Mad på kajakturen
Opskrifter og idéer

Mad på kajakturen – kunsten at få noget at spise når vi er mødige efter en lang dag på vandet. Især på en lang tur, mange dage i skærgården, rundt blandt de danske øer eller til fjerne, eksotiske kyster. Hvordan får vi tanket op, så vi kan blive ved dag efter dag, og har overskud til at nyde de eventyrlige oplevelser på havet?
Her er nogle tanker, idéer og et par opskrifter, baseret på det der har virket for mig gennem årene: på vandreture, klatreture, på bjergbestigning og ikke mindst i kajakken.

Frysetørret mad på kajakturen

Maden vi putter i Trangiagryden på vandreturen i fjeldet, skal helst være let: så meget energi som muligt, og så få gram som muligt. Frysetørrede retter er lette og hurtige at tilberede, og kræver et minimum af brændstof, og er et godt valg.
På lange kajakture hvor det ikke er muligt at proviantere undervejs, er de frysetørrede retter også oplagt at fylde i lugerne.

Det frysetørrede problem

Problemet med frysetørrede retter er at de ikke minder ret meget om rigtig mad, og tit er lavet med palmeolie. Udover at produktionen af palmeolie går ud over regnskoven og miljøet i det hele taget, er produktet også temmelig usundt. Ofte er retterne også tilsat MSG for smagens skyld. MSG er om muligt endnu værre end palmeolie for vores helbred.
Her må jeg nævne, at konsistensen, lugten og indtrykket i det hele taget af min afføring ændrer sig temmelig meget efter nogle få dage på frysetørret mad. Den slags fungerer tydeligvis på en anden måde i min krop end almindelig kost.

Man kan dog få…

I de senere år er der heldigvis kommet produkter på markedet der ikke er fulde af kemikalier, som man kan få økologisk, og hvor der er både vegetariske og veganske retter. Desuden er der gjort mere ud af smagen, og at den aktuelle ret minder mere om rigtig mad.
Men frysetørret mad er nu ikke det samme som frisk mad på kajakturen.

Menuen på kajakturen

I forhold til andre friluftsaktiviteter, er der på kajakture en del mere frihed med hensyn til menuen. Selv om det stadig er godt at tænke på vægten, er det mere et spørgsmål om der er plads, om holdbarhed og tilberedningstid. Lang kogetid bruger mere brændstof som fylder og vejer i kajakken. Desuden er det træls at vente en times tid på gourmet-måltidet efter en lang, kold dag på vandet.

Mad på bål

En sen aften ved et lejrbål med noget varmt i koppen er med til at gøre kajakture til noget særligt.
Er man i et område hvor det er let at tænde bål, hvor der er brænde nok, hvor der ikke er optændingsforbud på grund af tørke og det ikke regner så meget at det er umuligt at tænde op, er det fint at planlægge med at bruge åben ild. Udover at det sparer på det medbragte brændstof, hygger og varmer det også med et lejrbål.
Dog, hvis det er sent, man er træt og bare vil have noget i skrutten i en fart, er det omstændeligt og tager tid.

Grøntsager, holdbarhed og mad på kajakturen

Jeg leder stadig efter gode idéer, og meget af det jeg syntes var i orden da jeg var ung, har jeg fået et andet syn på nu om dage. Jeg vil for eksempel aldrig mere satse på chokolade som mad til to dage, men nøjes med at bruge det som dessert.
Som vegetar eller veganer har man også lidt udfordringer både med hensyn til råvarerne og på ture med andre hvor der er fælles mad.

Grønt

Men vegetar eller ej, det er et problem hvis man gerne vil spise mange grøntsager. De fylder meget og fordærver let. Det samme gør sig til en vis grad gældende med kød, men det kan konserveres på mange måder: ryges og saltes og blive til bacon, skinke, pølser og så videre med længere holdbarhed.
Grøntsager kan tørres, så de både fylder og vejer mindre og holder sig bedre. Problemet er prisen. Enten skal man købe dem, og det er dyrt, eller man kan tørre dem selv, hvilket kræver en tørreovn. Det kræver også meget tid og viden at gøre de tørrede grøntsager holdbare i lang tid: hvor meget de skal tørres, hvordan de skal pakkes og så videre.

Holdbarhed

Vejret og temperaturen påvirker holdbarheden af mad på kajakturen. Hvis det er varmt i vandet og luften, er det også varmt i lugerne. Er man derimod af sted på en tid, eller til et sted, hvor vandtemperaturen er lav, er der koldt i pakrummene, og fordærvelig mad kan holde sig længere – kajakken er da et lille, sejlende køleskab.

Bønner, linser og kikærter

Mange råvarer og retter kan nu om dage fås pakket i kartoner i stedet for på dåse. Det er meget bekvemt: de kan trykkes lidt i facon, og kan på den måde lettere pakkes, de vejer ikke så meget, de kan let lukkes igen med en poseklemme hvis man ikke bruger det hele, og som affald fylder de meget mindre og er lette at slippe af med – de kan endda brændes i en snæver vending.
Bønner, linser og kikærter er god mad på kajakturen. De har de nødvendige proteiner og kulhydrater, og har man dem netop på kartoner, så de ikke skal lægges i blød og koges i lang tid, er det praktisk og let mad som nemt kan varieres i det uendelige.

Opskrifter til mad på kajakturen

Opskrifterne har ikke nogen liste med ingredienser, og heller ingen mængde-angivelser. Det er med vilje. Idéen er, at de kan varieres alt efter hvor mange man er af sted, og hvad man har for hånden.
Jeg er holdt op at planlægge bestemte måltider på længere ture. På kortere ture er det tit en god idé at have tingene klar, og måske ligefrem have lavet maden færdig hjemmefra, så den bare skal varmes, men til de lange ture kan jeg bedre lide at have kajakken pakket med råvarer, jeg ved jeg nemt kan sætte sammen på forskellige måder.
Mad på kajakturen skal være nærende, så man har energi til roningen, men den skal også smage så godt at man får spist det man har brug for uden det føles som en pligt. Det skal heller ikke være for kompliceret at lave.

Bønnegryde

Lad tørrede svampe og en håndfuld ris trække i vand, mens lejren gøres klar.
Kom flåede tomater og/eller tomatpuré i og bønner fra et karton i. Har du en gulerod, et løg eller andre grøntsager ved hånden, så hak dem og kom dem i gryden.
Smag til med gurkemeje, ingefær, spidskommen, korianderfrø, sort peber, tamari, måske lidt hvidløg og lidt salt.
Kog det under låg i tolv minutter (med rigeligt vand), og lad det trække 10-12 minutter.

Nemt at lave, smager godt og mætter på en behagelig måde.
Bønnegryden kan varieres på mange måder med flere grøntsager, tørrede eller friske, og med de krydderier man kan lide.
Det vigtige i retten er: bønnerne, risen og olien, så retten indeholder både proteiner, kulhydrater og fedt, tamari og tomat, der giver en god umami-smag, og gurkemejen og ingefæren, som begge har en anti-inflammatorisk virkning.

Kitchari

Kitchari er det indiske svar på biksemad. Retten er grundlæggende ris, linser og grøntsager kogt sammen.
Start for eksempel med at svitse fint hakkede gulerødder, løg, svampe og hvidløg i olie eller smør. Når det begynder at blive gyldent, tilsæt da lidt tomatkoncentrat og krydderier og lad det stege med en lille stund, kom så ris og røde linser i (forhold 2:1). Tilsæt vand, cirka fire gange mængden af ris og linser. Er der ikke plads i gryden, så spæd vandet til lidt af gangen efterhånden som det koger væk.
Lad det koge ved så svag varme som muligt til linserne er helt møre. Smag til med salt. Når man koger linser, bønner og kikærter, er det vigtigt ikke at salte før til allersidst, ellers kan det være et problem at få dem møre.

Oprindeligt laves kitchari med hvide ris og røde linser, men man kan sagtens bruge alle mulige andre linser og brune ris. Hvis kogetiden skal være så kort som mulig, kan man sætte ris og linser i blød om morgenen i en vandtæt beholder, eller bruge færdige linser fra et karton og minutris. Krydderier kan varieres efter smag. For eksempel: spidskommen, ingefær, gurkemeje, laurbærblad, chili og så videre.
Tomatkoncentrat på tube er smart at have med. Det fylder ikke meget og giver en god smag til et utal af retter.

Hurtig kødsovs

Sæt spaghetti over, og mens de koger så hak et par fed hvidløg. Brun hvidløget sammen med hakket oksekød (ca. 200g pr. person). Når kødet har fået farve, så smid et par spiseskefulde tomatkoncentrat i, og lad det stege med et minut eller to. Put en god klat ymer eller creme fraiche i og lad det simre med en smule til sidst.
Server spaghettien og kødsovsen med frisk revet parmesan på toppen.
På grund af holdbarheden er det en ret til en af de første dage på turen, eller til en dag hvor man har mulighed for at købe ind.
Vegetarer og veganere kan erstatte kødet med plantebaserede alternativer.

Havkajak-rammen

Fyld en gryde med vand og spaghetti, helst fuldkorn, da det ikke bliver så splattet som almindelige spaghetti. Skær grøntsager i tynde skiver eller fine strimler: for eksempel gulerødder, løg, porre, selleri, bladselleri, eller hvad man har for hånden. Hæld olivenolie i gryden evt. sammen med en klat smør eller kokosfedt, og slut af med bouillon og svampepulver og måske noget tomatkoncentrat.
Lad det koge til spaghettien er mør. Server det toppet med stegt tofu eller fisk og lidt frisk blæretang eller søl (vask snegle, tanglopper og sand grundigt af).

Svampepulver er tørrede svampe som har været en tur i blenderen eller kaffemølle, og det er en anden god måde til at få smag i retterne når man laver mad på kajakturen.
Bouillon kan erstattes af miso. Det skal i til sidst og må ikke koge med.
En mere af de Trangia-opskrifter, der kan varieres i det uendelige.

Steg en fisk!

Lækker mad på en Trangia kan sagtens være frisk på længere ture. Mange steder vrimler havet med fisk, og hvis man er lidt vaks med snøren, er det nemt at fylde panden op. Det er en god idé at filetere fiskene. Så slipper man for at sidde og rode med benene i sin mug.
Fang dem, rens dem, steg dem, spis dem!

Frokost

Det sker tit når jeg ror alene, at jeg ikke holder en decideret frokostpause. I stedet spiser jeg på vandet. Det kan være nødder, frugt, energibarer eller fuldkornskiks med ost på (som jeg har en svaghed for). Det virker fint på dagsture op til omkring 30 kilometer. Hvis turene bliver længere, eller hvis vinden, bølgerne og strømmen gør turen hårdere, synes jeg det er godt at komme i land, holde en god pause og få et ordentligt måltid og en kop kaffe. På tur sammen med andre er det rart at holde en pause mens vi spiser – hyggen bør ikke undervurderes.

Varmt vand i termokanden og en frysetørret ret kan være frokostløsningen, men jeg kan bedre lide at have varm mad med i den mad-termobeholder, jeg købte for nogle år tilbage. Det kan være en ret fra et karton, jeg har brugt baked beans nogle gange, eller aftensmaden fra dagen før som jeg lavede rigeligt af og varmede igen om morgenen.
Brød og pålæg virker selvfølgelig også hvis det passer ind i provianteringsplanen – og skulle der være en gulerod, skader det aldrig.

Morgenmad

På vandreture brugte jeg tit mysli med sukker og tørmælk som morgenmad. Det var let og nemt, og jeg skulle bare hælde vand på – gerne varmt hvis vejret var råt og koldt.
På de første lange kajakture spiste jeg det også, men tørmælk er ikke særlig lækkert med mindre man er meget, meget sulten. Jeg begyndte derfor hurtigt at se mig om efter noget andet.

Grød

En tid brugte jeg grød om morgenen, og gør det stadig nu og da, enten havregrød eller færdige grødblandinger. Sættes grøden i blød om aftenen bliver kogetiden minimal. Boghvedegrød holder én mæt langt op ad dagen. Kog den op om aftenen, lad den stå natten over og koge den igen om morgenen.
Jeg er holdt op med at hælde sukker på, og søder i stedet grøden med et æble jeg river i og koger med. En klat smør på toppen og en kop kogekaffe gør det til en god start på dagens tur.

Yoghurt og mysli

Nu om dage er jeg mest gået over til yoghurt naturel og mysli. Yoghurt kan holde sig ret længe uden for køleskabet, helt op til en uge eller mere hvis den ikke er åbnet. Da jeg opdagede det (jeg prøvede mig frem), testede jeg også andre surmælksprodukter og ingen af dem kunne holde sig nær så lang tid. Jeg har ikke testet yoghurt med frugt, og ved ikke hvordan det holder sig.
Kartoner med skruelåg gør det nemt at pakke yoghurten op og ned. For mig holder en liter tre dage.

Kaffe på kajakturen

Jeg drikker en del kaffe… dog ikke helt så meget som tidligere, men jeg har svært ved at forestille mig en kajaktur, kort eller lang, uden en kop i ny og næ. Jeg har prøvet en del forskelligt for at få lavet god kaffe på mine ture.
Jeg har aldrig brudt mig om pulverkaffe. Selv den gang jeg syntes at Blå Cirkel kaffe fra Brugsen var højden af god kaffe, var pulverkaffe, lige meget hvilket mærke, ikke noget jeg kunne få ned.

Kogekaffe

Kogekaffe var i lang tid det der kom i koppen. Kogekaffe kan laves på cowboy-måden eller Tim Wendelboe-måden.
Cowboykaffe laves ved at hælde de malede kaffebønner i kedlen når vandet koger, skrue lidt ned for varmen og lade det småkoge til det ikke skummer længere – rør rundt så det ikke koger over. Lad det derefter stå lidt til bønnerne har bundfældet og hæld forsigtigt.
Ved Tim Wendelboe-metoden koger man ikke bønnerne, men ellers er det meget det samme, se hans video her.

En slags filterkaffe på kajakturen

Nu om dage drikker jeg ikke helt så meget kaffe længere: jeg har et lille, meget finmasket metalfilter der passer ned i min termokop. Jeg hælder kogende vand på bønnerne og lader dem trække et par minutter – det minder om at lave stempelkaffen. Nemt og med et minimum af affald og udstyr.
Hvis det skal være rigtigt godt, tager jeg en håndkværn og friske bønner med på turen.

Kom med gode idéer til mad på kajakturen

Vi kajakroere er lige så forskellige som alle andre med hensyn til hvad vi gerne vil spise: nogle er fanatiske veganere, andre er dedikerede carnivores og de fleste af os er et eller andet sted midt imellem.
Når det gælder mad på kajakturen, drejer det sig om at finde det der fungerer for én selv og dem man er på tur med.
Det er aldrig for sent at få nye idéer, så har du en god opskrift, en nem tilberedning eller en god fortælling om den gang det hele gik galt, så del den med alle os andre.
Skriv helst her på bloggen så det bliver hængende til alle de der kigger med senere hen.