Kajakpilgrim
  • Hjem
  • Hvem
  • Hvor
  • Om
Kajakpilgrim Kajakpilgrim
  • Hjem
  • Hvem
  • Hvor
  • Om
Kajakglæde
  • Havkajakture

Baked beans og regnvejr

  • 23. juli 2020
  • 2 minutter at læse
  • Anders Brysting
Total
0
Shares
0
0
0
0

Indtil i dag har vejrudsigten passet dårligt – den rigtige vej. Vejret har været bedre end lovet. Til gengæld ramte udsigten helt rigtigt i dag. Det blæste fra nord, 8 – 10 sekundmeter med op til 15 i vindstødene – vi besluttede at ro syd på. Og tjept gik det over vågerne. Desværre havde jeg lidt svært ved at udnytte den medløbende sø da min forholdsvis lille kajak er tungt lastet (mest mad), og derfor er svær at få til at surfe på bølgerne.
Nu er det jo Norge så blæsten var ledsaget af regn, og vi var kolde og trætte da vi fandt en fin lejrplads i læ af de omgivende grantræer.

Tidevandet

Det bliver lidt spændende at se hvor langt vi skal bære kajakkerne ud i morgen tidlig. Tidevandsforskellen er på ca to meter, så der kan nemt være ret langt at gå over tørlagt havbund når vi sætter i i morgen. Vi bruger et par stropper så vi kan bære de fuldt lastede kajakker fire mand af gangen.

Civilisationens aftryk

Mens Charlotte og jeg stod og betragtede det faldende tidevand og snakkede om morgendagens planer, løb en hel ilderfamilie gennem vores lejr.
Her er et rigt dyreliv, mest i havet og luften (for eksempel havørne). På land er det får vi ser, dog er der på denne plads tydelige spor af mange rådyr.
På trods af den overvældende natur, kan civilisationens aftryk ses alle vegne, men her er for det meste øde, en enkelt båd sejler forbi i ny og næ. Ind imellem får jeg næsten fornemmelsen af at være i vildmarken.

Baked Beans

Det regner og blæser, og der er ikke andet at gøre end at sidde i teltet. Jeg har lige guflet min aftensmad – baked beans. Jeg købte et par kartonner, og jeg synes det er let og god turmad, det smage ok, det er nemt at lave (skal bare varmes) og det er et fyldestgørende måltid i sig selv. Nu er de slut, og resten af turen er det den frysetørrede mad til aften.

Det regner stadig, og det bliver sikkert ved til i morgen eftermiddag. Det samme gør sig gældende for vinden. Heldigvis er der tørt, ly og læ i teltet, og når jeg er mæt, tør og varm og har en god bog er det lige til at klare.

Civilisationens aftryk
Total
0
Shares
Share 0
Tweet 0
Pin it 0
Share 0

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Anders Brysting
En blog om at rejse i havkajak.
Havkajakken gør det let at komme tæt på havet og den inviterer én til at komme vidt omkring - ud i bølgerne, ud i vejret, ud i naturen. Formålet med denne blog er at inspirere til at lave rejser på vand - ture i havkajakken, korte eller lange og fulde af gode oplevelser.

© Kajakpilgrim

Abonner på nyhedsbrevet

Få besked hver gang der er et nyt indlæg på Kajakpilgrim

Kajakpilgrim
Rejser på vand - Om ture i havkajak

Input your search keywords and press Enter.

 

    Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkNejPrivatlivspolitik