Tørdragt!

Jeg sidder og sveder i min tørdragt. Det er lørdag formiddag den 30. maj og solen skinner varmt. Det er stille og fredeligt mens jeg padler min havkajak gennem Christianhavns Kanal, al den sædvanlige hurlumhej tager først rigtigt fat lidt senere, og på grund af den aftagende corona-krise, er der ikke nogen kanalrundfart på vandet. Det er også lidt for tidligt til de notoriske go-boats og fritidsejlere i det hele taget.
Så jeg sidder for mig selv og sveder i min tørdragt.

Hvornår skifter man fra tørdragt til noget lidt lettere?

Det er et godt spørgsmål – ét som ofte bliver stillet, både i klubben og også online, for eksempel på Havkajakrorenes facebook-gruppe.
Et standard svar man tit hører eller læser er, at det passer fint når vandet er 10 grader varmt. Ved den temperatur er det ikke noget problem at klare sig i en våddragt hvis man skulle ryge i vandet (selv om det stadigt vil være en gysende kold oplevelse når vandet siver ind i dragten). Men hvis det blæser meget, kan det blive en meget kold oplevelse at sidder i en våd våddragt.
Det er dog forskelligt hvordan mennesker oplever kulde. Nogle har let ved at holde varmen og andre er forfærdeligt kuldskære. Der er nogle der går rundt bare i en t-shirt og en let vindjakke i bidende frost, og så er der dem der næsten aldrig kan holde varmen, som ham der om sommeren brugte en sovepose fra Western Mountaineering der hedder Bison – den har en komforttemperatur på minus 35.
På trods af disse personlige forskelle er tommelfingerreglen med 10 grader dog stadig et godt udgangspunkt.

Hvorfor sidder jeg så på en varm forårsdag og sveder? Der er to grunde: Jeg har lige lånt min våddragt ud til én der skal på begynderkursus, og, og det er den vigtigste grund, jeg regner med at slutte en lille tur rundt i kanalerne af med en grundig gang rulletræning.
Efter en halv til en hel times tid i 14 grader varmt vand sætter jeg stor pris på min tørdragt.

Kvaliteten af tørdragten

Hvordan tørdragten er lavet og hvad den er lavet af har stor betydning for hvor meget jeg bruger den.
Der findes mange forskellige mærker og modeller på markedet, og prisniveauet spænder vidt. Den første tørdragt jeg købte var meget billig: 1700,- kr., lavet efter mål af et engelsk firma og transporten var inklusiv. Meget tiltalende da jeg ikke havde mange penge på det tidspunkt.
Det gode ved den var at den var vandtæt. Til gengæld var den overhovedet ikke åndbar, og hvis jeg svedte bare en lille smule, løb kondensvandet ned ad indersiden på den.
Det endte med at jeg kun brugte den når det var aller koldest om vinteren.

Åndbarhed

Tilbage i slutningen af halvfemserne og begyndelsen af nullerne arbejdede jeg i Friluftsland i Odense, og en ting vi igen og igen måtte bruge lang tid på at forklare folk, der kom og klagede over at de svedte i deres Gore-Tex-jakke, var hvordan åndbarhed fungerer. Det forhindrer ikke én i at svede, men gør at varm, fugtig luft kan passere ud gennem stoffet.
I praksis betyder det først og fremmest at man ikke oplever den indelukkede fornemmelse som min barndoms regntøj gav. En følelse af at man havde fået en plastikpose på.
Derudover kommer man ikke til at opleve stride strømme af kondensvand der løber ned af ryggen – ikke at der ikke kommer kondens i en åndbar tørdragt, især i koldt vejr kan det sagtens være tilfældet, men mængden fugt er meget mindre.
Når det er varmt, rigtigt varmt, kan man fint svede som en hest på trods af god åndbarhed.

Forskellige åndbare materialer

Der er et markedsførende, åndbart materiale, der er markedsførende med god grund – det er bedre end de andre. Det er også væsentligt dyrere end de andre, og hvis man gerne vil spare en smule, eller bare vægrer sig ved den store udskrivning, kan man sagtens finde noget der også fungere. Det sagt, det dyre virker bedre.
Der er to parametre der bestemmer kvaliteten af et åndbart materiale: Det ene er hvor stor vandsøjletryk materialet kan klare, jo højere, jo mere vandtæt. Det andet er selve åndbarheden, altså hvor meget fugt der kan passere ud.
Dette er en balance, jo mere vandtæt, jo sværere er det at få en høj åndbarhed og omvendt. Det er her de gode materialer skiller sig ud fra de billigere. Måske ånder dragten godt, men der siver nemt vand op i bagdelen når man sidder med vand i sædet, eller dragten er som min første dragt, der var helt vandtæt, men ikke åndede overhovedet. De dyrere materialer har både høj vandtæthed og god åndbarhed.

Design af tørdragt

Hvordan tørdragten er konstrueret har også stor betydning for hvor godt den fungerer. Først og fremmest skal den ikke begrænse éns bevægelsesfrihed alt for meget, og heller ikke være så poset at man føler sig som en aquanautisk udgave af michelin-manden.
Desuden er der mange varianter af hvordan lynlåsen er placeret, og det kan være forskelligt hvordan den er at komme ud og ind af alt efter hvor smidig man er.
Der er også forskel på herre- og damemodeller, og det omfatter både snittet og lynlåsene til toiletbesøgs placering – her kan det være lidt individuelt hvad man foretrækker, nogle kvinder køber en herremodel – dog har jeg ikke hørt om nogen mænd der har købt en tørdragt med drop-seat.

Manchetter og halskrave på en tørdragt

Det bliver ind imellem diskuteret hvad der er bedst som materiale til manchetterne og kraven. Tørdragten skulle gerne slutte helt tæt ved hænderne og i halsen uden at stramme så meget at man ikke kan holde ud at have den på. De fleste bruger latex, men der findes også andre materialer, blandt andet neopren. Min erfaring hælder mod latex, og lidt forsigtigt arbejde med saksen får let halskraven til at sidde som den skal. Kraven er konisk, og man klipper små striber af til den passer.
Latex-manchetter skal plejes for ikke at gå for hurtigt i stykker: babypudder/talkum for at de ikke klistre samme, og for at de let glider på, og silikone der forsinker at der opstår små revner der senere kan blive til store.
På trods af pleje går manchetter og krave dog i stykke på et tidspunkt. Det er ikke svært at skifte dem selv, og når man har prøvet det en gang eller to, klarer man det nemt og hurtigt. Der er video på YouTube og Vimeo der viser hvordan. Og på Havkajakroernes Sommertræf i 2019 havde Lars Gjedde en meget lærerig workshop om emnet.
Hvis man ikke orker, kan de forskellige kajakbutikker også klare det mod betaling.

Under tørdragten

En ting er selv dragten, en anden er hvad man har under – både når det handler om komfort, og når det gælder om at holde varmen. Trelagsprincippet er altid et godt udgangpunkt: flere tynde lag af svedtransporterende og isolerende materialer.
Selv er jeg glad for uld. Inderst har jeg netundertøj af uld med et tyndt lag almindeligt uldundertøj over. Hvis det så er meget koldt, frost eller kraftig vind, et lag fleece over det igen. Hvis det til gengæld er på den varme side, så har jeg bare netundertøjet på.
Uld er godt når man vil holde varmen. Selv hvis det er vådt (af sved eller kondens, eller hvis man ikke har fået lukket en lynlås ordentligt – ups) isolerer det stadig væk, og det er også stadigt forholdsvis behageligt at have på. På længere ture kommer det heller ikke til at stinke nær så slemt som som kunststofmaterialer.

Prioritet

Der gik en del år inden jeg tog mig sammen til at bruge mange penge på en tørdragt, og jeg har ikke fortrudt det. Den gode dragt gør den kolde sæson og ture til kolde egne til en bedre oplevelse.
Det er et spørgsmål om hvor meget man ror i kajak, og hvor mange penge man vil bruge på det.
Sidste år i oktober, da vi var nogle stykke på tur ved Fanø, var et godt eksempel på hvorfor jeg er glad for min tørdragt på trods af prisen. Vi var en hel lørdag og en hel søndag på vandet i blæst, bølger, brænding og tidevand, og det var rart med en dragt jeg kunne holde ud at have på hele dagen. Især da vi var i vandet flere gange (både forsætligt og uforsætligt) og spiste frokost og holdt kaffepause på de nøgne sandrevler hvor ingen læ fandtes.
At den ånder godt og er behagelig at have på gør også at jeg bruger den tidligere om efteråret og til længere hen på foråret. Jeg bruger ikke min våddragt meget længere, men skifter næsten lige fra tørdragten til shorts og t-shirt.

En forårsdag i tørdragt

Jeg sluttede turen, her en af de sidste forårsdage i maj, med at gå de grønlændervendinger jeg kan igennem og træne lidt på noget nyt. I det fjorten grader varme(kolde) vand passede det fint med tørdragten og det ene lag netundertøj jeg havde under, og det var dejligt at blive kølet af efter turen rundet i kanalerne i København
Det var rart at opdage jeg ikke havde glemt alt for meget siden sidst – som var i svømmehallen helt tilbage i november. Jeg synes ellers tit det har være som at starte forfra, når jeg om foråret igen synes jeg har lyst til at rode rundt i hav- eller havnevandet.