Under vandet havde jeg svært ved at orientere mig. Det var egentligt ikke fordi vandet var grumse-grønt, det var bare ikke let at finder ud af hvad der var op og ned. Selv hvis vandet have været krystalklart, tror jeg ikke det ville have hjulpet. På trods af det uklare vand kunne jeg se både kajakken og pagajen, men jeg lå i en uvant stilling: jeg havde kroppen bagover, skulle se ud mod agterenden af kajakken og pagajen skulle op i overfladen til den modsatte side af den jeg var kæntret til. Al fornemmelse af hvad der var op og ned og for og bag var forsvundet.
Jeg opgav at prøve det nye kajakrul jeg havde i tankerne, og fik vendt rundt i vandet så jeg kunne komme op med et rul jeg kan sikkert og uden anstrengelse.
Kingumut Naatillugu
»Øv,« tænkte jeg, men måtte i samme tanke også indse at det nok var en god idé at gå trinvis frem, øve mig på de forskellige dele af rullet og sætte dem sammen efterhånden som jeg ville få styr på dem.
Det kajakrul jeg forsøgte mig med hedder Reverse sweep roll. Jeg ved ikke hvad man kan kalde det på dansk, men på grønlandsk hedder det Kingumut Naatillugu, som vist betyder noget i retning af »pegende agter« (altså pagajen). Det hører til en gruppe af grønlændervendinger hvor man ender med at sidde foroverbøjet med panden tæt mod fordækket på kajakken. Rul, der efter min mening, er en del sværere end dem hvor man slutter på bagdækket.
Kom i gang med kajakrul
Jeg har tidligere skrevet om kajakrul, og du kan læse mit indlæg her-> Grønlændervending
Her vil jeg forsøge at skrive om hvordan du kan komme i gang med at lære at lave et kajakrul. Men inden jeg går i detaljer med det, vil jeg bruge lidt tid på mine egne oplevelser og tanker om hvorfor og hvordan, så læs tålmodigt… eller hop ned til afsnittet længere nede ->
Kajakrul og havkajak
Jeg har siden jeg startede med at ro i kajak været draget mod grønlændervendingerne som noget der er en integreret del af at bruge en havkajak. Første gang jeg forsøgte mig, var anden gang jeg sad i en kajak, og jeg har fortsat med at prøve det og at øve mig lige siden.
I 2020 jeg blev endnu mere optaget af at rulle min kajak. Jeg syntes det var sjovt at plaske rundt i vandet (det gør jeg stadig), jeg havde gjort en del fremskridt, og jeg syntes jeg var ved at få forholdsvis godt styr på det.
De andre år har det været frustrerende at komme i gang igen når vandet blev lidt varmere om foråret. Det havde været som at starte fra bar bund igen, men det år var det pludselig som at fortsætte hvor jeg slap efteråret før. Det var meget motiverende.
I starten af mit kajakliv var det at lave en grønlændervending noget fjernt og næsten uopnåeligt. Jeg lærte og trænede entusiastisk de grundlæggende elementer i svømmehallen en vinter, og jeg ventede med længsel på at komme udenfor. Det år var Københavns havn frosset til hen mod slutningen af marts. Da vi så endelig kom på vandet igen, og jeg lavede min første grønlændervending udenfor, lå der stadig isflager rundt omkring – meget autentisk.
Mesterskaber
Hvert år er der tre danske mesterskaber for havkajakker: DM i rul, DM i teknik og DM i Ocean race. Mesterskaberne er i Dansk kano og kajak forbunds regi. I 2020 var rullekonkurrencen arrangeret af Københavns kajakklub og teknikkonkurrencen af vores naboklub KSIs kajakafdeling. Begge arrangementerne var en god succes selvom man selvfølgelig altid kunne ønske flere deltagere.
I konkurrencen med kajakrul får man point efter hvor mange forskellige kajakrul man kan lave korrekt. I teknikkonkurrence skal man igennem en bane hvor deltagerne skal udføre masser tekniske øvelser: rulle til begge sider, ro slalom, ro med bunden i vejret, hoppe ind og ud af kajakken, ro baglæns mens man sidder oven på kajakken, håndrulle, komme gennem en hula-hopring og meget mere. Den der kommer hurtigst gennem banen har vundet. Løbet slutter med at man skal stå op og ringe på en klokke. Kort og godt er det en konkurrence i at håndtere kajakken på et utal af måder.
DM i grønlændervending blev live streamet, og du kan stadig se videoen. De bedste kommer til sidst. -> DM i rul
At tumle med sin havkajak
Noget af det der gør at jeg er mere vild med havkajak end de andre kajaktyper er alle de ting man kan gøre med kajakken. Især alle de forskellige styretag: forror, bagror, fejetag, det åndssvagt benævnte telemarkssving, sideforflytning på den ene og anden måde og kombinationen af alt det og meget mere. Jeg synes det er sjovt at komme ud i bølger, både på åbent hav og surfe i brændingen.
Det er sjovt at kunne svinge og tumle kajakken rundt på alle mulige måder.
Noget jeg dog ikke er helt så vild med længere er at skulle ud af kajakken. Derfor er jeg heller ikke helt så optaget af mange af de øvelser der er en del af teknikkonkurrence som jeg tidligere var.
Jeg har på ingen måde noget imod at blive våd, men for mig er det spændende hvor meget jeg kan gøre mens jeg stadig sidder i kajakken. Det er blandt andet derfor jeg er blevet så optaget af at rulle kajakken.
Et sikkert kajakrul gør mange ting nemmere
I min spæde rulle-start, da jeg stadig prøvede at få standardrullet til at fungere konsistent, måtte jeg tit kravle ud af kajakken under vandet når det mislykkedes. Efterhånden fik jeg dog mere og mere styr på hvad jeg gjorde, og jeg begyndte også at forsøge mig med andre måder til at vende kajakken.
Det er en stor hjælp at have et sikkert standardrul når jeg prøver nye ting. Jeg behøver ikke kravle ud af kajakken hvis noget går galt, men går bare tilbage til det jeg kan, ruller op og er klar igen med det samme når jeg har fået vejret.
På samme måde gør det at kunne lave et kajakrul det nemmere at træne mange af de andre ting i kajakken, de forskellige styretag og kombinationerne af dem. Man kan gå mere til grænserne. Hvis man kæntrer, skal man ikke ud af kajakken og bruge tid og kræfter på at komme op i den igen – man kommer nemt op med sit kajakrul, klar til at fortsætte med det man øver sig på.
Hold vejret
Når man kæntrer med sin havkajak, især når man er ny, er det første man tænker på at få hovedet over vandet igen så man kan trække vejret – nogle går næsten i panik når de ikke har prøvet det før. Sagen er dog, at man sjældent er under vandet mere end et par sekunder, selv hvis man er nødt til ar rode med at få spray-dækket af.
Alle, og jeg mener alle, kan uden at øve sig sagtens holde vejret et minut eller to også uden at have taget en dyb indånding først – der er oceaner af tid når kajakken ligger med bunden i vejret og du hænger med hovedet nede blandt fiskene.
Det er helt naturligt at man gerne vil have hovedet op af vandet så hurtigt som muligt. Det gælder jo om at kunne trække vejret igen. En af de først ting man skal forstå, når man skal lære at rulle sin kajak, er at hovedet skal blive nede i vandet og først op til allersidst. Det er temmelig kontraintuitivt og kræver lidt træning.
Assisteret grønlændervending
En god måde du kan komme i gang med kajakrullet på, er at øve dig på det der før hed en eskimoredning, men som nu hedder en assisteret grønlændervending. Det er en del af IPP2 standarden som langt de fleste kommer igennem i forbindelse med introkurser, hvad enten det er kommercielle eller i deres klub.
Den assisterede grønlændervending er en god måde at træne et grundlæggende princip i kajakrullet: Vend kajakken først, tag hovedet op ad vandet sidst.
Når du ser nogen lave en grønlændervending, på video eller på vandet, kan du godt få det indtryk at det er pagajen der gør arbejdet, men det meste af arbejdet ser man ikke. Det sker med benene inden i kajakken og med mavemusklerne: Benet og mavemusklerne vender kajakken, og man trækker så kroppen og til sidst hovedet op på bagdækket inden man kommer op at sidde. Pagajen skaber blot støtte for kroppens arbejde.
Det første kajakrul
Jeg vil foreslå at det første kajakrul du prøver at lære er en standard grønlændervending. Nogle bruger et C-til-C rul som det første, men da det er nemt at overbelaste skulderen i det rul, vil jeg ikke anbefale det overhovedet.
I standardrullet starter du, hvis du allerede er nede i vandet, med at løfte kroppen så tæt op til overfladen som muligt. Gerne så langt op at ansigtet kommer op til overfladen. Hold skuldrene så parallelt med overfladen som du kan og pagajen i brysthøjde med albuerne ind til siden. Pagajen er langs siden af kajakken, og det kan være en fordel at forskyde den frem mod spidsen af kajakken. Hold pagajen så håndfladerne vender opad.
Brug så det nederste ben og underkroppen til at vende kajakken, samtidigt med at du retter kroppen ud, lader hovedet synke bagover ned i vandet og drejer kroppen så pagajen beskriver en bue væk fra kajakken. Sørg for at holde pagajbladet så pagajen ikke skærer dybt ned i vandet, men bevæger sig parallelt med vandoverfladen og på den måde skaber et løft. Til sidst trækker du kroppen op på bagdækket og sætter dig op. Husk hovedet er det sidste der kommer op af vandet.
Princippet er det samme hvad enten du bruger en almindelig pagaj eller en grønlandspagaj.
Flydestilling
Udover at bruge eskimoredn… undskyld, den assisterede grønlændervending til at øve sig i at vende kajakken og få hovedet op til sidst, er der en anden øvelse der er god at give sig i lag med. Det er flydestillingen, eller som det hedder på engelsk balance brace eller static brace.
Når du skal lave flydestillingen, læner du dig tilbage på bagdækket og lader dig glide ud på vandet så du ligger og flyder på vandoverfladen. Brug benet til at holde kajakken ret på vandet og løft hoften så du kan dreje kroppen og holde skuldrene parallelt med vandoverfladen. Hovedet er nede i vandet med bare næsen og måske munden oven vande.
I starten, mens du lærer flydestillingen, er det en stor hjælp at have en padlefloat eller en pagaj i den ene hånd.
Flydestilling giver en god fornemmelse for hvordan man bruger både benet, underkroppen og overkroppen i et kajakrul, og er derfor også en god træning til at komme videre til de mere avancerede grønlændervendinger.
Kajakrul – en kompleks bevægelse
Som du kan se af beskrivelsen, er kajakrullet en meget kompleks bevægelse, og det kan være svært at gennemskue hvad der går galt når det mislykkes. Typiske fejl kan være at du ikke får brugt benet og underkroppen til at få vendt kajakken, at du prøver at få hovedet eller hele kroppen op af vandet først, at pagajbladet skærer ned i vandet eller en hel masse andre små ting.
Derfor er det godt hvis du kan få én til at lære dig det grundlæggende, eller i mangel af en lærer, at du kan øve dig sammen men en ven. I kan skiftes til at give hinanden respons, og hvis I er på lavt vand, kan én af jer stå ved siden af og hjælpe med at vende kajakken hvis det kikser. Det gør det meget nemmere hvis man ikke hele tiden skal ud af kajakken.
I de fleste klubber er der dygtige folk der gerne vil lære fra sig, og du kan også finde mange kommercielle kurser rundt omkring.
Selvom jeg forsøger at skrive om det her, er det svært at lære at rulle sin kajak ved at læse en tekst. Videoklip kan være en bedre hjælp, og i et tidligere indlæg om grønlændervending har jeg anbefalet et par videoer jeg selv har haft glæde af.
Dog, hvis du virkelig vil have det til at køre, er der ikke nogen vej uden om en lærer. Det er der heldigvis masser af muligheder for. Spørg i din klub eller find et kursus. Meld dig ind i Havkajakroerne og tag med på træf. Der er som regel workshops med kajakrul på sommertræffet, og vintertræffet, der er i en svømmehal, er nærmest dedikeret til rul.
Over vandet, under vandet, rundt i vandet.
Der er et kendt yogamantra der hedder Gayatri Mantra, og den første linje lyder: bhūr bhuvaḥ svaḥ. Det betyder Jorden, Luften og Himlen.
Når jeg sidder ude på havet i min kajak får det en anden klang: Havet, Luften og Himlen. Tre elementer der altid får mig til at føle mig glad. Det er derfor jeg er blevet så glad for at rulle, for i kajakrullet føler jeg mig endnu tættere på de tre elementer: på havet, ned i havet, op i luften, op i lyset, op mod himlen – og rundt igen.
Det lyder måske lidt højstemt, men hvad kan jeg sige? Det gør mit liv rigere.
