Tuiliq

Hvor længe skal man sidde i en kajak før man hører om en grønlændervending – om et kajakrul? Sikkert ikke ret længe. De fleste har sandsynligvis hørt om rulene længe inden de overhovedet havde tænkt på at sætte sig i en kajak.
De af os der for alvor bliver grebet af at ro i kajak, især havkajak, bliver hurtigt også interesseret i at lære denne arktiske kunst – og for nogen af os bliver det hurtigt til en sport i sig selv.
Og så har man brug for en tuiliq!

Kajakken og dens grej

En af de gode ting ved at ro i havkajak (og andre slags kajakker) er at det ikke behøver at være en særlig dyr friluftsaktivitet. Slet ikke hvis man bliver medlem af en klub der har kajakker, pagajer, redningsvest og så videre som medlemmerne kan bruge så meget som de vil.
En anden god ting ved at ro i havkajak er at der er masser af mulighed for seriøst at nørde grej!
Noget af det første jeg brugte penge på, og som gjorde en stor forskel for mine oplevelser på vandet, var en pagaj.
Tingene har udviklet sig en del siden: nu har jeg tre kajakker, fire pagajer, to veste, fem sprayskirts, tørdragt og en masse andet – og så har jeg min tuiliq.

Og hvad er så en tuiliq?

En tuiliq er et grønlandsk klædningsstykke lavet til at holde sig tør i en kajak. Den er både jakke og sprayskirt i et stykke. Den slutter helt tæt om cockpitkarmen, helt tæt om håndleddene og helt tæt omkring ansigtet – ideelt set.

På det arktiske hav, blandt isbjerge, sæler og isbjørne var tanken om at kravle ud af kajakken ikke sund. Hvis kajakken kæntrede, gjaldt det om at komme hurtigt op igen og helst så tør som mulig. Her kom kajakrullet og tuiliq’en ind i billedet.

Originalt var en tuiliq lavet af sælskind med vandtætte syninger, og åbningerne ved ansigtet, håndleddene og cockpittet kunne bindes stramt til så vandet blev holdt ude.
Netop den måde den er snøret på ved ansigtet, hvor den bindes bag hovedet, giver den et meget karakteristisk udseende.

Tør og varm

Tuiliq’en er ikke kun til nytte ved kæntring og efterfølgende rul. Den er i det hele taget en rigtig god vinterbeklædning. Den holder vand ude af kajakken i hård søgang, og har god plads til at en frossenpind kan have en dejlig masse varmt tøj inden under.
At holde sig tør og varm, hvad enten det er på ishavet eller i den danske vinter, kræver dog at man ikke behøver at kravle ud af kajakken hvis man kæntrer. Her i Danmark kan man godt klare sig med en våddragt under, men det kan godt blive lidt koldt med vand i kajakken så man skal helst ikke ud af cockpittet.
Nytten af en tuiliq kommer når man har fået øvet sig tilstrækkeligt i at lave en grønlændervending. Ikke kun hjemme ved klubben på fladt vand, men også ude i bølgerne og vinden, ude på havet (hvor kajakken hører til) og også føle sig sikker der.

Min tuiliq er ikke af sælskind

Jeg er rigtigt glad for min tuiliq. Den er ikke lavet af sælskind, men af moderne materialer, neopren og med gummi rundt forneden hvor den skal sidde fast på cockpittet. Når den er snøret rigtigt til kommer der ikke noget vand ind i kajakken, selv ikke ved mange rul og mange ture med hovedet ned i vandet.
Jeg hører ind imellem folk, der imponeret ser nogen lave de sværeste rul, antyde at der er meget opdrift i en tuiliq. Det er ikke helt rigtigt, og det er ikke det der gør den egnet til kajakrul. Der er opdrift i den, men den er også tung i sig selv, og en almindelig redningsvest har væsentlig mere opdrift. Det, der først og fremmest gør en tuiliq god at rulle i, er den store bevægelsesfrihed den giver.

Mon man kan købe en tuiliq?

Der er flere forskellige firmaer der laver og sælger tuiliq’er. Enten i neopren eller andre materialer. Til sommerbrug overvejer jeg at anskaffe mig en fra et andet firma. En i et tyndt materiale så den ikke bliver så varm – en tuiliq i sort neopren bliver let til en lille sauna i sommersolen. Det gør selvfølgelig at man kommer ned i vandet i en fart, og det bliver på den måde et incitament til at lave flere rul, men hvis man nu også havde tænkt sig at padle lidt rundt skal det suppleres med regelmæssige dyp undervejs.
En tuiliq skal passe godt, både til dig der har den på og til din kajak. De seriøse firmaer der har tuiliq’er i deres sortiment leverer dem på bestilling, så der er plads til kroppen hvad enten du er stor eller lille, tyk eller tynd, og så den passer til cockpittet, om det så er et stort keyhole-cockpit eller et lille, snævert ocean-cockpit.

Makkerredning og selvredning med en tuiliq

Den grundlæggende idé med en tuiliq er at man ikke kommer ud af kajakken. Sker det alligevel er det lidt bøvlet at lave en selvredning, eller få en makker til at rede én op i kajakken igen. Bevares, det kan sagtens lade sig gøre, men i vandet er tuiliq’en stor og tung, det er for eksempel ikke nemt at svømme med den på.
Omvendt er det ikke noget problem at lave en makkerredning af en ven der er røget i vandet – det fungerer lige godt som med alt andet udstyr.
Tuiliq’en kommer kun til sin ret hvis man kan rulle sikkert, eller ror under forhold hvor man er sikker på ikke at kæntre – hvis den slags forhold eksistere.

Tuiliq og færdighederne på vandet

Det gode er, at en tuiliq gør det væsentlig nemmere at rulle på grund af den ekstra bevægelsesfrihed den giver, og når man har været så meget i en kajak at rulleriet er blevet en naturlig del af kajaklivet, så er ens fornemmelse for havet og vind og bølgerne som regel nået der til at man faktisk sjældent kæntrer.
På den anden side så giver de stigende færdigheder på vandet tit én lyst til at komme ud hvor det bliver lidt hårdere, lidt mere udfordrende. Så er det rullet virkelig viser sit værd.
Dog, hvis man tager til Esbjerg, eller et lignende sted, for at træne IPP4, skal man nok vælge sin tørdragt i stedet. Ikke fordi tuiliq’en ikke duer under de forhold, men når træner det man skal kunne til niveauet, kommer man tit ud af kajakken og laver mange selv- og makkerredninger.

Tuiliq i efteråret

Vi er lige trådt ind i oktober. Temperaturen, både i luften og vandet, kravler nedad. Bladene på træerne skifter farve, vandet er blevet klarere og her i Københavns havn hænger der rundt omkring æbler og pære ud over vandet.
Trafikken i havnen er taget af i takt med at det bliver koldere og mere blæsende. Der er ikke så mange udlejningsbåde længere.
Jeg kan sidde lunt og hyggeligt i min tuiliq, gnave på den pære jeg lige har pillet ned med min grønlandspagaj og, inden maven bliver for fuld, lave lidt hyggerul. Det betyder ikke noget om det regner eller blæser.
Tuiliq’en holder mig varm og tør.