Denne blog startede som en beretning om en lang kajaktur jeg tog langs Sveriges vestkyst i sommeren 2018, og om hvordan den tur forløb.
Efter turen fik jeg fik lyst til at fortsætte med at skrive om mine oplevelser i kajakken i det hele taget. For mig er havkajakken det fartøj, der åbner de bedste muligheder for at komme tæt på havet, og som giver mulighed for at komme vidt omkring – ud i bølgerne, ud i vejret, ud i naturen.
Bloggen hedder kajakpilgrim, for der er en søgen i længslen efter at komme ud på rejser på vandet – ikke kun efter ydre oplevelser, men i høj grad også en søgen i mig selv.
Læs om mere at være pilgrim på havet.
Oplevelserne på rejse i kajak
Jeg kommer vidt omkring i de emner jeg skriver om: oplevelser på vandet, håndtering af havkajakken, navigation, lejrliv og meget andet, men mit udgangspunkt vil altid være oplevelser. For mig er det historien, beretningen, der tæller – ikke det belærende, men beretninger, der giver mine og turkammeraternes erfaringer videre til inspiration, eftertanke og debat. Fortællinger, der viser nogle af de mange muligheder for ture og rejser, man har som kajakroer.
Der kommer også til at være en masse billeder, og jeg vil gøre mig umage for at det bliver gode, inspirerende billeder.
Tag ud på rejse som kajakroer
Mit mål med bloggen er, at du som kajakroer selv for lyst til at tage ud på rejse i kajak – på ture i havkajakken, korte eller lange, men fulde af gode oplevelser.