Træning, træning, træning…
… og lange ture i kajakken

»At træne er at le…« Nå, nej.
»At rejse er at leve.«
Det er sådan det er.
Heldigvis er det mest kajakken jeg rejser i, og tilfældigvis også den jeg træner i.
Efterhånden som årene er gået, er oplevelserne i kajakken blevet mere og mere omfattende: længere omkring og i mere udfordrende forhold, og efterhånden som jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere interesseret i at træne for træningens skyld. Det er både for at kunne klare de lange ture i kajakken, klare de udfordringer som havet giver, og fordi det går mere og mere op for mig, at fysisk træning er en meget vigtig del af at have det godt efterhånden som årene begynder at veje tungere.

Hvad der driver værket

Jeg har aldrig været god til at træne for træningens skyld. Jeg kender dem der elsker at træne bare for at træne, og jeg kan sagtens sætte mig ind i det. Den energi og det velvære, både fysisk og psykisk, man får er ret motiverende. For mig har det dog altid været nødvendigt med noget mere.

Bevares, jeg har været i gang: i en del år svømmede jeg 2000 meter tre gange om ugen, jeg har cyklet en del, jeg har på trods af min modvilje været en del i fitnesscenter i de senere år, og jeg laver en masse yoga blot for yogaens skyld.
Det, der dog virkelig har drevet værket, har været at komme ud i naturen, ud at klatre i fjeldene og alperne, ud at vandre, ud på fisketur, ud at sejle. Naturoplevelserne får træning til at føles som en fornøjelse.

Det aspekt med at træne for at have det godt både nu og senere i livet gør, at jeg er begyndt at intensivere min træning i kajakken, men jeg ved med mig selv, at jeg ikke kan holde den motivation oppe hvis det bare er for at træne, så jeg har sat mig et mål.
Jeg er begyndt med en noget mere seriøs træningsplan end ellers, og målet med den er at være i rigtigt god form til at ro en længere tur rundt i Danmark.

Rundt i, ikke om, Danmark.

Jeg har tit tænkt på at ro rundt om Danmark, det kunne være en rigtig spændende tur – det rød-hvide bånd, eller en tur med knap så restriktive regler.
Det, der afholder mig fra at tage turen, er vestkysten. Ikke vejret og Vesterhavet, men sandet. Tanken om at ligge i telt på strandene med alt det sand er ikke særlig tiltalende. Desuden er det i virkeligheden ikke præstationen jeg er interesseret i, men oplevelsen af de mange smukke og spændende kyster som de indre farvande er en skattekiste af.

Den umiddelbare idé er at starte her fra København, fra klubben ude på Holmen, og derfra ro nord om Sjælland, over til og nord om Samsø, ned til Fyn og enten øst eller vest om, over gennem Smålandshavet og hjem til klubben igen.
Der skal lægges diverse svinkeærinder ind undervejs så jeg får oplevet så meget som muligt. Der skal være tid til at komme godt omkring, så jeg forestiller mig 4 til 6 uger i alt.

De flygtige langtursdestinationer

Der er mange spændende steder her i verden hvor man kan tage hen på kajaktur. Jeg nævner i flæng: Grønland, Island, Færøerne, Svalbard (og resten af Norge), den svenske skærgård, Ålands øerne, British Colombia, det græske øhav… fyld selv resten af listen ud.
Ud over de fantastiske oplevelser alle disse steder byder på, har de det til fælles at der er meget logistik involveret i de kajakrejser. Det kan være bøvlet, og det kan være dyrt.

En del af idéen med turen er ikke at blive holdt tilbage af logistik, men at starte i kajakken hjemmefra, padle afsted og slutte hjemme igen. På den måde vil jeg lade det, der ikke er selv kajakturen, fylde så lidt som muligt. Jeg vil holder udgifterne og klimaaftrykket så lavt som muligt, og jeg vil ikke engang tage Metro eller bus ud til kajakskuret, men bruge cyklen til at få al grejet kørt derud og lastet i kajakken.

Danmark og lange ture i kajakken

Geologisk set er Danmark vel blot et par revler og banker af kridt og moræneler dannet af iskappen under den sidste istid. Revlerne ligger der hvor de store floder og elve fra det østlige europæiske kontinent og Skandinavien strømmer ud og via Vesterhavet blander sig med Atlanten.
Først er revlerne blevet formet af isen, og siden både af mennesker og af havet. Og der har boet mennesker her lige siden isen forsvandt, først få, siden flere og flere, og der er ikke det sted i Danmark hvor der ikke på den ene eller anden måde findes spor efter os.
Havet har formet landet. Det er steget og faldet gennem de årtusinder der er gået siden isen forsvandt. Både på grund af landhævningen og på grund af generelt stigende og faldende havniveau. Storme har hærget, og sammen med tidevandet skrællet af kysterne og flyttet rundt på sand og ler.

Det er alt det, der på den måde er blevet skabt, som jeg vil padle omkring i: kysterne af kridt og ler og sand og sten; skovene, markerne og bakkerne; byerne, de store og de små, de grimme og smukke, de frastødende og de hyggelige; de få øde steder der er tilbage og de tæt besatte badestrande; de historiske steder lige fra oldtiden og til nu; ishusene ej at forglemme, campingpladserne, shelterne, naturreservaterne, og alt det andet.
Jeg tror der er en god chance for at jeg kan få tiden til at gå.

Langturskajaktræning

Jeg vil gerne have masser af overskud til den tur, så det ikke bliver manglende fysik der kommer til at begrænse mine oplevelser.
Jeg har tidligere trænet på forskellige måder som forberedelse til nogle af de lange ture jeg har været på. Lige fra ingenting, fordi jeg syntes jeg var i god form, til at følge en nøje tilrettelagt træningsplan. Jeg har før skrevet forskellige indlæg om min træning, læs dem her: Kajaktræning, stress og yoga, Kajak-fitness – motion for krop og sind, Yoga og meditation på kajakture.

Det er allerede nu jeg begynder at træne til turen næste sommer, og det er første gang jeg starter i så god tid, hvilket jeg tænker er en god idé.
Træningen består først og fremmest af ture hvor jeg ror i et rask tempo i et par timer. Intensiteten ligger på et niveau så jeg godt kunne blive ved, men egentligt ikke har lyst til det når turen er slut. Det vil også sige en del hurtigere end hvis jeg skulle ro hele dagen. Derudover lægger jeg noget intervaltræning med høj intensitet ind. Forholdet mellem de to prøver jeg at holde på 80% for den lave intensitet og 20% for den høje – i tid, ikke distance.

Ud over de ture hvor træningen er i fokus, ror jeg selvfølgelig også hyggeture, som for eksempel da vi var en lille gruppe oppe ved Helsingør for at kigge efter tun, eller som den sidste klublørdag jeg var med på.

Hvordan man træner til lange ture i kajakken

Jeg har ikke noget ønske om at rådgive andre om hvordan de skal træne – jeg har hverken en træner- eller fysiologisk uddannelse, men jeg synes det er en god idé at være i god form, det giver én flere muligheder for at komme ud på tur uden at man bliver begrænset af forholdene eller længden på turen.
Hvordan man træner, er i mine øjne et spørgsmål om at få det gjort. Det nytter ikke noget at have en stor forgyldt træningsplan hvis man aldrig får taget sig sammen til at følge den. Derfor er det for mig vigtigt at have et motiverende mål og en metode jeg ikke går død i. Lige nu ser det ud til at jeg har fundet et godt niveau.
Det har altid været oplevelserne på vandet der driver min lyst til at komme ud i kajakken, og den måde jeg træner på lige nu giver mig netop også oplevelser på vandet.

En plan der motiverer, træning og ture der giver mig trang til mere – hvem ved hvordan det kommer til at gå, og hvad det ender med næste sommer. Der kommer helt sikkert til at være en tur, og jeg har, som skrevet, en idé til den. Der er dog også andre idéer, og det kan jo være jeg bliver inspireret til noget helt andet.

En af de gode ting ved havkajakken er at jeg for det meste ikke er begrænset af hvordan vejret er. Jeg kan komme på vandet vinteren igennem lige indtil isen lukker det hele af, hvilket jo ikke sker så tit længere. Der kan selvfølgelig være så dårligt vejr at jeg ikke kan komme ud, men grundlæggende kan jeg ro året rundt. Det betyder også at min træning kan foregå på vandet og i naturen, ikke i kunstigt belyste, overfyldte, svedige rum, men i frisk luft og den smule dagslys jeg kan finde midt om vinteren.
Det, der er i centrum, er dog turen.

Havet der drager

Der er en fordybelse i at tage på lange kajakture. Det gælder både når man er afsted sammen med andre, men især også når man er afsted alene.
Det er rytmen i dagene: den ene efter den anden, man står op, spiser, pakker, padler, går i land og så videre, og det er rytmen i selve det at være på vandet: rotagene, vandet og dets bevægelser, kysterne der glider forbi, naturen som kommer tættere på, sindet der falder til ro.
Det er en rytme der drager én nær: nær på én selv og på det oplevede.