt så skarpe som med mit euro-blade.

Hvad kan man slippe af sted med?

Der er en pointe her: Umiddelbart kan de fleste plaske af sted med en almindelig pagaj uden at lære at ro ordentligt, man kan lave styre- og støttetagene og endda rulle med en, uden at det er ret meget andet end armene der er i gang. Det store blad sammen med arm- og skuldermuskler klarer hele arbejdet.
Det kræver faktisk lidt mere opmærksomhed at ro ordentligt både med en almindelig pagaj og en grønlandspagaj. Euro-bladet, den almindelige pagaj er lidt mere tilgivende – man kan slippe af sted med aldrig rigtigt at få det lært, med en grønlandspagaj går det ikke så godt, især ikke i starten før man får det lært.

Hvordan holder man en grønlandspagaj?

Når man holder en grønlandspagaj gør man det anderledes end når man holder en almindelig pagaj.
En almindelig pagaj holdes med det der kaldes en ‘paddlers box’ hvor man har hænderne så langt fra hinanden på skaftet at man med pagajen lige over toppen af hovedet har albuerne i en ret vinkel.
En grønlandspagaj holdes med hænderne tættere sammen, netop der hvor pagajbladet og skaftet mødes.
Man griber pagajen så den hviler på tommelfingrene der hvor skulderen på pagajen starter, pegefingeren kommer automatisk til at ligge lige over og de andre fingre lidt oppe ad skulderen på pagajbladet. Når man holder på den måde kommer pagajen til at ligge i hænderne så overkanten af pagajen er vinklet lidt frem. Det er vigtigt for hvordan pagajen bevæger sig gennem vandet.

Pagajens vej gennem vandet

Når pagajen føres gennem vandet, egentlig lige meget hvilken pagaj det er, starter man fremme, tæt ved kajakken og bevæger den så mere og mere væk fra kajakken gennem selve rotaget – ikke vildt meget, det er ikke et fejetag man laver – men man følger stor set den v-form bovbølgen danner.
Med en almindelig pagaj skal man aktivt gøre det selv. En vingpagajs form er lavet så pagajen af sig selv bevæger sig på den rigtige måde gennem vandet. En grønlandspagaj er lidt smart. Hvis man holder den som beskrevet, med overkanten vinklet lidt frem, gør den det samme som en vingpagaj. Ikke helt så udtalt, men man får også her hjælp til den rigtige bevægelse gennem vandet.

Grønlandspagajen og i-sættet

Med Grønlandspagajen har man en lav pagajføring. Det gør at den sættes i vandet og tages op anderledes end med en euro-pagaj. Den almindelig pagaj sætter man i langt fremme og tager den op ud for hoften.
Grønlandspagajen sættes også i fremme, men ikke så langt og den tages op lidt længere tilbage. Det kommer naturligt som resultat af den måde den holdes på og den lave pagajføring. Den skal ikke så langt tilbage at man kommer til at løfte vand når den tages op, men så det passer med at den vinkel den holdes i, får bladet til at skære naturligt op af vandet.

Timing med en grønlandspagaj

Når man sætter en pagaj i vandet for at få kajakken til at bevæge sig frem, er det vigtigt at hele bladet kommer ned i vandet inden man lægger kraft i rotaget. Som alle kan se, har grønlandspagajen et meget længere blad end en almindelig pagaj eller en vingpagaj. Timingen bliver derfor lidt anderledes: det lange blad skal have tid til at komme helt ned i vandet.
At pagajbladet er helt nede i vandet for at rotaget er effektivt er forhåbentligt åbenlyst, og det samme glæder også for styretagene. For mig gik der et stykke tid før jeg fandt mig tilrette med det, men efterhånden som jeg dyrkede at bruge grønlandspagajen, fik jeg det langsomt på plads, og nu virker det fint.

Det bløde rotag med en grønlandspagaj

Når man får en forståelse for hvordan bladet kommer ned i vandet, begynder man også at kunne øge kraften langsomt og får på den måde et blødt rotag hvor belastning på håndled, albuer og skuldre ikke komme i et ryk, men glidende. Dette gør at belastningen af kroppen ikke bliver så hård, og det er en fordel hvis man ror langt, mange dage i træk.

En grønlandspagaj fortæller om du gør det rigtigt

Når du bevæger en grønlandspagaj gennem vandet giver den feedback på om du bruger den rigtigt. Hvis man mærker en skrattende fornemmelse i pagajen kan det skyldes to ting: Enten holde du den ikke i den rigtige vinkel eller du er begyndt at lægge kraft i for tidligt.
Den skrattende fornemmelse føles som hvis man står på land og trækker hjørnet af pagajspidsen hen over jorden. Hvis vandet er klart, kan man se at der samtidigt er en lang strømhvirvel fra spidsen af pagajen.
Når man bliver opmærksom på det, er det let at justere vinklen og timingen og få pagajen til at arbejde godt i vandet.
Wobler pagajbladet gennem vandet er det i de fleste tilfælde det sammen der er problemet, bare i mere udtalt grad.

Hov!

Der er en ting jeg næsten har glemt: Kropsrotation.
Det er lige meget hvilken slags pagaj man bruger, hvis den virkelig skal komme til sin ret, skal det være kropsrotationen der gør arbejdet. Det gælder hvad enten det er en vingpagaj, en almindelig pagaj eller en grønlandspagaj, en træpind, et bræt eller en papkasse: det er de store muskler i ryggen, maven og benene der driver kajakken frem ad.
Det kan også være en godt at tænke på at det ikke er pagajen der rives gennem vandet, men det mere er en fornemmelse af at kajakken bliver trukket frem, og pagajen egentlig bare holder fast i vandet. Igen, underordnet hvilken slags pagaj der er tale om.
Kropsrotation gør det mindre anstrengende at padle, man kan ro længere og få flere gode kajakoplevelser.

Kun til havkajakker?

Én i klubben, som mest ror med en grønlandspagaj, ville til at ro med i det ugentlige handikapræs for turkajakker (De får tildelt forskellige starttider ud fra deres tidligere resultater, så de i princippet når målstregen samtidigt, og der bliver et spændende opløb).
På grund af en skade i skulderen, ville han ikke bruge en vingpagaj, men sin grønlandspagaj. Det gik rigtigt fint, da han først havde fået styr på den tur/kapkajak han havde valgt, og han kunne sagtens følge med.
Det vakte selvfølgelig lidt opsigt fra de hardcore tur/kaproere.

De officielle grønlandspagajregler

Der er selvfølgelig ikke nogen regler om at hvis man ror i en bestemt slags kajak må/kan man kun bruge en bestemt pagaj.
Jeg mødte én en dag der padlede af sted med en vingpagaj i sin Rebel Illaga, nok den mest grønlandsagtige kajak af kunststof man kan tænke sig, og jeg har en ven der tog sin IPP4-eksamen med en grønlandspagaj.
Jeg ror både med en almindelig pagaj og med en grønlandspagaj. De belaster kroppen på lidt forskellige måder, og jeg kan derfor ro mere kajak – hvilket kun er godt!
Pointen er: Glem reglerne, men lige meget hvad du bruger til at drive din kajak frem, så lær at gøre det ordentligt. Prøv forskellige pagajer, vælg den du bedst kan lide, lær den grundigt at kende – og prøv så noget andet…
I sidste ende handler det om du har en god oplevelse i din kajak.

Resurser

Jeg er selv mest inspireret af Björn Thomansson i min brug af grønlandspagajen. Ikke kun fordi han var i vores klub og underviste nogle af os, men allerede inden da, havde jeg læst grundigt på hans hjemmeside hvor han skriver udførligt om brugen af pagajer generelt og specifikt om grønlandspagajen.
I min søgen faldt jeg også hurtigt over Lars Grams hjemmeside og hvad han forklarer godt der.
Tue Olesens tydelige instruktioner fandt jeg først for nylig, og de er bestemt værd at kigge på.
Som Jan foreslog i kommentarerne, se også Maritn Nissens artikel om det vinklede pagajgreb.
Der er mange detaljer i hvad der sker når man bruger en pagaj, både i vandet og i kroppen, og ikke bare med en grønlandspagaj. Folk deler deres erfaringer både i video og tekst, og den nysgerrige har rig mulighed for at nørde løs både på nettet og i bøger.

Tanken om noget nyt

Når alt dette er sagt, så er det oplevelsen det drejer sig om når du griber en pagaj hver enten det er den ene eller den anden – hver enten det er din egen, eller du føler dig fristet af noget nyt i klubbens stativ.
Der er mange måder at ro kajak på: nogen gør det rigtigt meget, andre tager blot hyggetur når vejret er godt og atter andre smutter måske kun ud på vandet en enkelt gang i ny og næ.
Ror man en del, er det inspirerende at lære sig nye måde at gøre det på, at prøve sig frem med noget der ikke lige var det første man tænkte på: en anden slags kajak eller en anden slags pagaj.
Tanken går videre til nye steder, længere ture, flere eventyr. Til havet der folder sig ud omkring os.