Havkajakkens egenskaber er vidt forgrenede. Havkajakker bliver lavet og solgt i mange forskellige former (og farver), og de fås i flere forskellige materialer og i mange prisklasser. Det kan være svært at vælge den rette, og det er altid et godt råd at prøve flere forskellige kajakker inden du beslutter sig.
I dette indlæg kan du læse lidt om hvordan de forskellige skrogformer påvirker de egenskaber en havkajak har.
Det er ikke en dybtgående, faglig beskrivelse – jeg er ikke kajak-konstruktør, men blot viden jeg har samlet op gennem årene, og som forhåbentlig giver dig en fornemmelse for hvorfor en havkajak opfører sig som den gør.
Havkajakkens forskellige design
I design af havkajakker er der lagt vægt på forskellige ting: en kajak kan være en “allround”-model, der kan lidt af det hele. En anden er lavet til fart og retningsstabiltet, og endnu én til at lege i strømmende vand og bølger. Der er kajakker til lange ekspeditioner med masse af plads til grej og mad, kajakker til lave grønlændervendinger, og til mange andre formål.
Man kan ikke sige at den ene type kajak er bedre end den anden, der er blot lagt vægt forskellige egenskaber. I valget af kajak er det derfor en god idé at tænke over hvad du vil med din kajakroningen: er det lange ture, leg og teknik, kajakrul, fart og fitness og konkurrencer eller en stille tur langs stranden en sommer aften, eller er det en blanding af det hele?
Stabilitet
En kajaks form påvirker dens stabilitet meget, og stabiliteten bliver delt op på to måder: primærstabilitet og sekundærstabilitet.
Primærstabilitet: Som også kaldes for startstabilitet, er den stabilitet du mærker, lige når du sætter dig ned i kajakken. Hvis kajakken er bred med flad bund, kan du lægge vægten et pænt stykke ud til siden uden at der sker noget. Modsat vil en V-formet kajak være meget ustabil, og der skal ikke meget til før du ligger og roder rundt i vandet.
Sekundærstabilitet: eller slutstabiliteten, er den stabilitet du mærker, når kajakken bliver vippet så langt ud til siden den kan komme uden at kæntre.
Jo større sekundærstabiliteten er, desto nemmere vil du have ved at rette kajakken op og forhindre kæntring. Design med rund bund eller knækspant har en god sekundærstabilitet.
Kajakkens og din bredde
Ikke kun havkajakkens bredde, men også din kropsbygning har en stor betydning for, hvordan du oplever stabiliteten. Jo højere dit tyngdepunktet er (høj og bredskuldret modsat lav med brede hofter), desto sværere vil du have ved at holde balancen. Her har sædets højde også betydningen, jo højre det er jo mere ustabil føles kajakken. Til gengæld kan man bedre overføre kraften i rotaget til vandet og få mere fart.
Alt efter hvor usikker du føler dig, skal du måske starte i kajak med god stabilitet så du kan føle dig tryg på vandet. Så kan du altid senere, efterhånden som evnerne udvikler sig, gå over til en mere levende og udfordrende kajak.
De forskellige skrogformer og havkajakkens egenskaber
V-Form
De kajakker der har v-formet skrog har ikke meget der støtter på vandet og har derfor heller ikke meget stabilitet. Til gengæld er de hurtige, da der ikke er så meget vandmodstand, og formen ses mest på kapkajakker. Desuden gør v-formen dem er meget retningsstabile, og den skarpe, lidt dybere køl gør dem en anelse mindre følsomme overfor afdrift skabt af vinden.
I havkajakdesign bruges v-formen sammen med andre skrogformer, da den ellers giver for megen ustabiltet.
Knækspant
Knækspant giver havkajakken et tydeligt knæk på siden af skroget. Kajakker med knækspant er tit lette at kante (hvor du lægge kajakken på siden uden at flyttet tyngdepunktet). Fladerne på det kantede skrog giver god sekundærstabilitet og støtte når kajakken er på siden.
Grønlandskajakkerne er gode eksempler på kajakker med knækspant, hvor det kantede skrog ses meget tydeligt. Det er et resultat af måden disse kajakker er bygget på, hvor sælskind er spændt ud over et skelet af træ.
Rundbundet
Kajakker med rund bund virker tit mere levende i vandet – de har altså lav primærstabilitet. På den anden side har den en ganske fin slutstabilitet. I søgang giver den runde bund også en mere rolig fornemmelse, da formen bedre følger vandet i stedet for at vippe, når der kommer en bølge. Desuden er det en skrogform, der giver god fart, da den våde overflade er lille.
Fladbundet
En fladbundedet kajak vil umiddelbart føles meget stabil når du sætter dig ned i den – den har høj primærstabilitet. Til gengæld er denne mere ustabil i bølger. Det er også en kajaktype, der gør det svært at ro stærkt, da der er høj vandmodstand.
Kajakker med en udtalt flad bund vil først og fremmest være for nybegynderen, som måske føler sig lidt utryg på vandet og derfor har gavn af at starte stabilt, og de ses derfor tit som udlejningskajakker.
En kajak med flad bund vil følge vandoverfladen og vipper derfor meget fra side til side i bølger.
Den hurtige havkajaks egenskaber
Hvis du ønsker dig en kajak hvor du kan komme hurtigt frem over vandet, skal du kigge efter et design med en lang vandlinje, retningstabilitet og lille våd overflade. Den lange vandlinje øger den teoretiske topfart og gør også kajakken mere retningsstabil. En lige køl gør det også lettere at holde en ret kurs.
Den v-formede bund giver god fart og retningsstabilitet, men den gør også kajakken meget ustabil. Den rundbundede form giver ikke meget modstand i vandet, da den har den mindste våde overflade, og disse to former ses tit kombineret i kajakker til fart.
Vandlinie og retningsstabilitet
Havkajakker med en lang vandlinje er meget retningsstabile og derfor ikke så gode til at dreje. Det er en fordel, så du kan ikke skal bruge så meget energi på at styre og manøvrere, men kan fokusere på at komme hurtigt fra et sted til det andet.
Havkajakkens egenskaber – Manøvrering
Hvis du lægger vægt på at have en kajak der er let at manøvrere, som reagere let på styretag, er nem at flytte rundt i bølger og lignende og i det hele taget nem at styre på vandet, så er det en god idé at vælge en kajak der har en kort vandlinje og et udtalt spring.
Spring
Spring er en vigtig del af en havkajaks udformning og har stor betydning for den egenskaber.
Spring er den form kølen har – hvor meget for- og agterstavnen, for neden, bøjer opad. Populært sagt, hvor meget bananform den har. Jo mere spring, jo mere kommer kajakkens ende fri af vandet og jo kortere bliver vandlinjen. Den korte vandlinje giver mindre vandmodstand når du drejer kajakken. Springet gør også at kajakken lettere rider på bølgerne i stedet for at begrave stævnen i dem, så du bedre manøvrere på og mellem af bølgerne.
En kajak til fart har næsten intet spring. Kølen er altså helt, eller næsten helt, lige.
Kant
En anden vigtig egenskab for havkajakker der skal manøvreres meget er at de skal være lette at kante. Her kommer en god slutstabilitet i spil. Slutstabiliteten gør det trygt for dig at få kajakken langt ud på siden uden at den kæntre. Havkajakker med knækspant er tit gode til at kante. Formålet er at gøre vandlinjen kortere, så kajakken bliver nemmere at dreje.
Livlig
Kajakker der er nemme at manøvrere er mere livlige og påvirkes meget af vind og bølger. De, der gerne vil have god mulighed for at manøvrere, er typisk en kajakroer, der på deres vej fra det en sted til det andet, gerne vil udforske, ro rundt om ting, leger i bølger og strøm, ro ud og ind mellem bøjer og den slags.
Grønlændervendinger – kajakrul
Der er mange der gerne vil lære at lave en grønlændervending – eller det som kaldes et kajakrul.
Her er det mindre vigtigt, hvilke sejlegenskaber kajakken har. Om havkajakkens egenskaber gør den hurtig, langsom, nem eller svær at dreje er ikke så vigtigt. Derimod er det vigtigt at den har et lavt bagdæk så det er nemt at læne sig bagud, og da man bruger kroppen, og især den nederste del, er det også vigtigt at man har en god kontakt indvendigt med kajakken.
Kombinationen der giver havkajakkens egenskaber
De fleste havkajakker kombinerer alle disse designelementer på den ene eller anden måde. For eksempel kan en kajak være lavet med en forholdsvis flad bund og knækspant på midten, blive mere rund ud mod enderne for så at have udtalt v-form i stævnene der løfter sig i et moderat spring.
Det kan varieres i det uendelige. Gode kajakker rammer det helt rigtigt alt efter hvad de skal kunne.
Desværre ser man også, typisk billige, kajakker hvor en producent har stykket noget sammen uden tanke for hvad der virker, blot at det ser rigtigt ud, og der kan tjenes nogle hurtigt penge.
Kom ud og prøv!
Som skrevet i begyndelsen, er dette indlæg en introduktion til havkajakkens egenskaber. Der er kun én måde hvorpå du kan lære hvordan en havkajak opfører sig – det er ved at prøve.
Første gang du sætter dig i en kajak, enten i en klub, på et kommercielt kursus eller med en ven ved stranden en sommerdag, får du din første erfaring. Efterhånden som du bliver en mere erfaren kajakroer og prøver forskellige havkajakker, lærer du mere og mere om de egenskaber de forskellige havkajakker og deres skrogformer har.
Det er derfor godt at give dig god tid inden du går ud og køber din egen kajak. Meld dig ind i en klub der har en masse forskellige klubkajakker og få fortrolighed, både med kajakkerne og havet.
Skriv en kommentar om havkajakkens egenskaber
Som jeg også skrev i starten, er det viden jeg har skrabet til mig fra mange forskelige sted: bøger, samtaler og mine egne oplevelser. Der kan selvfølgelig sagtens være noget jeg har misforstået og helt har taget fejl af. Er det tilfældet, så skriv hvis du mener noget andet, hvis der er noget der skal rettes eller hvis du i det hele taget har en kommentar.
5 kommentarer
Hej Anders
Din blog om kajaktypermm har besvaret flere af mine ophobede svar. 1000 tak, det var meget nyttigt og fint formuleret…. men mon ikke du mener kap-kajakker fremfor kajakkajakker, under afsnittet om V-skrog 😂🤣
Jo jeg gør! Tak, nu er det rettet 🙂
Tak for interessant læsning.
Hvad betyder kajakker med knækspant
Knækspant er når bunden på kajakken har en tydelig kant i siderne, nærmest er lidt firkantet og ikke rund. Et godt eksempel på en kajak men knækspant er den kajak der hedder Arrow Play, eller grønlandske kajaktyper. Det er netop fra de grønlandske kajakker at den form i skroget kommer, det opstår naturligt når der blev spændt sælskind uden på kajakkens træskellet.
Jeg håber det forklarer det, ellers så skriv igen.