Skal jeg have ror på min kajak? Engang syntes jeg det ikke, men jeg er nu mere i tvivl: er min næste kajak en havkajak med eller uden ror? Når jeg tidligere ikke brød mig om ror, var det ud fra en puristisk indstilling: tingene skulle være så simple som muligt. En havkajak med ror var noget der ville komplicerer udstyret, noget der kræver mere vedligeholdelse og som først og fremmest ville lade mig forfalde til dovenskab – jeg ville glemme, eller aldrig få lært, at håndterer kajakken ordentligt.
Jeg mener stadig, at man skal lærer at ror i havkajak uden et ror, så man får en grundlæggende forståelse for hvordan en havkajak opfører sig, og hvordan man kan håndteret den. For mig er en væsentlig del af glæden ved at ro i havkajak, at kunne få den til at gøre hvad jeg vil bare med kroppen og pagajen.
I virkeligheden er jeg nok stadig purist og foretrækker en kajak uden ror, men jeg er ikke helt så stålsat længere og kan sagtens se formålet med et ror og de situationer, hvor det er en god hjælp.
Lad mig vende tilbage længere nede til om den næste skal være en havkajak med eller uden ror.
Første gang i en havkajak med ror
Da jeg første gang prøvede at ro en kajak med ror, var det på en tur til Blekinge skærgården. Vi var tre, der have planlagt en tur, hvor vi ikke ville have kajakkerne med hjemmefra. Bilen vi havde til rådighed kunne ikke have tre på taget, og klubbens trailer var optaget, så vi havde fundet et sted i Järnavik, hvor vi kunne leje til meget rimlige penge. Der stod ikke på udlejerens hjemmeside hvilke kajakker de havde, så vi var indstillet på lidt af hvert.
En venlig mand tog i mod os og viste os kajakkerne. Han var lidt overrasket over, at vi selv havde alt det andet grej med, men gav desværre ikke et ekstra afslag i prisen.
Kajakkerne levede fuldt ud op til vores lave forventninger, men de var store, så vi havde god plads til lejerudstyret og maden.
Det var tre meget lange, lige plastikkajakker vi satte i vandet for enden af pontonbroerne i vigen. Vi sad dybt i cockpittet og kunne betjene et ror med en pind mellem fodstøtterne. Og det var nødvendigt. Vi fandet hurtigt ud af, at det var den eneste måde at styre kajakkerne på. Lige meget hvor meget vi kantede dem, lige meget hvor gode styretag vi brugte, sejlede de bare lige ud – kun roret kunne få dem til at svinge. Til gengæld kunne vi godt have haft et villatelt med hver.
Jeg er klar over, at der findes gode kajakker med ror, men oplevelsen med havkajakkerne fra Järnavik fik ikke gjort mig til tilhænger af ror. Derimod kan jeg godt anbefale en tur i Blekinge skærgården. Vi havde en dejlig tur med skiftende vejr og gode naturopleveser.
Hvad nu hvis roret går i stykker?
Da jeg lærte at ro i kajak, var det i en en klub med forholdsvis få meget slidte kajakker til mange brugere. En klub, hvor man var medlem ved at være tilmeldt et hold, hvor man mødte en gang om ugen, og hvor der hver gang var en træner. På mange måder et godt system. Dog var det ikke et system der skabte klubånd og ansvarlighed – det er ikke helt retfærdigt, for der var, og er stadig, en kerne af dedikerede medlemmer; men for det store flertal var det som at betale for at gå hen i fitnesscenteret. Kajakkerne bar præg af dette, og selv de der blev købt helt nye blev behandlet rigtigt dårligt. Ingen af dem havde for eksempel en finne der virkede.
De forskellige instruktører og trænere gjorde en dyd af de manglende finner, og understregede det vigtige ved at kunne styrer havkajakken uden hverken et ror eller en finne.
Et godt eksempel der blev brugt var ham, der under Amager rundt løbet, fik ødelagt sit ror da han stødte på en sten i det lave vand syd for øen, og tabte en masse tid fordi han manglede erfaring i at styre kajakken uden roret.
Skal jeg have en havkajak med eller uden ror?
Det er et godt spørgsmål, og et godt svar er: måske. Det ender med et andet spørgsmål: hvad vil jeg egentlig med min tid i havkajakken?
Selv om jeg elsker at tage på lange ture, er meget af ro-tiden mindre tur og forskellige lege i kajakken, og i de tilfælde har jeg ikke brug for et ror – faktisk ville jeg nok synes det ville være temmelig irriterende. Jeg kan godt lide at træne og bruge de mange styretag og andre sjove ting man laver i havkajak, og som én skrev på Havkajakroernes Facebookside: »Det er nemmere at styre med ror. Det er sjovere at styre med kroppen.«
Glæden ved et veludført forror er noget jeg bliver ved med at opleve. Det forfærdeligt mis-navngivede telemarkssving er sjovt, og jeg bliver aldrig træt af det. At træne at sætte forskellige styretag sammen, for eksempel til et Colorado Hook, er noget der er med til at give mig en bedre forståelse for hvordan kajakken opfører sig, og er også ret sjovt, og så videre.
På langtur
Dog, da jeg var på en lang tur sidste sommer, kom jeg til at tænke en del på fordelene ved at have ror på kajakken. Hvis man ror langt hver dag i mange dage, begynder man at tænke på hvad der sinker én. Det betyder faktisk en del om éns gennemsnitsfart er en halv knob mere eller mindre. Her kommer roret ind i billedet. Hver gang man skal justere kursen med et styretag, eller hvis man skal kompensere med finnen for afdrift eller at kajakken skærer op i vinden, taber man lidt af farten – ikke meget selvfølgelig, men lidt efter lidt løber det op. Det er dog i min erfaring tabet af ro-rytmen, der i de tilfælde sænker gennemsnitsfarten mest.
Det er klart, at der er mange forskellige holdninger til dette, og det er sikkert også meget forskelligt hvordan den enkelte kajakroer håndterer at ro langt.
Et ikon inden for lange ekspeditioner i havkajakken er Paul Caffyn. Jeg faldt over en artikel, han har skrevet til expeditionkayak.com, som bekræfter min egen fornemmelse: hvis det gælder om at padle langt i god fart, er ror at foretrække. Læs artiklen her -> Comments On Rudders and Skegs. By Paul Caffyn.
Havkajak med eller uden ror
Jeg vil gerne ro lange ture over lang tid, og selv om jeg ikke har al verdens erfaring i at padle en havkajak med ror, er jeg ikke fremmed for tanken. Jeg planlægger ikke at ro for eksempel Danmark rundt i den nærmeste fremtid, men hvis det stod på programmet, ville jeg stærkt overveje en af de hurtige havkajakker med ror. Taran fra Rockpool, Rapier fra Vally, den nye Quantum fra Sea Kayaking UK og hvad de ellers hedder, ville blive prøvet og vurderet. En god ting ved den type kajakker er den rigelige plads der er i dem, så det er dejligt nemt at stuve masser af udstyr og mad.
Til de kortere ture (alt under fjorten dage) og til leg og rul og dens slags vil jeg holde fast i puristisk indstilling.
Spørgsmålet om man skal have en havkajak med eller uden ror understreger bare, at man nok ikke kan nøjes med en enkelt kajak i det lange løb: en kajak til rul, en til instruktion og den slags, en til surf, en til weekend- og ferieture sammen med klubben og en til de lange ekspeditioner – mindre kan ikke gøre det!
Billederne, undtagen det her under, er alle taget af Bue Pedersen på turen i Blekinge skærgården
