Der er helt stille, vandet er spejlblankt. Den eneste lyd er en fjern brusen fra en fos, et hvidt bånd strømmende ned over fjeldsiden to-trekilometer borte. Fjeldene, der fortaber sig bag hinanden med bræer på de højeste, spejler sig i fjordens stille vand.
»Pfffftpt…«, marsvin, først et, så resten af flokken på skift oppe for at trække vejret. Et minut eller to senere er de væk igen, nede i dybet hvor de spiser sild eller sej eller ørreder eller hvad de nu kan finde.
Når jeg begynder at ro, er lyden af padletagene det eneste jeg kan høre, og kajakkens bevægelse gennem vandet får spejlbilledet af fjeldene til at bølge stille.
For mig har min tur på Sognefjorden i kajak været en oplevelse af stilhed og ro.
Brævand
Vandet i nogle af fjordene skiftede farve efterhånden som jeg kom ind i dem. Fra at være klart havvand, hvor jeg kunne se langt ned, blev vandet grønt og grumset. Det blev også mere koldt, især oppe mod enden af fjordene, og når jeg stak en finger i og smagte på det, var det nærmest ferskt. Afsmeltningen fra de mange bræer præger de øverste vandlag.
Det generede ikke fiskene der sprang lystigt over det hele, og heller ikke marsvinene der holdt fest på fiskene.
Det var tydeligst øverst i Fjærlandsfjorden. Vandet var isende koldt, og det blev mere og mere koldt oppe mod enden, der hvor Bøyaelven leder vandet fra bræerne ud i fjorden.
Fra elvens munding og et godt stykke ud lå en klam tåge over det isgrønne vand. Det mindede mig om den norrøne skabelsesmyte, hvor det kolde vand fra Niflheim i tomrummet Ginnugagap møder varmen fra Muspelheim, og urjætten Ymer blev skabt af den rimtåge, mødet mellem kulde og varme dannede.
Fjeldene
Jeg elsker fjelde og bjerge. Tidligere har jeg både vandret og klatret i dem, men de tider er slut – det ene knæ er slidt op efter utallige reparationer.
Nu kan jeg i stedet padle rundt mellem fjeldene. De er stadig lige flotte og dragende, men det er en lidt sær fornemmelse ikke længere at have tanken om at skulle op på dem, og op blandt dem.
Fjeldene i Sognefjorden og i sidefjordene er stejle og høje. Nogle steder er de lodrette eller næsten lodrette, og enkelte er overhængende flere hundrede meter op. De højeste har snefelter og bræer, store og små, på toppen.
Der falder meget sne om vinteren, og det gør, at der meget løst fjeld. Sten og blokke har skamferet skovene mange steder, og brådne træer og drivtømmer flyder over det hele.
Skovene
Der hvor det er muligt er der skov. Frodigheden er stor. Alle steder hvor en vækst kan hænge fast gror der noget. Græsser og mosser højest og på de mest stejle steder, og længer nede og hvor det er lidt mere fladt: først birk, så fyr, gran, ask, røn, asp, eg, pil, hassel, el, elm, ene, tjørn og lind. Jeg kom forbi en hel skov af lind, blomstende. Hvilken duft. Ind i mellem træerne er der mosser, lav, bregner og græsser, og der er blomster allevegne.
Alle mulige træer med nogle imponerende høje graner ind i mellem. Det er urskov der ligger uberørt hen, uigennemtrængelig, med et mylder af planter og mosser blandt klippeblokke og faldne stammer, rodet sammen helt ned til vandet.
Lejrpladser
De stejle fjelde gjorde det ikke nemt at finde en god lejrplads. Jeg så en del fine teltpladser, og ind imellem var der også steder, hvor jeg nemt kunne få kajakken op, men det var sjældent de to ting passer sammen.
Tidevandet var kraftigere end jeg havde ventet. Der var en forskel på høj- og lavvande på halvanden meter eller lidt mere, og kajakken skulle flere meter op eller ned over store, skarpe sten.
Heldigvis ligger der en masse drivtømmer allevegne, så jeg samlede sammen til gode ramper og kunne enten trække kajakken op over dem eller lade den glide ned i vandet.
Campingpladser
Der er en del campingpladser, og de er fristende at bruge, når man er på Sognefjorden i kajak. Som beskrevet er det ikke det nemmeste sted at finde lejrpladser.
De pladser jeg besøgte var fine og behagelige – alt taget i betragtning.
Tag for eksempel campingpladsen på Veganesset ved Balestrand. Det er en lille plads, der drives af en enkelt mand. Han ordner det hele selv: indtjekning, pladsanvisning, rengøring og så videre – og han tager den med ro hele tiden.
Der er ikke plads til mange gæster, hvilket er en stor kontrast til det sted jeg var med Havkajakroernes sommertræf. Der var 1500 gæster på det tidspunkt, inklusiv os 400 der var på træffet. Med badeland, pizzarier, café, pub og minimarked, og med 70 ansatte i sommerperioden.
På Veganesets Camping er alt hvad man kan købe en Jakabov der står på hylden i det lille kontor, og den nærmeste butik over i Balestrand. Badelandet begrænser sig til at hoppe i Sognefjorden, og stedet er pænt og rent.
Jeg hyggede mig der.
Vejret
Det norske vejr viste sig fra sin gode side. Specielt var jeg rigtigt heldig med vinden. De fleste dag blæste det stort set ikke, og de dage hvor vinden sneg sig op på 6 til 8 sekundmeter havde jeg medvind. Mest var det havblik eller blot med svage krusninger på vandet. Jeg kunne ikke have ønsket mig det bedre.
Der kom selvfølgelig regn ind imellem, men selv om YR flere gange truede med regn og torden hele eftermiddagen, endte det som regel med at være fint vejr, og regn og torden kom først om aftenen eller om natten.
De fleste dage var det dog solskin, varmt og stille.
Kajakker og SUP
Der er andre end mig der har fået idéen om at ro på Sognefjorden i kajak.
Fjorden med de tilhørende sidefjorde er stor, og de fleste steder er der stort set ingen både eller skibe på vandet, blot de små færger der futter frem og tilbage mellem et par af de små byer.
Men Aurlandsfjorden og Nærøyfjorden, som er på Unescos verdensarvliste, er det sted hvor turisterne kommer.
Nogle kommer, som mig, for at ro i kajak. Fra Flåm i Aurlandsfjorden drage de ud, enten på guidede ture eller på egen hånd i udlejningskajakker. De er mange. I de to fjorde så jeg 40 til 50 kajakker om dagen.
Der var andre der padlede. Jeg mødte også en stor gruppe kvinder på tur på SUP-boards. Al oppakningen havde de med i store drybags på boardet. Jeg mødte dem to dage. Det så ud til de padlede 14 til 15 kilometer om dagen.
Krydstogtskibe
Andre turister kommer med de store krydstogtskibe, de allerstørste, dem som vi har til overflod i København. Hver morgen anløber et eller to dybhavskajen i Flåm, er der hele dagen og sejler igen om aftenen.
De rejsende bliver blandt andet sejlet rundt i fjordene i hurtige speedbåde, ser på fosserne og besøger det lokale gedeostmuseum.
Når man ser de kæmpestore skibe med mange tusinde mennesker om bord sejle af sted for foden af fjeldene, får man en fornemmelse for hvor stort landskabet faktisk er.
Billeder og dagbogsblade fra turen på Sognefjorden i kajak
Jeg har taget en masse billeder mens jeg har været på Sognefjorden i kajak. Jeg har lavet en fyldig samling af dem og lagt dem i galleriet nederst.
Jeg har mange idéer om kajakture og brugte lang tid til at tænke over hvor jeg skulle hen. Læs om mine overvejelser i det sidste indlæg jeg skrev inden turen:
Drømme om kajakture
Jeg undervejs skrev korte indlæg her på bloggen stort set hver dag, og hvis du har lyst, kan du læse dem her:
Dag 1, Dag 2, Dag 3, Dag 4, Dag 5, Dag 6, Dag 7, Dag 8, Dag 9, Dag 10 og 11
Stilhed
Det jeg nok kommer til at huske mest fra turen er stilheden. Udover der helt vidunderlige landskab, selvfølgelig. Men bortset fra Aurlands- og Nærøyfjorden, hvor krydstogtskibene kommer og hvor der er meget anden turisttrafik, er her meget stille på vandet. Tit var det eneste jeg kunne høre mine egne rotag, og når jeg stoppede dem, var der ofte ikke en lyd.
Når der var andet at høre, var det lyden af en af de mange fosser, eller blåset fra de utallige marsvin.
Det spejlblanke vand og helt stille. Sammen med det storslåede landskab var det en uforglemmelig oplevelse.
Jeg skal tilbage igen til Sognefjorden i kajak.
