En vinterdag på vandet

Hvad er det der får én ud på vandet en kold og mørk dag i januar? Hvad er det der drager selvom det er kun 2 grader varmt, vinden blæser og DMI skriver det vil føles som -3° på grund af afkølingen? Er vi masochister, os der sniger os ud på vintervandet i vores havkajakker?
Nej! Jeg kan i hvert fald tale for mig selv, når jeg siger at jeg bryder mig ikke om at fryse. Derfor har jeg tilpas med uld og fleece under min tørdragt og gode luffer på hænderne.
Jeg finder det heller ikke helt så vintermørkt på vandet som når jeg sidder hjemme i sofaen. Og der har været flere dage her i januar og februar hvor solen er brudt gennem skyerne – nogle gange bare i glimt og strejf, andre gange skinnende fra en udstrakt, blå himmel.
Desuden hører jeg til den slags mennesker der kan lide at være på vandet, uagtet hvordan vejret ellers arter sig.

En gylden eftermiddag

Der var en vinterdag på vandet hvor solen brød igennem de lave skyer der kom farende over himlen. Solen stod lavt og holdt sig lige fri af tagene, og den lagde et gyldent lys over byen så vinduesglas og blanke facader stod glødende frem i kontrast til de dybe skygger der lå hvor solen ikke nåede. Bladguldet på kirker, tårne og spir blev endnu mere gyldne denne eftermiddag. København lå som en gylden by.
Det blev en mindeværdig tur den sene januardag.

Fredens havn

Her i løbet af vinteren er rydning af det der er blevet kaldt Fredens havn blevet sat i gang og næsten afsluttet. Et stort område af havnen er blevet åbnet for alle andre.
Før var området fyldt med sunkne og halvt sunkne vrag, med mærkelige sammenhobninger af skrammel og med mennesker der prøvede at bo i dem når vejret ikke var alt for dårligt. Mere end hundrede vrag og både plus en masse andet skrammel er blevet fjernet. I skrivende stund er de ved at pille det sidste op.

Vintersol

Der er kommet mere plads i området, både til dyrelivet og til alle de mennesker der bruger havnen. Også mig, og jeg benyttede lejlighed en eftermiddag til at opleve dette nye hjørne af vores ro-vand.
Vintersolen gav alle tagrørene, der gror i Erdkehlgraven langs stranden over ved Christiania, et skær der var en blanding af orange og vissent gult.
Jeg roede ned langs sivkanten, tæt på, en tur på næsten en kilometer kun i selskab med blishøns, troldænder og små lappedykkere.
Der er stille i havnen en vinterdag på vandet, og når jeg padler rundt i de rolige hjørner, kun i selskab med de mange fugle der holder til her, får jeg ro i sindet.

Mørkt og koldt

På et tidspunkt om vinteren mister jeg som regel lysten til at komme ud i kajakken. Efter en lang sæson med ture, kajakrul og konkurrence, bliver min trang til en tur på vandet stjålet af mørket og kulden, der sniger sig ind på mig når jeg sidder i stuen og kigger ud ad vinduet.
Engang gav det mig nærmest dårlig samvittighed: Jeg elsker jo at ro kajak, jeg kan ikke bare slippe det, hvordan bliver mit liv hvis jeg aldrig kommer ud igen?
Jeg er dog kommet overens med vinter-demotivationen, jeg ved det er en nødvendig pause der blot gør mig endnu mere motiveret når jeg, som regel hurtigt, kommer i gang igen.

Ture og andre idéer

Det er selvfølgelig også en hjælp når der er noget at se frem til. I løbet af vinteren dukker der som regel tanker og idéer op – idéer om spændende ekspeditioner til fjerne egne eller gode ture rundt i Danmark, og efterhånden som de tager til, vokser trangen til at komme ud igen.
Her i år er der umiddelbart to ting i horisonten: En klubtur til Klitmøller hvor vi skal have det sjovt i bølgerne, brændingen og blæsten, og Danmarksmesterskabet i kajakrul hvor min sølvmedalje i 50+ klassen gerne skulle skiftes ud med lidt mere glimmer.

Anas Acuta

Sidste år fik jeg en ny (brugt) kajak. Jeg skiftede min Nuka ud med en Anas Acuta, og jeg har brug for at lære den ordentligt at kende så jeg ikke er helt fortabt på Vesterhavet. Lære hvordan den opfører sig når vi er ude i bølger, lære at rulle den ordentligt, lave selvredninger og makkerredninger og så videre. Jeg vil også gerne være i rigtigt god form.
Det hele motiverer til at komme på vandet.

Rul

Det er koldt at rulletræne på denne årstid, og jeg bryder mig overhovedet ikke om at komme i svømmehallen. Klubbens svømmehalstræning er derfor ikke noget for mig – jeg vil hellere ned i det kolde havnevand. Her gælder det om at holde varmen og ikke få koldt vand i ørerne. Under min tuiliq er jeg blevet nødt til at have min tørdragt på, og tuiliqen holder ikke vandet helt væk fra ørerne så jeg bliver nødt til at prøve mig frem og mærke om badehætte eller ørepropper virker.
Det er et problem med alt det tøj på, det hæmmer bevægeligheden, men glæden ved at være på og i vandet og ved at lære nye rul, gør det besværet værd.

Storm

Stormen Malik hærgede – ikke så slemt som alle medier havde peppet det op til, men der var godt gang i den.
Her i København steg vandet rigtigt meget, og det meste af kajakskuret var oversvømmet. Vandet faldt dog hurtigt igen. Vinteren har i det hele taget været en tid hvor vinden tit har skabt høj vandstand.

Klubben har ikke en flydebro, og kajen hvor vi sætter i og kommer op har ofte været under vand. Det er altid lidt sjovt, men også lidt irriterende – en længere tur i frost og blæst er ikke så sjov at starte med våde sko.

Alene en vinterdag på vandet

Københavns kajakklub er en dejlig klub med en masse aktive mennesker, der er god mulighed for at komme ud på både korte og lange ture sammen med andre.
Tiere og tiere finder jeg dog mig selv ude på tur alene. Jeg prøver ikke at undgå at komme ud samme med andre. Men at være alene på vandet, er for mig en måde hvor jeg kommer tæt på naturen, kommer ind i en rytme med kroppen, kajakken og vandet, en måde hvor jeg kan slippe de ting der til daglig fylder mit sind.
Resultatet: jeg kommer glad hjem.