Har du også ødelagt din mobiltelefon i havkajakken? Jeg har ødelagt tre nu.
Den første, en HTC Wildfire, fordi det vandtætte hylster jeg havde den i var blevet utæt. Vand og smartphones er en dårlig kombination.
Den anden, en Google Nexus 5, gik i stykker, da jeg skulle lave en cowboy-redning og mavede mig op på bagdækket. Glasset knækkede.
Den sidste var en One+ 5, og jeg håber virkeligt det bliver den sidste, blev også våd. Under et af klubbens kurser for nye medlemmer, hvor jeg var instruktør-føl, havde jeg taget den frem i frokostpausen. Da vi så hoppede på vandet igen efter frokost for at lave redninger, havde jeg glemt at lukke hylstreret. Telefonen blev godt gennemblødt.
Har jeg brug for en mobiltelefon i havkajakken?
Disse møg irriterende uheld har fået mig til at tænke på om jeg rent faktisk har brug for en mobiltelefon i havkajakken. Altså en smartphone.
Når jeg er på tur – mere end en dag – bruger jeg telefonen til en del ting:
- Jeg tjekke vejrudsigterne
- Jeg bruger Google Maps til at kigge efter potentielle lejrpladser
- Jeg læser mail
- Jeg skriver ind imellem også her på bloggen
- Jeg tager lidt billeder
Faktisk er der ikke nogen af tingene fra listen jeg gør mens jeg sidder i kajakken. Lyset er som regel for skarpt til at jeg kan se skærmen ordenligt når telefonen er i hylsteret, og jeg skal under alle omstændigheder have læsebrillerne frem. Hvis mine fingre er våde, hvilket de tit er, har jeg svært ved at betjene telefonen. Værre bliver det når jeg har neoprenhansker på.
Vejrudsigten har jeg altid kigget grundigt på inden jeg går på vandet, og jeg forlader mig derefter på mine egne observationer.
Jeg bruger søkort i ukendte egne, og har tegnet/skrevet noter fra Google eller andre kilder ind på kortet inden afgang.
Mails vil jeg absolut ikke læse, mens jeg er på havet – det samme gælder SMS, og jeg vil heller ikke tale i telefon.
Skriverier sker om aftenen, i stolen, med en kop kaffe ved siden af.
De billeder jeg tager på havet, bruger jeg mit kamera til.
Kald 112 for hjælp!
Der er kun en ting jeg har brug for telefonen til på havet – at tilkalde hjælp. Heldigvis noget jeg aldrig har haft brug for. Det behøver jeg ikke en smartphone til.
Inspireret af andre har jeg anskaffet mig en god, gammel Doro trykknaptelefon. Den har store, tydelige knapper der let kan betjenes i hylstre med kolde, våde fingre, og både knapperne og displayet kan ses uden briller. Det eneste den skal kunne er at ringe 112.
Det behøves selvfølgelig ikke være en Doro. Ligger der en gamle Nokia eller noget i den stil i skuffen, har man løsningen lige ved hånden.
Jeg vil stadig have min smartphone med til alt det andet når jeg er på land, men den kommer til at ligge pakket grundigt ind, enten i dagsturlugen eller hanskerummet, langt væk fra destruktive kilder.
Hvad så med GPS når du ringer 112?
Vi har længe haft 112-APP’en, der automatisk sender GPS-koordinaterne med når vi bruger APP’en til at ringer 112. Rigtigt smart!
Jeg har lige været på et førstehjælpskursus hvor underviseren også var ambulancefører, og uden at jeg vil gå i detaljer med det, gjorde han det meget klart, hvor vigtig en præcis stedangivelse er for redningsfolkene.
Ok, lidt detaljer: De var blevet kaldt ud til situation, hvor en mand var faldet om på Rådhuspladsen. De ledte og ledte, men kunne ikke finde nogen.
Alarmcentralen blev kaldt op flere gange af personen der havde slået alarm og som ikke kunne forstå at der ikke kom nogen hjælp. Til sidste fandt de ud af, at det var rådhuspladsen i Århus det drejede sig om…
112-APP og SejlSikkert
Det er klart at GPS-lokation er vildt smart, og et tungt argument for at man her en smartphone i vesten.
112-APP’en bliver snart afløst af en funktion, der bliver obligatorisk i alle europæiske telefoner, og hvor der automatisk sendes GPS-koordinater med, når man ringer 112.
Derudover har vi lige fået den nye SejlSikket Alarm-APP fra Trygfonden. Den sender nødsignal til JRCC (Forsvarets redningstjenste) sammen med koordinater og den sejledede rute, og desuden har den en masse andre gode funktioner.
Doro mobiltelefon i havkajakken og GPS-ur
Det er gode grunde til at tænke på hvad man har ved hånden ude på havet. Og hvad gør man så når man sidder der ude med sin Doro som ikke har GPS indbygget?
Jeg tracker altid mine ture med mit GPS-ur. På uret kan jeg hurtigt finde koordinaterne, og jeg kan læse dem under dårlige forhold – jeg har trænet det!
En anden mulighed er at finde en smartphone der er vandtæt – som har en fornuftig IP-klassificering. Dog fortæller ekspedienterne i telefonbutikken, at garantien ikke dækker hvis de klassificerede telefoner rent faktisk har været i vandet. Men hvis man synes det er nødvendigt at have smartphone i vesten (og 112-APP og SejlSikkert Alarm er gode argumenter for det), er en vandtæt/-afvisende telefon en god idé.
Tryk på en knap
Alternativt til alarmering ved hjælp af telefonen, findes der forskellige satellit-baserede nødhjælpssystemer, hvor den nødstedte kan sende mayday bare ved et tryk på en knap.
Uden at gå i detaljer med dem, er de rigtigt smarte. De er lavet til hård brug, og de virker også hvis man er langt væk uden for mobilnettes rækkevide.
Før mobiltelefonernes tid
Da jeg var et ganske ungt menneske, var der ingen der tænkte på mobiltelefoner. Tanker om GPS hørte til i de science fiction romaner jeg læste. Alligevel fandt vi vej på havet under sikre forhold. Jeg roede ikke i havkajak den gang, men sejlede i sejlbåde – store og små – både her hjemme og ude på oceanerne.
Vikingerne fandet vej over verdenshavene bare med en solsten og et kompas lavet i en skål vand. De, der i svundne tider færdedes på stillehavet fandt vej ved hjælp af havstrømmene og sol og stjerner.
Vi mennesker har altid fundet vej, og vi har altid kommunikeret.
Jeg er ikke maskinstormer. Jeg synes at en mobiltelefon i havkajakken og GPS er en rigtigt god ting. Begge giver en sikkerhed på havet, som vi ikke har haft før for nylig.
Dog er det dumt kun at forlade sig på en ting, især når denne ting er følsom elektronik.
Mobiltelefon i havkajakken – min løsning
Jeg har tænkt mig at have min Doro i vesten og min smartphone pakket sikkert ned i dagsturlugen. Jeg vil ikke kun benytte mig af GPS til at navigere, men bruge hvad jeg ved om kort, kompas og bestik, når jeg skal finde vej. Jeg er heldig og har lært det for lang tid siden.
For den nye havkajakroer, der måske ikke har et tidligere kendskab til havet, er det en god idé at lære lidt om at finde vej og få hjælp, hvis man agter sig ud på lange ture. Selvfølgelig, små ture rundt i kendte farvande eller med dygtige turledere kræver ikke meget.
Det besnærende ved at ro i havkajak er dog, at man snart får lyst til at komme videre omkring – ud på eventyr.