Kajakglæde og kunsten at blive gammel i en havkajak

Når folk spørger mig hvorfor jeg ror i kajak, falder svaret mig lige for: Det gør mig glad!
Jeg kom roende gennem laboratoriegraven. Christiania ligger på den ene side, og begge bredderne er kantet af træer og siv. Mellem sivene lå blishøns på rede, og et par små lappedykkere forsvandt under vandet hver gang jeg kom lidt for tæt på.
Ude i Erdkehlgraven skinnede den sene eftermiddagssol lavt ind mellem husene og kanonbådsskurene. Den lyste på kajakkerne der lå på vandet ved kajakklubberne, på træerne, på Amager bakke bag ved og fik kumulusskyerne der tårnede sig op i horisonten til at gløde.
Ud over kajakkerne var der flere andre både på vandet, og nogle børn badede fra en af broerne.
Jeg lænede mig tilbage og lod indtrykket, der både var ro og aktivitet, fylde mig. Fyldt med kajakglæde roede jeg hen til klubben og gik i land.

Kajakglæde og naturoplevelse

En væsentlig del af kajakglæden handler om naturoplevelsen.
Tidligere har sejlture, klatreture, fisketure, vandreture, bjergbestigning, svømmeture og mere af den slags optaget mig og fået mig til at søge ud på eventyr. Alle disse måder hvor vi kan komme ude i skov og mark, på vandet, i bjergene, på heden og på stranden, og hvor eventyrene ellers tager én hen – alle de ting har altid gjort mig glad, og de har, med skiftende fokus og intensitet, været en del af mit liv siden jeg som lille dreng oplevede min fars glæde ved de samme ting.
Og nu er det i havkajakken jeg får denne vitale indsprøjtning af livskvalitet.

Kirurgi og vejen til kajakglæde

Da jeg var først i tyverne, ødelagde jeg mit ene knæ på ski og er siden blevet opereret fem gange i det. Det stoppede mig ikke meget, og lang tid kastede jeg mig ud i masser af oplevelser. Det var først efter den femte omgang kirurgi, da det holdt op med at gøre ondt det meste af tiden, at jeg lagde de fleste af aktiviteterne på hylden.
Det store spørgsmål for mig var da hvordan jeg stadig kunne komme på tur, og tanken om havkajak vågnede snart. Det virkede som den ideelle ting til stadig at komme ud.
Der gik dog nogle år inden jeg kom i gang. Det var først da jeg flyttede til København og en af mine venner gjorde mig opmærksom på USGs kajakafdeling, hvor hun selv roede kajak, at jeg kastede mig ud i det – siden har jeg ikke set mig tilbage, kajaklivet, især i en havkajak, passer mig overvældende godt!

At blive gammel i sin kajak

Jeg er ikke helt ung længere – ikke at jeg er en total olding, men det går stille og roligt den vej. Jeg har ikke noget problem med at blive gammel. Tværtimod, jeg føler mig godt tilpas med at blive ældre, men jeg vil meget gerne blive ved med at føle mig godt tilpas efterhånden som årene går.
I den forbindelse har jeg læst en del om hvad der forskes i på det område. Seneste en ny bog af Nicklas Brendborg der hedder Gopler ældes baglæns. Desuden har jeg læst en del andre bøger om emnet og kigget på forskellige undersøgelser. Der er meget forskellig viden at trække på og mange forskellige synspunkter, og jeg vil ikke kede med at gå i detaljer – dog, der er to ting der går igen som det vigtigste: masser af grøntsager og motion.
Jeg er vegetar så den med grøntsagerne er i hus, og det med motionen…

Havkajak og motion

Motion er sikkert ikke det de fleste tænker på når der hygges ude langs kysten en sommerdag, i solnedgangen eller på en tur gennem Christianshavns kanal. Selv når vi er ude i blæst og bølger, surfende, eller bare på vej, ruller eller hvad vi nu gør i vores havkajakker, er det for det meste oplevelsen der tæller.
Det er klart at vi alle sammen har forskelligt fokus: nogle vægter oplevelsen mere, andre nyder også at komme ud og få fart på kajakken. For det meste er det dog i tur- og kapkajakkerne og i surfskiene man finder motionisterne (det er selvfølgelig en grov generalisering, men tendensen er der).
Man kan sagtens bruge en havkajak med henblik på at få pulsen op og komme i god form. Kajakroning er i det hele taget en rigtig god motion.

Havets healende kraft

Altid har havet draget mig. Ikke bare eventyret og præstationerne, men også den følelse af glæde og veloplagthed havet giver mig. Ikke bare når jeg ude på vandet, men også langs kysten gerne i blæsevejr, på gåtur eller fisketur.
At det ikke bare er noget jeg bilder mig ind, blev bekræftet da jeg faldt over en artikel af Jeff Allen i Oceanpaddler nr. 69, og blandt andet læste dette afsnit:

»Why does the ocean have such a positive effect on a person? When I have a hard physical day on the water, especial if the conditions are rough, I land feeling intensely energized. When the ocean is rough, does it release positive energy into the atmosphere? Well the answer is both yes and no – when it is rough, the ocean actually releases negative ions into the atmosphere and these are really beneficial. Negative ions bear an electrically charges, molecules that abundant in nature, especially in surf and breaking waves. They have been proven to be beneficial to the human body, neutralizing free radicals, enhancing the immune system, revitalising cell metabolism, purifying the blood and balancing out the nervous system, which promotes healthy digestion and deeper levels off sleep.«

Jeg kender til de negative ioners gode virkning i forvejen, men det var nyt, dog ikke overraskende, at de vælter op af havet.
På Skandinavisk Yoga og Meditationsskole hvor jeg bor og underviser, har vi både elektroniske ionisatorer og saltlamper der udsender negative ioner i yogalokalerne. Udover alt det Jeff Allen nævner holder de også luften dejligt ren.

Grønlændervendinger

Kajakglæden er ikke bare det dragende eventyr og naturoplevelsen lurende bag horisonten. Det er også glæden ved at lære de færdigheder det kræver at bevæge sig i det foranderlige element havet er.
En af de færdigheder er grønlændervendingen, en færdighed der rækker tilbage gennem tiden og til inuitternes kajakkultur.
På den intro-weekend til klubben vi lige har haft, og hvor jeg var en af instruktørerne, var der stor overraskelse da deltagerne hørte om de mange måder man kan rulle en kajak på.
Selv om der er nogle helt grundlæggende ting der er fælles for alle kajakrullene, har hver enkelt grønlændervending dog sin egen karakter og sær-egenskab, og der er stort grundlag for meget nørderi.

Jeg øver mig intenst lige for tiden, og jeg træner så meget at jeg skal til at passe på, jeg ikke løber ind i et par skader.
Det har grebet mig i en grad der minder om hvordan både yoga og klatring tidligere har optaget mig. Yogaen er stadig helt grundlæggende i mit liv, men klatringen findes nu kun i de gode fortællinger.
Og der er masser af andre måder at bruge en havkajak på alt efter hvad man synes er spændende og sjovt.

Åbent vand – friheden på havet

På havet er jeg fri. Når jeg sidder alene ude på vandet i min kajak og der kun bare er mig og naturen oplever jeg tit en følelse af frihed. Det er simpelt at ro i kajak, og der er ingen regler der ude på havet – næsten, og man kan være i fred – for det meste.
Der er selvfølgelig andre mennesker på havet i deres forskellige skibe og både i alle størrelser og der er søfartsregler der gør vi ikke sejler ind i hinanden, men som kajakroere færdes vi tit hvor andre fartøjer og deres mennesker meget sjældent kommer. Vi kan vælge ikke at møde så mange andre, og der er sjældent brug for at gå op i ordensreglementer.

Ingen regler?

Det er nu ikke så meget fraværet af vedtagne regler jeg tænker på, men i højere grad fraværet af alle de bevidste og ubevidste – de talte og utalte regler og begrænsninger som samfundet og samværet for det meste helt ubemærket lader sive ind i os.
Det er derfor mest når jeg er alene, jeg oplever følelsen af frihed. Det er en følelse der kommer når jeg føler mig ubundet. Ikke fordi der som sådan er noget jeg vil være fri for: Jeg husker en gang i mine teenageår, hvor jeg forsøgte at forklare den frihed jeg dagen før havde oplevet for en ældre person, og blot blev mødte med en hovedrysten og spørgsmålet om hvad det dog var, jeg så gerne ville være fri for. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle svare, hvordan kunne man i den grad misforstå hvad jeg snakkede om: der var ikke noget jeg ville være fri for, det var en oplevelse jeg søgte og gerne ville vende tilbage til.
Senere, her mange år efter, forstår jeg bedre at bundetheden, den skrevne og uskrevne, ikke behøver at være en begrænsningen for mit indre liv.

Havet og kajakglæde

Havet!
Hvad kan jeg sige?
Når jeg mærker kajakken løfte sig, og jeg får padeltaget til at passe så kajakken drejer sig rundt på toppen af bølgen.
Når jeg surfer af sted med bølgerne og vinden bagfra.
Når vandet er dybblåt med hvide skumtoppe der glitrer i solskinnet.
Når det fråder vildt i stormen.
Når havet ligger spejlblankt en tidlig morgen.
Når jeg kommer ud af et bagvand, bliver grebet af strømmen, korrigerer kursen og færger over i den næste bagvand.
Når grønlændervendingen tager mig ned i vandet og op igen.
Når jeg er på havet…
Havet gør mig glad.