Strandskaden er en flot fugl, ikonisk med den skarpt aftegnede sorte og hvide krop og det orangerøde næb, og så har den et meget gennemtrængende skrig – nærmest irriterende. Johan udtrykte sig i noget stærkere vendinger på vores lejrplads fredag aften.
Vi ser mange strandskader, og udover terner er det nok den mest almindelig fugl. Netop fredag aften virkede det som om der var ekstra mange…
Vi snakkede om at vi ser forbavsende få fugle – mange arter: havørne, hejre, terner, strandskader, edderfugle, teist, alk og mange slags måger og ænder; men vi ser dem ikke i store mængder, lige på nær ternerne som endda ofte optræder i flok.
Dønnmanden
Her lørdag aften har vi slået lejr for foden af Dønnmanden. Han er et stort fjeld, og råt og ubarmhjertigt dominerer han syd enden af af den store ø der hedder Dønna.
Vi har atter slået teltene op i blæst og regn. Lidt skuffende, fordi vejret, der i følge udsigten skulle have været heldagsregn, tegnede sig godt det meste af dagen. Lige bortset fra i morges – selvfølgelig regnede det da vi brød lejr. Men ellers har vi haft en fin dag med svag medvind og kun en lille, let byge i ny og næ. Da vi så skulle slå lejr her i Dønnmandnes rige tog vejret revanche, og vi kan ikke gøre andet end at sidde i teltene og vente på at vores ting tørre en smule.
Hvor er lejrpladsen?
På trods af det noget tvivlsomme vejr har vi haft en god tur indtil videre. Landskabet (havskabet) er flot: små skær, frodige holme, listige passager og dramatiske fjelde.
Det er ikke svært at finde gode lejrpladser i dette landskab – det svære er at vælge. Vi ser måske en perfekt lejrplads, dog er det kort efter frokost, og vi er alle enig om at det er for tidligt at slå lejr og padler derfor videre – der skal nok dukke en plads mere op. Det viser sig nu at de pladser vi finder ikke er helt optimale, og vi er tre gange endt med at ro tilbage til den fine plads vi så tidligere. Og vores lejrpladser har være rigtigt gode, og hvis de ikke har virket sådan, vil jeg her uden at blinke skyde skylden på vejret.
I morgen lover de dog sol, og det bliver dejligt at få nogle af tingene tørre. Men vi skal også på vandet, ud på havet hvor silhuetterne af mystiske fjeld står som fatamorganaer i horisonten, og hvor vi nu og da kan skimte udløbere af Svartisen.
Der var ingen forbindelse i går aftes, men her søndag morgen ser det bedre ud så jeg kan uploade nu – og solen skinner! Vi bruger lejligheden til at tørre vores ting og lægge en plan for de næste dage.
